Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Apple iPhone 6s

Smartere, hurtigere og mere stabil

Den nye iPhone 6s imponerer med innovative funktioner og ydelse i top.

Skrevet af / 18/12/2015 - 05:00
Apple iPhone 6s
Jonas Ekelund

Sidste år fik vi endelig en iPhone med større skærm, og nu er tiden kommet til den opdaterede s-model. Som sædvanlig betyder det, at designet er det samme, mens indmaden er frisket op. Den er også blevet mere solid, da der nu anvendes samme aluminium som i Apple Watch Sport. Desuden siges glasset at være blevet væsentlig stærkere. Og en ny processor betyder selvfølgelig, at ydelsen er skruet op til nye rekordniveauer.

Endelig kan man tage selfies i 5 megapixel opløsning. Hele skærmen kan så bruges som blitz, hvilket fungerer godt. Nu kan man også optage video i 4K, og time-lapse video har fået billedstabilisering. Tænder man Live Photos, filmer mobiltelefon, samtidig med at den tager billeder. Hovedkameraet er blevet opgraderet til 12 megapixel. Men takket være en sensor med isolerede pixels, en ny billedprocessor og bedre støjreduktion har det ikke forringet billedkvaliteten.

iPhone 6s’ glansnummer er 3D Touch; en funktion, vi første gang så på Apple Watch. Den indebærer, at skærmen ikke kun registrerer, hvor du trykker, men også hvor hårdt. Ved at trykke hårdt på et ikon kan du få en “højreklikmenu” op med de mest almindelige funktioner. Eller tryk let på en mail for at få et preview og hårdt for at åbne den helt.

Efterhånden som flere apps understøtter funktionen, vil det blive en ny, smartere og hurtigere måde at bruge mobilen på. Vi er i hvert fald solgt.

 

Konklusion

Hvor den tidligere model krævede lidt tid for at vise sig fra sin bedste side, imponerer iPhone 6s fra starten. 3D Touch er let at lære og pludselig noget, man savner på andre telefoner. Apple har igen fået os til at undre os over, hvorfor ingen har gjort det her før.

Vi har også fået væsentlig forbedrede kameraer, især til selfies. Dertil kommer, at det er den hurtigste telefon på markedet. Alt i alt en kostbar, men anbefalet opgradering.

Læs hele anmeldelsen her.

Home mener

Betydeligt øget ydelse. 3D Touch er genialt. Kameraerne har taget et stort skridt fremad. Dyrt med meget hukommelse. Middelmådig batteritid. NFC er kun til Apple Pay.

Også i denne test:

7 mobiler

Google Nexus 6P

Androids flagskibstelefon

Al den nyeste teknologi med en rendyrket Android-oplevelse og et fantastisk kamera.

Rigtig god skærm og ydelse. Imponerende kamera. Hurtig og præcis fingeraftrykslæser.
Relativt dyr af en Nexus at være. Kameraet stikker for meget ud og kræver et cover. Har ikke længere trådløs opladning.
Læs hele testen

Google Nexus 5X

Tilbage til rødderne

Endelig en Nexus med den nyeste teknologi og et fremragende kamera til en overkommelig pris.

Glimrende kamera, ikke bare af en Nexus at være. God og hurtig fingeraftrykslæser. Praktisk oplader og hurtig opladning.
Begrænset hukommelse og ingen hukommelseskortplads. Tvivlsom batteritid. Virker ikke særlig eksklusiv.
Læs hele testen

Sony Xperia Z5

Serve-es fra Sony

Xperia fortsætter med at imponere med vandtæthed, lynhurtig ydelse og fremragende kamera.

Fremragende ydelse og præcis den rigtige størrelse. Et kamera, der imponerer selv i svagt lys. Vandtæt uden irriterende luger.
Placeringen af fingeraftrykslæseren kunne være bedre.
Læs hele testen

Samsung Galaxy S6

Kongen vender tilbage

En vellykket genstart for Galaxy, der overgår forventningerne og sætter nye rekorder.

Let, tillidsvækkende og luksuriøst design. Fremragende, ultra-højopløst skærm og fantastisk kamera. Utrolig ydelse og stadig god batterilevetid.
Der er ikke plads til hukommelseskort, og den er ikke længere vandtæt. Lyden er middelmådig. Pulsmåleren kan kun bruges stationært.
Læs hele testen

HTC One A9

Kun luksus udenpå

I modsætning til det imponerende ydre er der ikke meget på indersiden, der signalerer premium.

Flot og velbygget. Understøtter hukommelseskort med enorm kapacitet. Fremragende lyd med hovedtelefoner.
For lidt lagerplads og tvivlsom ydelse. Lidt pauvert batteri. Virker som en mellemmodel med en forkert prisseddel.
Læs hele testen

Huawei Mate S

Fiffig og fuld af funktioner

En mobil, der har høje ambitioner og god kvalitetsfølelse, men snubler i detaljerne.

Lækker skal af metal giver en god følelse. Fin fingeraftrykslæser med ekstra funktioner. Fotolampe til selfies.
Kun middelmådig ydelse. Kameraet er ikke i topklasse. Mange funktioner virker som gimmicks.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top