Logitech Zone Wireless

Aktiv støjreduktion til støjfyldte kontorer

Logitech Zone Wireless har meget godt at tilbyde, såsom aktiv støjreduktion. Men lydkvaliteten kunne være bedre.

Logitech Zone Wireless lifestyle

Logitech laver så at sige alt det udstyr, man har brug for til hjemmekontoret. Fra gode webcams til tastaturer og mus, og selvfølgelig har de også headsets.

Zone Wireless er et kompakt, lukket hovedsæt, som sidder uden på ørerne. Det har mikrofonbom, og hvis man køber Teams-versionen, vil knappen midt på venstre ørekop kunne åbne Teams-platformen direkte. Den mere universelle UC-version bruger knappen til at besvare og afbryde samtaler uafhængigt af platform.

Logitech Zone Wireless
(Foto: Logitech)

Logitech-headsettet har aktiv støjreduktion, hvilket er praktisk, hvis man skal gennemføre en samtale fra en café eller i et åbent kontorlandskab. Der medfølger en USB-modtager, som nemt kobler headsettet til PC eller Mac, og det kan kobles mobilen via Bluetooth og være tilsluttet begge dele samtidig.

Der findes også en lidt dyrere Zone Wireless Pro-variant med Logitech Unifying-modtager, der kan linke headsettet til fem andre trådløse Logitech-enheder samtidig.

En cool detalje ved headsettet, som er foldbart, er at det kan oplades trådløst på en Qi-ladeplade. Den samme ladeplade, som man bruger til at oplade mobilen med.

Logitech Zone Wireless LogiTune(2)
I LogiTune kan du gjøre enkle innstillinger, og dessuten velge Sidetone for å høre din egen stemme.

Logitech Zone Wireless i praksis

Ved at downloade LogiTune til PC eller Mac kan man lave forskellige justeringer, såsom at indstille Sidetone-funktionen til at lukke præcis så meget af ens egen stemme ind, som man vil, ved opkald. Meget kækt. En fembånds equalizer kan bruges til tonekontrol, hvis man vil have en anden klangkarakter på musikken.

Og det vil jeg. Overtonerne gennem Logitech Zone Wireless er for tamme, så det lyder ret indelukket. Bassen er ret ulden, og dynamikken er også af den tamme slags. Man kan skrue det øvre basområde lidt ned i EQ’en og desuden øge både diskant og mellemtone, men helt godt bliver det aldrig.

(Foto: Logitech)

For mit vedkommende bliver jeg aldrig rigtig fortrolig med lyden på musik her. Det er ikke så slemt som med Creative Sound Blaster JAM V2, og det fungerer godt nok til samtaler. Logitech-headsettet gør, hvad det skal.

Læs også TEST: Logitech StreamCam Hvad enten du har en youtuber i maven, eller du bare skal holde videomøder på hjemmekontoret, stiller StreamCam skarpt på dig.
(Foto: Logitech)

Den aktive støjreduktion fungerer også, som den skal. Det er ikke i samme liga som de bedste musikhovedtelefoner med ANC, men godt nok til at reducere støj på kontoret.

Desværre er talekvaliteten gennem mikrofonen ikke helt, hvor den skal være. Det lyder for skarpt og nasalt til at konkurrere med toppen. Igen er det bedre end Creative, men Logitech når ikke op på siden af Jabra og EPOS.

(Foto: Logitech)

Konklusion

Logitech Zone Wireless er et headset til kontorbrug, som har nogle gode funktioner. Lyden gennem hovedtelefonerne er fin nok, komforten er god over tid, og aktiv støjreduktion er en klar fordel i støjende kontormiljøer. Vi kan også godt lide, at headsettet kan foldes sammen og oplades trådløst.

Det, vi ikke kan lide, er talekvaliteten, som er for spids og nasal. Støj rundt om én undertrykkes godt, men brugerens stemme lyder unaturlig og hård. Som gennem et gammeldags samtaleanlæg. Men modtagerne kan stadig høre, hvad man siger, så nogen egentlig krise bliver det aldrig.

Læs videre
Exit mobile version