TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

CES 2021: Sony Crystal LED er et gigantisk TV til filmproduktion

Sonys enorme videovæg kommer nok ikke ind i stuerne lige med det første, men det kan godt ske, at du får den at se i aktion alligevel!

Af / 14/01/2021 - 15:28
CES 2021: Sony Crystal LED er et gigantisk TV til filmproduktion

Enorme TV-skærme, der fylder hele væggen, er en trend på årets CES-messe. En af dem er Sonys gigantiske Crystal LED, som kan opskaleres til hele 400 tommer!

Den er baseret på den banebrydende MicroLED-teknologi, som også LG og Samsung har præsenteret varianter af. Men hvor Samsung planlægger at udsende en model til potentiel hjemmebrug allerede i år, er Sonys Crystal LED først og fremmest beregnet til professionel brug. Ifølge Sony skal de være ideelle til virtuelle filmsets og studiebaggrunde.

Læs også Nyhed: Officielt: Samsung lancerer MicroLED-TV i 2021 Her er sidste nyt på TV-fronten fra Samsung: Et 110 tommers MicroLED-TV!

Hvad er MicroLED?

MicroLED-teknologi er en såkaldt selvoplysende panelteknologi, der består af mikroskopiske lysdioder, som kan afgive både lys og farver samtidig. Kontrasten og lysstyrken er teknisk set det meste andet på markedet overlegen, inklusive både OLED, QLED og MiniLED – op til 1:1.000.000 i kontrast!

På længere sigt kan det tænkes, at MicroLED vil overgå alle disse teknologier og blive “the next big thing” inden for TV, men det sker nok ikke lige med det samme. Teknologien er stadig for kompliceret og pladskrævende (bl.a. når det gælder pixeltæthed) til at blive realiseret i et almindeligt forbruger-TV.

Derfor vil vi sandsynligvis først og fremmest se den brugt i professionelle sammenhænge i form af enorme videovægge til reklamer, præsentationer og andre anvendelsesområder.

Annonce

Sony Crystal LED: Videovæg til filmproduktion

Sonys nye Crystal LED-modeller i C- og B-serien er begge såkaldte modulære MicroLED-skærme. De består af byggesæt-moduler, der kan sættes sammen til store skærme i forskellige højde- og breddeformater. Samtidig er de langt skarpere og mere farvekorrekte end traditionelle videovægge. Det giver mange spændende anvendelsesområder – deriblandt som digitale baggrunde til filmproduktion.

Sony er allerede storleverandør af kameraudstyr til filmindustrien, og de nye Crystal LED-skærme kan bl.a. bruges til at skabe digitale baggrunde på filmsets: I stedet for at bruge en såkaldt green screen, hvor baggrund og CGI-effekter lægges på i postproduktionen, kan man indsætte og ændre baggrunde under optagelserne. Det har mange fordele, da det giver mere troværdige omgivelser omkring skuespillerne og eliminerer refleksioner af grønt lys.

Sådan en teknik bruges allerede i dag i en række højt profilerede produktioner – deriblandt Star Wars-serien The Mandalorian, hvor hele filmsettet består af en gigantisk, buet LED-skærm drevet af Nvidia-grafikprocessorer. I videoen nedenfor kan du se, hvordan princippet fungerer i praksis.

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Sådan bliver årets TV'er fra TCL

QLED-kamp om prikkerne!

Panasonic viser TV-muskler: Nye OLED-skærme skal udfordre LG og Samsung

Forårslancering af Samsung-TV

LG lancerer ny OLED-teknologi

Nu kan du gøre et TV-kup

TCL høster designpriser

Dette TV kan trilles hvorhen du vil

Samsung The Terrace: Tåler endnu dårligere vejr

Ny kinesisk HDMI-konkurrent

Her er Sonys nye TV-modeller for 2025

Samsung TV på et museum?