: LG Music Flow H7 + H3

Ligeved og næsten

LG har meget godt at byde på, men mangler lige det sidste.

Lyd & Billede mener

Systemet er nemt at sætte op, man bruger de streaming-apps, man kender, og lyden er godkendt.
Vi sidder for ofte og skifter mellem LG’s app og den, man streamer musikken fra. Lydmæssigt er der for lidt overtoner, og det åbner sig aldrig rigtig.
  • Streaming-tjenester: Google Play, Rhapsody, Pandora, Spotify, TuneIn, Google Cast
  • Tilslutning: Bluetooth, Wi-Fi, analog 3,5 mm
  • App-styring: Music Flow til iOS og Android
  • Mål: 37 x 23 x 11 cm
  • Pris: 2.100 kroner (H7) / 959 kroner (H3)
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

LG’s Music Flow-system er nemt at sætte op. Man holder tilslutningsknappen på bagsiden af højttaleren inde og vælger “Tilslut” i app’en. App’en starter med at anbefale musik, men det kan let slås fra, hvis man ikke ønsker det.

To højttalere kan kobles sammen i stereo, hvilket er let at gøre i app’en. Kommunikationen mellem H7 i det ene rum og H3 i det andet går fint, og musikken kan alternativt stoppes og startes direkte på højttaleren, hvor lydniveauet også kan indstilles

LG har ikke lavet deres egen brugerflade til streaming-tjenester, der simpelthen styres med deres respektive apps. Det er en stor fordel, at man bruger f.eks. Spotify på den måde, man kender i forvejen. Streaming-protokollen er Google Cast, som desværre endnu ikke understøtter Tidal. Men det er nok kun et spørgsmål om tid.

LG H7 lyder udmærket. Bassen er solid, og mellemtoneområdet kommer ganske godt frem, så vokaler bliver tilstrækkelig fyldige. Diskanten er til gengæld lige lovlig afdæmpet, men det kan fungere i et minimalistisk hjem med få møbler og hård klang.

Vi savner dog en bedre EQ, for diskantjusteringen går for langt ned i frekvens. Hvis man skruer op for diskanten, bliver det mere spidst, ikke mere luftigt, fordi man får de skarpeste frekvenser med. Vi foretrækker derfor at lade toneindstillingerne være.

Bassen er fyldig nok, men de manglende overtoner afspejler sig også her. Elbassen på Daft Punks “Lucky” lyder lidt uldent, og kvindevokaler som Aurora kunne godt bruge mere luft under vingerne. Vi kunne desuden godt have tænkt os en højere maksimal lydstyrke, da højttaleren stopper lidt for tidligt. Især hvis indspilningen har et svagt lydniveau som udgangspunkt, bliver det lidt for tamt til at bruge H7 som hovedhøjttaler i stuen.

Kobler man to højttalere sammen, får man selvfølgelig både kraftigere og større lyd, men vi savner stadig mere luftige overtoner.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Yamaha Restio ISX-80 + WX-030 - Fladt lydbillede
    Men meget for pengene og god brugervenlighed.
    Sony SRS-X99 + SRS-X88 - Fornem klang
    Sony-systemet er en fryd for både øjne og ører.
    Multirumssystemer: Resumé - Store forskelle
    Efter at have testet størstedelen af de tilgængelige multirumssystemer på markedet sidder vi tilbage med mange erfaringer, både positive og negative.
    Panasonic SA-PMX100B + SC-ALL2 - Multitalent
    Panasonic er ikke klar til at opgive det klassiske stereoanlæg helt endnu.
    Raumfeld Stereo Cubes + One S - Rumfølelse i ægte stereo
    Raumfeld slår et slag for hi-fi-folket med disse kompakte, men vellydende stereohøjttalere.
    Sonos Play:5 + Play:3 - Kongen af multirum – igen
    Ingen store overraskelser her: Sonos er stadig øverst på skamlen, når det gælder multirum.
    Bluesound Pulse 2 + Pulse Mini - Heftige rytmer
    Slagkraft kombineret med musikalsk flair i en brugervenlig indpakning.
    Geneva AeroSphère Large + AeroSphère Small - Kuglerund designlyd
    Geneva kan fylde hele stuen med lyd, samtidig med at de er smukke at se på. Men de koster!
    Monster StreamCast S3 + S2 - Monsterlyd
    Slankt og lækkert design, og meget potent bas.
    Samsung R5 + R3 - Ens lyd i alle retninger
    Samsung giver den samme lyd, uanset hvor du befinder dig i forhold til højttaleren.
    Denon HEOS 7 HS2 - Brugervenligheden selv
    HEOS er blandt de mest brugervenlige systemer og lyder også godt.

    Læs også

    Ring Alarm Security Kit er et fremragende komplet alarmsystem til hjemmet, som er lige til at tage ned fra hylden.
    Sennheisers støjreducerende PXC 550 har fået nyt liv under danske EPOS. Det fulde navn er EPOS Sennheiser Adapt 660, hvor endnu bedre talelyd er den største forskel.
    Den første helelektriske SUV fra BMW har alt, hvad man behøver – bortset fra én ting.
    Apple Watch Series 6 er måske nok det bedste smart-ur, men Apple Watch SE er det bedste køb.
    Apples egen processor har gjort MacBook Pro til den sejeste 13 tommers bærbare, vi har testet.
    Har du netop slået kløerne i en PlayStation 5 eller en Xbox Series X? Så vil du måske også gerne opgradere din skærm. Vi har testet de bedste TV’er til gaming!
    Den integrerede Linn Majik DSM spiller som en drøm og har rumkorrektion plus alt, hvad man har brug for, indbygget.
    De kompakte JBL L82 Classic giver så meget sjov for pengene, at vi udråber dem til bedst i klassen.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    DALI Oberon On-Wall C

    Vejl.pris 10998 kr Går i ét med omgivelserne

    Sony SRS-XB33

    Vejl.pris 1199 kr Festlyd på farten

    Sony SRS-XB43

    Vejl.pris 1799 kr Festlyd på farten

    Huawei Sound X

    Vejl.pris 2490 kr Glimrende lyd fra Huawei-debut
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.