TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Test: Tivoli Audio Go Andiamo

Trådløs Tivoli på farten

Tivolis første bærbare højttaler mangler lidt for at være lige så festlig som forventet.

Af / 06/07/2018 - 09:52
Tivoli Audio Go Andiamo

Lyd & Billede mener

  • Tiltalende design, let og kompakt, velfokuseret lyd på moderat volumen.
  • Ingen USB-opladning, grødet lyd, når man spiller højt, moderat basrespons.

De er bedst kendt for deres vellydende radioer, også bærbare som Tivoli Audio PAL, men det er først nu, de er klar med en bærbar Bluetooth-højttaler.

Hvorfor det har taget så lang tid, er ikke godt at sige, men nu er den første model i Go-serien her i hvert fald. Andiamo – som er italiensk for “lad os gå” – er et passende navn til en transportabel Bluetooth-højtaler.

Den relativt kompakte højttaler måler ca. 14 cm i diameter og er 6 cm høj. Indvendig er der et stort batteri med 20 timers batterikapacitet og en højttaler, der peger opad for at sprede lyden bedst muligt.

Højttaleren fås i helsort eller som her i mat aluminium, med en lækker beige læderrem, der omkranser højttaleren. Knapperne er diskret placeret under det italienske læder, der har synlige markeringer for volumenjustering, Bluetooth-parring og tænd/sluk.

Under håndtaget på læderremmen sidder der en lydindgang til andre lydkilder samt et ladestik til den medfølgende strømforsyning. Desværre er der ikke USB-stik her, hvilket havde gjort det muligt at oplade med en hvilken som helst 1 ampere strømkilde.

Annonce
Andiamo Black Side 2 39146
Andiamo fås også i sort. (Foto: Tivoli Audio)

Lyden

En gummiring på undersiden holder højttaleren på plads, hvis underlaget er glat. Den er ikke vandtæt, så tag den ind, før det begynder at regne. Designet er tiltalende, og kvalitetsindtrykket godt. Den minder ikke så lidt om B&O Beoplay A1, men Andiamo er lidt større. Og billigere.

Hvis man spiller rolig musik såsom London Grammar, er lydbilledet relativt godt fokuseret og tydeligt. Det lyder lidt dåseagtigt i mellemtonen, men bestemt ikke værre end andre Bluetooth-højttalere i samme klasse. Skifter man til f.eks. Avicii og vil spille højt, er det også muligt. Men så bliver lyden hurtigt temmelig grødet, og bassen kan ikke helt følge med i svingene.

Sammenlignet med KEF Muo, som længe har været vores reference, er lydbilledet tyndere og mere spidst i Andiamo, og både Libratone Zipp Mini og Audio Pro T3 i samme prisklasse lyder væsentlig mere afbalanceret. Ulempen er, at de begge er meget større end Andiamo.

Andiamo Brown Top 39149
God lyd, med visse begrænsninger. (Foto: Tivoli Audio)

Konklusion

Tivoli Audios første bærbare Bluetooth-højttaler er et godt valg, hvis man kan acceptere at gå lidt på kompromis med lyden for at få maksimal bærbarhed. Den relativt kompakte højttaler lyder godt, men kan ikke lide at spille højt og mangler desuden USB-opladning, som ellers er praktisk på små Bluetooth-højttalere.

Andiamo er ikke svaret for dem, der er meget kræsne med hensyn til lyd, men den spiller mere end godt nok til at forsvare prisen.

Andiamo Black Top 39147
God batterilevetid, men vi savner USB-opladning. (Foto: Tivoli Audio)
Karakter
Tivoli Audio Go Andiamo
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Af den gamle skole

Livlig og levende lyd

Sensationel opgradering

Budgetmodel fra Revival

Sony tager kampen op med Sonos – med delvis succes

Harmonisk kompakthøjttaler

Billige biografhøjttalere med punch

Lynhurtigt energibundt

Ren musikmagi med et heftigt prisskilt

Har kun udseendet med sig

Mesterligt afbalanceret lyd

Norsk dynamit i stuen