Tanto er meget pæne, små hovedtelefoner med en tynd, tynd hovedbøjle, der mest af alt minder om de diademer, som man finder i pigeværelser. Pasformen er acceptabel, selv om jeg fra begyndelsen var bange for, at hovedbøjlen ikke ville kunne holde klokkerne tilstrækkelig sammen over ørerne.

Hovedbøjlen føles skør og sårbar, og jeg føler mig ikke helt tryg ved at putte dem ned i f.eks. en træningstaske af frygt for, at de skal sidde fast i noget og gå i stykker, når de tages op. Derimod føles det, som om man har haft mere fokus på ledningen, der er stofklædt og føles mere gedigen end selve hovedtelefonerne.

Klokkerne – eller ørepuderne i dette tilfælde, eftersom de er af on-ear typen – er små, smækre, klædt i skumgummi og en anelse bøjelige for bedst mulig komfort. Det er de mindste og nogle af de billigste hovedtelefoner i testen, og foruden “mine” hindbærrøde (som jeg tror betegnes som røde af Urbanears) findes de i blå, grå/antracit, grøn, gul, lilla, orange, rosa, sort og hvid.

Tanto leverer et overraskende detaljeret lydbillede i “Foråret”, og stykket virker lige så let som selve hovedtelefonerne, om end med mere styrke. Diskanten ligger på grænsen til at være lidt for intens, men havner lige på den rigtige side. De dybere toner er, ikke helt uventet, ganske svage, og introen i “Skynyrd Nation” bliver mest belastende for ørerne, da bassen udebliver, og guitaren råber på opmærksomhed.

Ifølge oplysningerne skulle de fungere med bl.a. iPhone, BlackBerry og HTC-mobiler.

Konklusion
Tanto er små, pæne hovedtelefoner med åben konstruktion og leverer lyd derefter. Luftig og åben med en diskant, som lige akkurat holder sig på den rigtige side af grænsen til ikke at blive for påtrængende. Bassen er imidlertid ikke helt i top, så nogen rockhovedtelefoner er det ikke. Konstruktionen er lidt i den spinkle ende for hovedtelefoner, som man tager med sig, og trods den billige prisseddel synes jeg, at man kunne forvente noget, der føles mere holdbart.

Også i denne test: