TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

TEST: Apple iPad 11 (2025)

Seks års pause – og nu er vi her igen

Apples billigste tablet har fået en tiltrængt opgradering, men bliver alligevel efterladt i AI-ræset. Er det nok til stadig at begejstre – eller har lillebror iPad mini overtaget tronen?

Af / 12/05/2025 - 08:58
Apple iPad 11 (2025)

Home mener

  • Lav pris, dobbelt op på lagerplads i basismodellen, hurtigere processor og mere RAM. Frontkameraet er placeret på langsiden.
  • Understøtter ikke Apple Intelligence og Apple Pencil Pro. Design og farver direkte kopieret fra iPad 10.

Det er seks år siden, vi sidst havde fingrene i den billigste version af Apples iPad – dengang kaldet iPad 7. Men hvorfor har vi holdt pause så længe? Det er ikke fordi, iPad’en er blevet mindre populær – de fleste børn vokser i dag op med en i hånden, og de sælger stadig som varmt fredagsslik. Ifølge en undersøgelse fra Consumer Intelligence Research Partners (CIRP) fra Q2 2024, er iPad Pro den mest solgte model med 45 procent af markedet – men lige efter kommer den “almindelige” iPad 10 med 33 procent. Der er altså god grund til at kaste et blik på den nye og billigste iPad, der nu er ude i sin 11. generation. Og ja, der er faktisk sket noget siden sidst.

camera f13edjpwgmi6 large
Vores testmodel var den kanariegule version. Noget mere interessant at se på end den sædvanlige Space Grey. (Foto: Apple)

Samme gamle flaske – med ny vin?

At sammenligne en iPad fra 2025 med en model fra 2019 ville være lidt som at lade en knallert køre om kap med en Tesla – underholdende, men ikke helt fair. Så vi holder os til den nærmeste konkurrent: iPad 10 fra 2022. Og ærligt, ved første øjekast er det svært at se forskel. Samme størrelse, samme skærm, stadig kompatibel med Apple Pencil 1. gen og USB-C-versionen (men ikke Pro), Touch ID i tænd/sluk-knappen, og ja – stadig de samme farver. Vores testeksemplar kom i gul med matchende cover, og det er faktisk lidt mere festligt end den evigt forudsigelige space gray. Men som altid med Apple: Det interessante sker under motorhjelmen.

draw etgriu0tlfgy large
Du kan stadig tegne med en Apple-blyant direkte på skærmen. Desværre er Pencil Pro ikke understøttet. (Foto: Apple)

Ingen AI til folket

Det vigtigste først – den nye iPad 11 er udstyret med en A16 Bionic-chip, opgraderet fra A14 i forgængeren. Ikke dårlig, men heller ikke ny. Det bliver næsten komisk, når man ser, at den nye iPad Mini 7 har fået en A17 Pro-chip. Forklaringen? Apple Intelligence. Den nye AI-platform kræver minimum A17 Pro – så minien fik opgraderingen, mens iPad 11 blev stående på perronen. Ikke af tekniske årsager, men af prismæssige. Det handler om skillelinjer – og om at have noget nyt at sælge næste år.

 Til gengæld får du 2 gigabyte ekstra RAM (mod de tidligere 6 gigabyte), og Apple har endelig sagt farvel til 64 gigabyte-modellen. iPad 11 starter på 128 gigabyte, med mulighed for op til 512 gigabyte. Endelig noget, der giver mening.

folio endframe e5n229k0kay6 large
Du kan med fordel investere i et cover med indbygget tastatur. Det øger anvendeligheden betragteligt. (Foto: Apple)

Hørt! Frontkameraet har skiftet side

Endelig har Apple flyttet frontkameraet, så det nu sidder midt på langsiden. En lille, men væsentlig forbedring, når du holder iPad’en i landskabsformat – perfekt til videoopkald, tastaturbrug og skolebrug. Det er nærmest forbløffende, at det tog dem så mange år at rette noget så oplagt. Det mest underlige? iPad Mini 7 har stadig det gamle kamera-setup.

Annonce

Helt fin, men stadig ikke mini

Vores benchmark-tests viser, at iPad 11 klarer sig glimrende – til prisen. Den er mere end tilstrækkelig til streaming, browsing og let kontorarbejde, især med Magic Keyboard Folio. Men CPU’en kan ikke måle sig med Mini 7, der med sin A17 Pro nærmer sig iPhone 15-seriens topmodeller.

stream e847ej5vdz6m large
Den blå model er nu heller ikke helt dum. Bemærk kameraet i toppen, som nu sidder rigtigt i forhold til at bruge enheden i portrættilstand. (Foto: Apple)

Det vil de fleste brugere – især børn – være ret ligeglade med. Roblox, YouTube og Gurli Gris kører fint. Den farverige Liquid Retina-skærm gør også sit for helhedsindtrykket. Men for os, der gerne vil have mest muligt for pengene, skuffer det lidt, at iPad 11 bliver holdt ude af AI-kapløbet. Den føles allerede en smule bagud, selvom den er helt ny.

Det samme gælder i forhold til Apple Pencil Pro, som stadig ikke er understøttet. Og ja – skærmen er stadig låst til 60 Hz. Konsistent? Ja. Imponerende? Næppe.

Konklusion

Apple iPad 11 (2025) er en solid og prisvenlig tablet, der leverer varen til dem, der ikke jagter det nyeste nye. Den er bygget til masserne – og den vil tilfredsstille dem. Men for os, der gerne vil have lidt mere fremtidssikring og smartere funktioner, er det frustrerende at se, hvor lidt Apple giver os her. Især når lillebror Mini faktisk er stærkere og bedre forberedt på fremtidens AI.

Men sådan er det jo ofte med Apple. Man får aldrig det hele – i hvert fald ikke på én gang. Det ville jo også være dumt, hvis de ikke havde noget at sælge os næste år.

Karakter
Apple iPad 11 (2025)
Premium
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Ny chip, samme gamle charme – men ingen AI i sigte

Apple vs. Android – mobilkrig i mellemklassen?

Forfinet og forbedret – men mere af det samme

Som sædvanlig et godt køb

OnePlus holder kadencen

Meget Pixel for færre penge

God men hypet tablet

Er Xiaomis nye topmobil for dyr?

Mål blodtryk med dit ur

Køb den, hvis du vil være beta-tester

Den bedste mobil du aldrig ser

Honor Magic7 Pro zoomer ind, hvor andre giver op