Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: 3 smarte dørklokker

Fordørens vogter

Pakkepost, uventede gæster eller potentielle indbrudstyve. Den smarte dørklokke spotter dem alle.

Skrevet af / 24/05/2023 - 09:33
3 smarte dørklokker
Pernille Redder

Produkter i denne test

Der er to vinkler på smarte dørklokker:

Den positive:

Dine gæster behøver aldrig mere ringe forgæves på din dør, for du kan svare, selv om du ikke er hjemme. Og du kan fortælle pakkeposten, hvor han kan stille din pakke, til du selv kommer hjem.

Den mistænksomme:

Uanset om du er hjemme eller ej, ved du præcis, hvad der foregår foran din hoveddør. Du får beskeden, uanset om det er en indbrudstyv, der lusker rundt, en pakkepost, der er for doven til at gå helt op til døren, eller en gæst, du ikke er sikker på, du skal lukke ind.

Pointen er, at dørklokkerne med sensor registrerer alt, hvad der bevæger sig foran hoveddøren, og hvis de er udstyret med en form for hukommelse, kan de opbevare optagelserne, og du kan tjekke dem bagefter – eller se dem med det samme. Du kan til enhver tid logge ind og se, præcis hvad der foregår ved din hoveddør i realtid.

Når nogen ringer på, kan du besvare opkaldet på mobilen, og du kan tale med din gæst. Det er smart.

Udfordringerne

Men de digitale træer vokser ikke helt ind i himlen, for i denne test blev dørklokkerne placeret ved hoveddøren i et hus, som vender ud mod en trafikeret vej, hvilket resulterede i utallige notifikationer om ‘bevægelse’. 

Oftest var det en person, der gik forbi på fortovet uden så meget som at kigge i retning af huset, og den slags notifikationer bliver man hurtigt meget træt af.

Selv med adskillige forsøg på at indstille dørklokkerne til ikke at give besked om ALT, lykkedes det i de fleste tilfælde ikke helt at finde den gyldne indstilling, hvor dørklokken kun giver besked om det, der rent faktisk er relevant. Så kloge er de trods alt ikke.

Men man slår dem jo heller ikke fra, for tænk, hvis man så misser den føromtalte indbrudstyv, når han/hun lusker omkring. 

Den oplagte løsning er at montere dørklokken i en vinkel, så den filmer fra siden af døren. Det gode råd her fra er: Lav en midlertidig installation, og vurder, om det virkelig er det korrekte sted til din nye dørklokke, inden du begynder at bore huller i dørkarm eller mur.

Alle testens ringeklokker har night vision. Her er det billedet fra Nest-ringeklokken. (Foto: Pernille Redder)

Sky eller SD

Dørklokkerne har kort fortalt to måder at lagre de optagne videoer på. Om det så er af gæster, der blot aktiverer sensoren, eller konkrete gæster, som ringer på. 

Du skal nemlig afgøre med dig selv, om du ønsker at lagre videoerne i en abonnementsbaseret sky eller på et SD-kort, som du indsætter i ringeklokken.

I denne test giver to af dørklokkerne mulighed for at tegne et abonnement på en cloud-baseret løsning, hvoraf den ene er født med tre timers indbygget hukommelse (hændelsesbaseret). De to øvrige har mulighed for indsættelse af et SD-kort. Ja, man skal holde tungen lige i munden her.

Sådan testede vi

Alle tre ringeklokker blev monteret samtidig ved den samme hoveddør. 

Vi har testet dem på kvaliteten af video, deres følsomhed overfor bevægelse og deres design.

Desuden er de testet på, hvor nemme eller komplicerede de er at installere, og endelig er ringeklokkernes tilhørende apps testet på brugervenlighed og funktionalitet.

Produkter i denne test

Hombli Smart Doorbell 2

Meget for pengene

Testens billigste dørklokke imponerer

Skarpe billeder og velfungerende app.
Bevægelsessensoren registrerer alt for meget.
Læs hele testen

Google Nest Doorbell (med batteri)

Google har gjort det igen

Dørklokken fra Nest er faktisk sjov at bruge.

Flest funktioner og fremragende billede.
Filmer i højformat, hvilket kun er et minus, hvis du gerne vil overvåge et større område. Desuden er abonnementet på Google Nests cloud-løsning temmelig pebret.
Læs hele testen

Philips WelcomeEye Link

Basal dørklokke

Philips’ bud på en smart dørklokke er knap så smart.

Klassisk design og indbygget SD-kort.
Dårlig app og svær at montere.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rummelig vaskemaskine med mange funktioner

Massage når og hvor du vil

Kan du klare trykket?

Hjertet på rette sted

Hjemmets vinkælder forkæler druerne

Find dine ejendele

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Stilfuldt fra Panasonic

Lav mad som på en restaurant

Lyd & Billede
Scroll to Top