Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Epson EH-TW6000

Autokalibrering

Epson EH-TW6000 justerer farverne automatisk til rummets lysforhold. Smart! Den lave pris kan desuden gør denne projektor populær i mange stuer.

Skrevet af / 30/05/2012 - 12:15
Epson EH-TW6000
Geir Gråbein Nordby

Mens Optoma HD33 har en noget begrænset zoomfunktion, er den endnu billigere Epson EH-TW6000 langt mere fleksibel. Du kan få et billede på 100 tommer med projektoren placeret i 2,9 til 4,7 meters afstand fra lærredet. Heller ikke denne projektor har linsejustering, hvilket gør, at den er bedst egnet til loftsmontering. Dens højde til loftet må så justeres mekanisk ud fra, hvor på væggen du vil have billedet. Eller du kan vinkle den op eller ned baseret på, om den er loftsmonteret eller bordplaceret, og kompensere med Keystone.

Projektoren er stille og nem at bruge med overskuelige menuer. Men den har ikke kontrast og lysstyrke direkte på fjernbetjeningen; man må ind i menuen.

Der følger et par 3D-briller med, som desværre sidder dårligt. De er tunge, gnaver på næsebenet og kan gøre, at de fleste ikke vil have lyst til at se 3D-indhold.

Til 13.963 kroner får du modellen TW6000W, som har trådløs HDMI-sender. Den er ukompliceret og “bit-perfect” og lader dig have et lang HDMI-kabel fra Blu-ray-afspilleren til projektoren. Meget praktisk! Det var faktisk denne model, jeg fik til test, og jeg kan sige god for, at man ikke mister billedkvalitet.

Billedkvaliteten
Epson-projektoren har en sensor, som måler lyset i rummet og justerer farvebalancen derefter. Praktisk, og selv om du garanteret kan gøre det bedre manuelt, så synes jeg, at farvegengivelsen efter den automatiske måling virker god. Det kan være, at den hælder lidt mod det grønne, men det er nok mest, når den står ved siden af Optoma HD33, som er mere accentueret i det røde. Uanset hvad ser ansigter mere naturlige ud med Epson, og dommedagsfilmen Terminator Salvation har mere neutrale billeder. Himlen er grå, som den skal være, hvor man med Optoma næsten venter, at solen skal titte frem.

Epson har lidt højere lysstyrke end Optoma, og det gør den lidt bedre egnet i en almindelig stue med nogen belysning. Værd at vide!

Jeg er nok blevet lidt forkælet af Optomas glatte 120 Hz bevægelser, for Epson-projektoren hakker mere i panoreringer, hvilket gør, at billedet ser noget mindre skarpt ud. Men det er sortniveauet, der er mest irriterende. Med dynamisk iris bliver det godt nok mørkt, men på bekostning af lys. Og projektoren støjer, mens den åbner og lukker, så jeg foretrækker at slå funktionen fra. Da bliver sortniveauet blegere end med Optoma. Sortniveauet er blåligt, ligesom på et fem år gammelt LCD-tv, så det er vanskeligt at blive engageret af mørke scener. Det gror sammen i skygger, som desuden ikke er vældig mørke. Det her er ikke en projektor til film noir.

3D-indhold funker fint, og den lille flimren fra de aktive briller justerer synet hurtigt for, så man kun lægger mærke til det i begyndelsen. Ingen store problemer med crosstalk her, så alt i alt godkendt. Men så var der de forfærdelige briller …

Alt i alt en billig projektor, som giver en masse sjov med det store billede. Til trods for et lidt blegt sortniveau er den pengene værd.

Lyd & Billede mener

Neutrale farver Trådløs HDMI 3D-briller medfølger Blegt sortniveau Ubehagelige 3D-briller

Også i denne test:

Optoma HD33 og Epson-TW6000

Optoma HD33

Kvalitet til lavpris

Optoma HD33 blæser skarpe billeder op med en flot kontrast og lysstyrke. 3D-gengivelsen er desuden rigtig god.

Godt billede i 2D og 3D Lidt blæserstøj Behagelige 3D-briller
Ingen linsejustering Ikke så effektiv zoom 3D-briller ikke inkluderet
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lyd & Billede
Scroll to Top