Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

Thor: The Dark World 3D

Blu-ray anmeldelse

Underligt nok fik Kenneth Branagh jobbet med at instruere den første film om Marvel-helten Thor, og det blev bestemt ikke vellykket. Alan Taylor formår heller ikke at blæse liv i den ellers så virile figur.
Karakter
Action
Thor: The Dark World 3D

Branagh lavede i 2011 en mærkelig krydsning mellem action og (ufrivillig) komik pakket ind i noget, der lignede billige plastickulisser, og pinlige replikker. Taylor – som har flere episoder af Game of Thrones på sit instruktør-CV – har skabt en visuelt langt flottere, mere ægte og lækker film, som også tager sig tid til at trække vejret imellem alle slagsmålene.

Chris Hemsworth gør faktisk en anstændig indsats som den endimensionelle Thor, og Natalie Portman glimrer lejlighedsvis i sin stærkt begrænsede rolle. Værre er det for stakkels Anthony Hopkins, der bare går rundt og ser alvorlig ud, mens han udsiger pompøse visdomsord.

Skuespillet til side, så er filmens problem simpelthen det usædvanlig dårlige manuskript og et plot, der overhovedet ikke formår at engagere os i hverken historie eller personer. Skurkene i historien (Malekith & co.) er som hentet ud af et videospil – platte, endimensionelle og bestemt ikke frygtindgydende. Den mest interessante person er faktisk (igen) den misundelige fostbroder Loke (Hiddleston), men han tilbringer det meste af filmen i en kælder på vand og brød.

Trods visuel dybde, okay 3D-effekter og enkelte spændstige actionscener, så rækker de langhårede replikker og et usædvanlig uengagerende plot ikke til mere end tre lurvede stjerner.

Lydsporet (dts-MA 7.1) står der, som det sig hør og bør, gnister af – det er faktisk det mest imponerende ved filmen! Billedkvaliteten er gennemgående god, men svigter lidt med crosstalk og udflydende kontraster i enkelte scener. 3D-effekten er okay, men vi ville ikke savne den voldsomt. Nyttigt bonusmateriale med bl.a. udeladte scener, kommentarspor og nogle minidokumentarer.

Annonce

Fuld adgang til Lyd & Billede for 39 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 3 uger.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?
Fakta
  • Release: 5. marts 2014
  • Instruktør: Alan Taylor
  • Medvirkende: Chris Hemsworth, Natalie Portman, Tom Hiddleston, Anthony Hopkins, Stellan Skarsgård, Jaimie Alexander
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 01:47 timer
IMDB Rating
forfatter

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.