De seneste år har vi testet en betragtelig mængde high-end-forstærkere. De er alle sammen ekstremt gode forstærkere, men nogle af dem er bedre på vigtige punkter eller så aggressivt prissat, at de er rigtig gode køb. Trods den høje prisklasse.
Her har vi valgt ti af de bedste ud, altså dem, vi rangerer højest lige nu. Du kan næsten ikke gå galt i byen, uanset hvilken en du vælger, men som altid kan det betale sig at læse testen for at finde ud af, om beskrivelsen svarer til dine ønsker og krav.
(Foto: Lasse Svendsen)
Blandt de ti her finder du kun integrerede forstærkere. Separate top 10’er kommer senere for forforstærkere og effektforstærkere. Alle ti er tilgængelige modeller, som måske er steget i pris siden testen, men ikke så meget, at det påvirker karaktergivningen.
Et lille råd fra os på redaktionen: Læs gerne flere af testene, men prøv så vidt muligt at få lyttet til forstærkeren, før du køber.
Hegel H390 er en ægte krudttønde af en forstærker, som til den halve pris af H590 giver næsten samme spilleglæde.
Ud over at være ét stort udråbstegn, når vi taler ren kraft, har H390 en præcision og en musikalitet, der er få forundt. Desuden er den meget veludstyret, både for audiofile (Roon, MQA, DSD) og hverdagsbrugere (Spotify Connect, AirPlay).
Octave Audio V 70 SE vender op og ned på opfattelsen af rørforstærkere.
Stålkontrol i bassen, ekspansiv dynamik samt forbløffende åben og detaljeret lyd. Spiller højere og klarere end de fleste rørforstærkere. Mulighed for phono-indgang og udvidet strømkapacitet om nødvendigt.
Dyre opgraderinger. Det kan være nødvendigt at matche med højttalernes lyd mere end andre forstærkere.
Den store Yamaha-forstærker stiller musikken i et flatterende lys, men kan også være brutalt ærlig.
Nydelige klangfarver fuld af nuancer og detaljer. Spiller bas med overbevisende autoritet og lyder samtidig sublimt på krævende akustisk musik. Meget vellydende phono-indgang.
Ingen digitale indgange eller netværkstilslutning. Mangler justeringer på pladespillerindgangen.
Nogle forstærkere skiller sig ud. Devialets gør det på deres egen unikke måde, og resultatet er lyd og egenskaber i en klasse for sig.
Super-raffineret lyd med enorm dynamisk respons. Kraftigere og mere potent, end man skulle tro. Mange tilpasningsmuligheder, der løfter lydkvaliteten yderligere.
Al konfiguration foregår via internet og hukommelseskort. Ingen balancerede analoge indgange.
Technics SU-R1000 er noget af det mest unikke, vi har set – og hørt – i high-end-klassen.
Dejlig varmt klangbillede med enorm dybde og dynamik – når alle knapper er trykket ind. Unik måde at kalibrere phono-trinet på. Superb byggekvalitet. MQA-understøttelse.
Man kan ikke selv tilpasse impedans og kapacitans. Ingen netværkstilslutning og heller ikke blandt de kraftigste i klassen.
McIntosh MA12000 vil knække din ryg og lænse din tegnebog, men lyden vil gøre dig euforisk.
Næsten komplet udstyret og med et lydbillede, der vil blæse dig bagover. Fantastisk medrivende og brutalt kraftig. Rørene får bogstavelig talt musikken til at gløde.
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.