Lige så imponerede, som vi var over lillebror Z5 Compact, er vi over mellemmodellen. Designet er måske en smagssag, da det er temmelig kantet, men farverne er lækre, og kvalitetsfølelsen kan man ikke klage over. Sony er nu også de eneste med en vandtæt mobiltelefon, efter at konkurrenterne af uransagelige årsager har opgivet det.
Udrustet med den hurtigste Snapdragon-processor er ydelsen desuden helt i top, og selv batterilevetiden er bedre end på de fleste konkurrenter.
På papiret ser skærmen ikke så imponerende ud med standardopløsning og IPS-panel. Men Sonys billedforbedringsteknikker gør faktisk underværker. Det meste ser rigtig godt ud. Det, der på papiret springer i øjnene, er kameraets opløsning, som kan give bange anelser med hensyn til billedstøj.
Men Sony – som også laver billedsensorer til konkurrenterne – ved præcis hvad de gør. Ved normal brug tager den bedre billeder end de fleste, og vi sætter pris på en dedikeret udløserknap. I svagt lys er det svært at finde nogen, der lykkes bedre.
Brugerfladen er nydelig og har gode funktioner, selv om vi ville ønske, at Sony ikke stoppede telefonen fuld af deres egne apps og tjenester. Det burde være frivilligt at downloade dem. Fingeraftrykslæseren fungerer ganske vist godt, men vi kan ikke rigtig lide, at den sidder på siden. Den kan være svær at finde med fingeren, og hvis telefonen ligger på bordet, er det helt umuligt.
Hvad lyden angår, har Sony tilføjet understøttelse af Hi-Res Audio, som lyder rigtig godt med kvalitetshovedtelefoner.
Konklusion
Endnu en gang må vi tage hatten af og bøje os for Sonys mobiludviklere. De følger ikke med strømmen, men går deres egne veje og giver ikke køb på kvaliteten.
Z5 føles som en premium-mobil, og vi elsker det nye, sobre udseende. Den er hurtigt som bare pokker, og kameraet tager bedre billeder end de fleste, især under vanskelige forhold. Man har heller ikke glemt lyden, som de fleste andre producenter lader til at have gjort. Og så skal vi ikke glemme, at den er vandtæt. En af vores absolutte favoritter denne vinter.
https://youtu.be/PG2JLelx5qA
Home mener
Fremragende ydelse og præcis den rigtige størrelse. Et kamera, der imponerer selv i svagt lys. Vandtæt uden irriterende luger. Placeringen af fingeraftrykslæseren kunne være bedre.
Vejl. pris 6000 kr
Specifikationer
- Operativsystem: Android 5.1.1
- Skærm: 5,2" IPS, 1080 x 1920, 428 ppi
- Processor: 1,5/2,0 GHz Snapdragon 810 octa-core
- Hukommelse: 3 GB ram / 32 GB lager + microSD op til 200 GB
- Kameraer: 23 MP 24 mm + 5 MP
- Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi ac, Bluetooth 4.1, NFC
- Mål og vægt: 146 x 72 x 7,3 mm / 154 g
- Batteri: 2900 mAh, 2 dages standby
Også i denne test:
7 mobiler
Google Nexus 6P
Androids flagskibstelefon
Al den nyeste teknologi med en rendyrket Android-oplevelse og et fantastisk kamera.


Apple iPhone 6s
Smartere, hurtigere og mere stabil
Den nye iPhone 6s imponerer med innovative funktioner og ydelse i top.


Google Nexus 5X
Tilbage til rødderne
Endelig en Nexus med den nyeste teknologi og et fremragende kamera til en overkommelig pris.


Samsung Galaxy S6
Kongen vender tilbage
En vellykket genstart for Galaxy, der overgår forventningerne og sætter nye rekorder.


HTC One A9
Kun luksus udenpå
I modsætning til det imponerende ydre er der ikke meget på indersiden, der signalerer premium.


Huawei Mate S
Fiffig og fuld af funktioner
En mobil, der har høje ambitioner og god kvalitetsfølelse, men snubler i detaljerne.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr