HEOS 7 HS2 er den største højttaler i sin familie og en af de største i denne test. Den kan fungere alene, eller man kan koble to sammen i stereo og få et ekstra stort lydbillede.

Nyt siden sidst er understøttelse af højopløste musikfiler, og mens Bluetooth tidligere kun var tilgængeligt med en USB-adapter, er funktionen nu indbygget i højttaleren. Dermed kan man frigøre USB-porten til at afspille musikfiler fra memory stick eller harddisk.

Opkobling til netværket går som en leg ved at tilslutte mobilen med det medfølgende mini-jack kabel. Det er nemt at navngive rummene i app’en, og i det hele taget kan vi rigtig godt lide brugervenligheden. To rum kan grupperes sammen ved at trække dem ind i hinanden med fingrene, og de adskilles lige så let med den omvendte manøvre.

Ligesom med Sonos og Bluesound er musiktjenesterne indbygget i app’en. Det gør det nemt at blande musik fra flere kilder i én og samme playliste. Undtagelsen er igen Spotify, hvor man skal bruge den originale app.

Lydmæssigt er HEOS 7 fin og fyldig i klangen med stor og kraftig bas. Det er praktisk, når man spiller lavt, idet højttaleren fylder rummet bedre end mange af de andre. Men det sker lidt på bekostning af snert og dynamik. Nummeret “Yes” med Morphine, der har en sej kombination af bas, trommer og saxofon, lyder stort og frodigt, men det kunne godt være lidt strammere og mere kontant.

At sanger og bassist Mark Sandman har erstattet den lyseste basstreng med en guitarstreng, giver normalt en meget sprød lyd; det mangler lidt her i forhold til Sonos, Sony og Bluesound. Bob Dylans steelguitar klinger heller ikke lige så klart; det lyder lidt, som om nogen har trykket på loudness-knappen.

Til gengæld er det en lyd, der aldrig bliver kras og stikker ud, og i stedet er det pænt og behageligt hele vejen. Det kan mange nok trives med.