TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Netatmo Smart Smoke Alarm

Røgalarmen, som passer i det allerede forbundne hjem

Netatmo Smart Smoke Alarm er en røgalarm, som gerne vil tale sammen med produkter fra andre producenter.

Af / 09/02/2024 - 09:13
Netatmo Smart Smoke Alarm

Home mener

  • Det er smart, at røgalarmen sænker lyden, når den via Bluetooth registrerer, at man er tæt på.
  • Mangler sensor for kulilte.

Er den sexet at se på? Nej.

Gør den stort væsen af sig? Nej.

Passer den ind i dit hjem? Højst sandsynligt.

Netatmo beskriver selv sin røgalarm som “røgalarmen, der passer ind alle vegne”. Producenten gør en dyd ud af, at den er diskret, og sandheden er jo, at det er præcis sådan de fleste skandinaver kan lide at indrette deres hjem; Lyst, med rene linjer og diskret. Ordene beskriver med andre ord både den gennemsnitlige skandinaviske dagligstue og Netatmos røgalarm. Bingo.

Men er den pæn? Ikke rigtigt. Den er en rund, hvid plasticdims, som dog er marginalt smukkere end de gammeldags røgalarmer.

Annonce

Batterier

Netatmo Smart Smoke Alarm har indbyggede batterier. De ligner godt nok helt almindelige AA-batterier, men Netatmo siger, de kan holde i ti år, og det er dermed også levetiden på røgalarmen. App’en lover at give besked, når det er tid til at udskifte alarmen.

Lydniveauet for selve alarmen i Netatmos røgalarm er på 85 dB, hvilket i følge et støjbarometer, jeg har fundet på nettet, svarer til niveauet mellem boldspil i en gymnastiksal og et propelfly 30 meter væk. Når den går i gang, vil selv de mest stokdøve registrere, at der er fare på færde.

Til gengæld har røgalarmen fra Netatmo en smart funktion. Den registrerer nemlig via Bluetooth, om man er meget tæt på den, og sænker så automatisk sin lydstyrke til et lavere niveau. Da vi tester den, er den dog absolut høj nok til, at alle vil kunne høre den.

Netatmobrand
Røgalarmen fra Netatmo reagerer på røg, men ikke på temperaturstigningen (Foto: Pernille Redder)

Installation og Google Assistent

Det, som tager længst tid, er at skrue beslaget til røgalarmen op på væggen, og lad os bare være ærlige og sige, at vi sprang den del over i testen. Så vi leger, at gevindet hænger på væggen og skruer selve røgalarmen fast. I nogle sekunder blinker der en lillebitte pære, præcis som manualen foreskriver, og efter knap et minut melder røgalarmen med langsomme, røde blink, at vi kan installere app’en og komme rigtigt i gang.

Der går lige præcis tre minutter, fra vi søger app’en frem i App Store, til røgalarmen og app’en er forbundet via Bluetooth og alarmen er koblet op på Wi-Fi. Et minut mere, og så er Google Assistent også forbundet. “Hey, Google. Hvad er status på min røgalarm?” spørger jeg, og får svaret: “Okay”. Så er vi vist klar til den store test: Røgtesten!

Røg i huset

Netatmo Smart Smoke Alarm reagerer ikke på temperaturstigningen, da vi holder den lige foran brændeovnen. Men da vi udsætter den for direkte røg, går den meget hurtigt i gang med at bippe, som den skal.

Den sender dog ikke en notifikation til telefonen, men det skyldes, at den har registreret, at vi er hjemme. Netatmo har designet røgalarmen, så den kun sender notifikationer, når man ikke er hjemme, og den indstilling er det ikke umiddelbart muligt at ændre i app’en.

Røgalarmen er kompatibel med Google Home og Apple Home, hvilket betyder, at den kan indgå i scenarier med andre produkter. Det er smart. Og det er det også, at det ikke er nødvendigt at købe en hub for at udnytte alle produktets finesser.

Netatmoalene
Netatmo kræver ikke en hub for at fungere, og er dermed økonomisk overkommelig at anskaffe.(Foto: Pernille Redder)

Konklusion

Netatmo Smart Smoke Alarm vil kunne glide ind i de fleste smarte hjem og fungere, som den skal, fordi den ikke kræver en hub og kan forbindes med Google Home og Apple Home. Men vi savner en kuliltesensor, og forstår ikke, hvorfor der ikke bare kommer fuldt drøn på både sirene og app-notifikationerne, hvis der er røgudvikling i hjemmet.

Karakter
Netatmo Smart Smoke Alarm
Premium

Også i denne test:

Nest Protect 2nd Gen

Nest er blevet en klassiker

Trods alderen kan Nest Protect 2nd Gen stadig konkurrere med andre smarte røgalarmer.

Vi elsker, at Nest Protect har en kuliltesensor indbygget.
Efter ti år på markedet er det stadig ikke muligt at føje Nest Protect til Google Home. Mangler temperatursensor.
Læs hele testen

Ajax FireProtect 2 RB (Heat / Smoke / CO)

Røgalarmen, som er mere end en røgalarm

Ajax FireProtect 2 er del af et professionelt alarmsystem, som professionelle kan installere i dit hjem

En røgalarm med alle de funktioner, man drømmer om.
Kræver en kostbar hub for at fungere.
Læs hele testen

Bosch Smart Home Smoke Alarm II

Lille alarm i en stor familie

Trods den manglende kuliltesensor, er Bosch Smart Home Smoke Alarm II et godt bud på en smart røgalarm.

Nydeligt og diskret design.
Ingen sensor for kulilte.
Læs hele testen

Wiser Smoke Alarm – Battery

Røgalarmen for dig, der vil spare på pladsen

Wiser Smoke Alarm ligner ikke din gennemsnitlige røgalarm.

Testens mindste røgalarm.
Kræver en Wiser Gateway for at kunne fungere.
Læs hele testen
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Overvågning med øje på økonomien

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten

Juletræskæde til hele året

Skarp og praktisk videodørklokke

Nem rengøring

Disko i køleskabet

Mytedræber i vaskerummet