TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Xiaomi Smart Pet Food Feeder

Ro i sindet med præcis og pålidelig fodring af kæledyret

Xiaomis foderautomat er et godt eksempel på det smarte hjem, hvor rutineopgaver klares bedre af opkoblede automater, end du kunne gøre det selv.

Af / 09/06/2023 - 09:00
Xiaomi Smart Pet Food Feeder

Home mener

  • Notifikation, når madbeholderen er ved at være tom. Meget videnskabelig udregning af portioner. Stilrent design. Giver sindsro, når man er bortrejst.
  • Kort ledning. Dyr og formentlig unødvendig ”friskheds-patron”.

At have kæledyr er vældig hyggeligt og på mange måder afslappende. Dog kræver det disciplin med fodringen, og det kan give problemer, hvis man er den lykkelige ejer af et madøre, som inhalerer al mad, der hældes kommer inden for rækkevidde. Her gælder det om at holde styr på portioner og madtider, så man ikke ender med en Garfield! Derimod fører det ofte til forstyrrende tiggeri. Og det gør det også svært at være væk fra hjemmet, selv bare en del af dagen.  

Derfor anskaffede jeg mig en god, gammeldags foderautomat, som man skulle programmere ved hjælp af nogle knapper og et lille display. Det føltes som at indstille et vækkeur fra 90’erne og var ulogisk, tidskrævende og irriterende. Jeg syntes heller ikke, at jeg kunne stole på portionsstørrelse, eller på at den rent faktisk havde fodret katten. Oven i købet var fodringsmekanismen lidt af en joke. Katten fandt hurtigt ud af, at hvis den rakte poten ind, kunne den nå fodermekanismen, og med lidt baksen kunne den udløse mere mad! Altså vågnede jeg om natten ved lyden af kattens brutale indbrudsforsøg, hvor den hidtil havde vækket mig for at tigge om mad. Tid til at digitalisere! 

Xiaomi Smart Pet Food Feeder 6727
Ikke artikelforfatterens kat, for så havde der ikke været mad tilbage i skålen. (Illustration: Xiaomi)

Design og konstruktion

Xiaomi Smart Pet Food Feeder er en betydeligt pænere og mere moderne foderautomat end mange af de rædsomme tingester, man ser i dyrehandelen. De fleste af os vil helt sikkert forsøge at gemme dem af vejen. Men denne her kan man faktisk have stående fremme i køkkenet, uden at det gør noget.  

For god ordens skyld skal det nævnes, at foderautomaten her er til katte og små hunde. Ikke så meget på grund af kapaciteten, som fordi mekanismen er beregnet på en vis størrelse tørfoder. Instruktionen siger 5-12 millimeter og påpeger også, at den foretrækker runde foderpiller. Så foder med andre faconer skal undgås. 

Konstruktionen er faktisk meget ligetil og adskiller sig ikke meget fra de fleste andre automater. Man har en større beholder med en mekanisk mekanisme i bunden, som roterer for at tilføre foderpillerne, så de falder ned i skålen. Beholderen har et låsbart låg med en silikonekant, så foderet holdes friskt, og i låget er der, hvad Xiaomi beskriver som en “patron”, der holder maden frisk og næringsrig.   

Annonce

Selve apparatet er fremstillet af robust plast, der føles solidt og er nemt at tørre af. Selve skålen er af rustfrit stål og klikkes nemt fast i automaten med magneter. Dermed er der ingen risiko for, at dit kæledyr slæber den væk eller at maden sætter sig fast i en sprække. Det er også meget nemt at løsne den, så den kan rengøres med jævne mellemrum. 

Xiaomi Smart Pet Food Feeder 13
Mekanismen er pålidelig og kan ikke manipuleres af listige katte. (Illustration: Xiaomi)

Installation og anvendelse

Desværre har automaten sin egen type strømadapter, selv om effekten er så lav, at det ville have været muligt at bruge en USB-strømforsyning. Det er lidt af et problem, eftersom ledningen kun er 1,5 meter lang. Hvis du ikke vil begynde at trække forlængerledninger, er placeringsmulighederne meget begrænsede.   

Installationen er enkel og sker fra Mi Home-app’en, som Xiaomi også bruger til andre smart home-produkter. Den tilsluttes netværket, du vælger, hvilket rum den skal være i, og så er det tid til at programmere den til dit kæledyr.  

I mit tilfælde skulle jeg indtaste en masse oplysninger om katten, såsom alder, vægt, race, køn, og om den var neutraliseret. Det virkede seriøst. Men det næste trin var endnu mere detaljeret, da jeg her skulle indtaste alle næringsværdierne for det foder, jeg agtede at bruge. Det gav mig en anbefaling, som lå meget tæt på det, jeg tidligere havde fået beregnet manuelt. Det føltes betryggende. Derefter skulle jeg bare vælge antallet af fodringer og de tidspunkter, jeg ønskede dem. Såre simpelt. 

Xiaomi Pet Feeder App scaled
Indstillingerne er detaljerede og virker seriøse. (Skærmbillede: Jonas Ekelund)

Siden automaten blev installeret, har jeg ikke haft problemer med madningen. Ædedolken undersøgte den nøje, men gav snart op og stiller sig nu tilfreds med, hvad der bliver hældt i skålen. Jeg stoler på, at portionerne er korrekte. Og jeg kan slappe af med hensyn til madning, da jeg får en notifikation på mobilen, hver gang der er hældt mad op. Dejligt, når man ikke er hjemme. Og skulle der ske strømafbrydelse, kan den faktisk drives med almindelige batterier som backup! Man får endda en notifikation dagen før beholderen løber tør for mad om, at det er tid at fylde op. En arrig lampe på automaten lyser desuden op, så man ikke glemmer det.  

Det eneste irritationsmoment er den der friskheds-patron, som allerede efter en måned gjorde opmærksom på, at den ville udskiftes. En patron som koster 132 kroner …  

Xiaomi Pet Feeder monitoring
Man har hele tiden styr på, om og hvornår der fodres, og om der stadig er mad i beholderen. (Skærmbillede: Jonas Ekelund)

Det bliver noget af en ekstraudgift. Personligt er jeg overbevist om, at producenten bare har fundet en smart måde at indkassere en lind strøm af penge fra bekymrede dyreejere. Den kan med stor sandsynlighed erstattes af en lille pose silica-gel, som plejer at ligge i æsker med fugtfølsomme produkter. 

Konklusion

Det her er uden tvivl den bedste foderautomat, jeg har prøvet. De tidligere har været grimme, dårligt konstrueret, upålidelige og besværlige at bruge. Xiaomi Smart Pet Food Feeder er derimod pæn, velbygget, pålidelig og nem at bruge.  

Karakter
Xiaomi Smart Pet Food Feeder
Premium
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten