Test : Samsung HW-K660/K661

God hjemmebiolyd kan udvides

Samsung HW-K660/K661 giver dig klar lyd med tyngde via Bluetooth eller Wi-Fi.

Lyd & Billede mener

Ægte trådløs soundbar, som tilmed understøtter multirumsfunktionalitet. Stærkt og levende lydbillede.
Soundbaren simulerer surround-lyd knap så godt som lovet, når den står alene.
  • HDMI: 1 x ind, 1 x ud (ARC)
  • Digital ind: Optisk
  • Trådløst: Bluetooth, Wi-Fi
  • Analog ind: 3,5 mm mini-jack
  • Subwoofer: Trådløs
  • Mål: 1010,5 x 54 x 87,5 cm (højttaler), 452 x 335 x 154 cm (subwoofer)
  • Farve: Sort (K660), sølv (K661)
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 4499 kr

Samsung HW-K660/K661 er én ud af mange soundbars med tilhørende subwoofer fra den sydkoreanske elektronikgigant, men selv om den hører hjemme i mellemklassen rent prismæssigt, så har den indbygget multirumsfunktionalitet og kan bl.a. fungere sammen med Samsungs trådløse Audio 360-højttalere, såsom den rundstrålende Wireless Audio 360 R7 og den futuristiske Wireless Audio 360 R6.

For mange vil det være en fordel, at selve soundbaren ikke er kurvet, men ellers er der ikke meget at sige om design og udseende. K660 er sort, mens K661 er sølvfarvet, og både soundbar og subwoofer gør ikke meget væsen af sig, men passer netop derfor til de fleste indretninger. En god soundbar vil vi først og fremmest høre!

Og rent lydmæssigt er der ikke meget at udsætte på K660/K661. Vi får et klart og tydeligt lydbillede, der på én gang virker som en mur af lyd, mens alle frekvenser samtidig er tydeligt til stede. Både Guardians of the Galaxy og Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark bliver til rigtig gode hjemmebio-oplevelser med godt tryk på filmmusik, stemmer, eksplosioner, lydeffekter osv.

Dog må vi konstatere, at det er så som så med surround-oplevelsen fra soundbaren trods løfter om “Surround Sound Expansion”, der skal udbrede lydbilledet både i højden og i siderne. Vil man have surround ud af K660, skal det ske ved at bruge dens indbyggede multirumsfunktion og tilkoble et par Audio 360-enheder som baghøjttalere. Så virker det til gengæld fremragende, og man oplever faktisk ægte 5.1 surround med både tyngde og dybde.

Multirumslyd får man kun ud af sin K660, hvis man slutter den til sit Wi-Fi, og det kan være lidt af en udfordring for den trådløse router eller switch, at den både skal styre minimum tre lydenheder, måske streame indhold via Netflix eller andre streaming-tjenester og samtidig forsyne alle dine andre enheder med internet. I hvert fald oplevede vi et par enkelte små udfald i lyden, men det skete så sjældent, at det var til at leve med.

Selve soundbaren leverer 3.1 surround-lyd, men effekten udebliver lidt. (Foto: Producent)
Selve soundbaren leverer 3.1 surround-lyd, men effekten udebliver lidt. (Foto: Producent)

Forbindelsen til tv’et er også trådløs og foregår enten via Bluetooth eller Wi-Fi, hvilket kræver et nyere Samsung-tv (nyere end 2014, hvis det skal være via Wi-Fi). Hvis man foretrækker kabler, kan soundbaren også forbindes til tv’et bl.a. via HDMI.

Vi har ikke kunnet teste lydkvaliteten med K660 forbundet til tv’et via Bluetooth, da Samsung ikke kunne levere et test-tv, der understøttede dette.

 

Konklusion

Man får ret meget for sine penge med Samsung HW-K660/K661. Den er grundlæggende trådløs og understøtter både Bluetooth og multirumsfunktionalitet via Wi-Fi. Lydbilledet er stærkt og varieret, og det eneste, vi savner, er lidt af den lovede surround-effekt, når soundbaren står alene. Men det kan løses ved at tilkoble et par multirumsenheder som baghøjttalere. Stærkt produkt – både for sig selv og som en del af en multirumspakkeløsning.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Udviklingsredaktør og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

    Læs også

    Huaweis første hi-fi-højttaler imponerer. Ikke så underligt, da det er Devialet, der står for lyden.
    Premium-soundbaren LG SN8YG har, hvad man har brug for af udstyr, og lydmæssigt har LG oppet sig. Men hvad pokker har de tænkt på med app’en?
    Marantz’ nye CD-afspiller er også en netværksafspiller. Og en internetradio. Og en DAC. Og en forforstærker. Og en ...
    Der var engang, hvor Apples MacBook Air var det helt naturlige valg, hvis man skulle have sig en prisbillig og ultraslank bærbar computer. Er det stadig tilfældet?
    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.
    Anden udgave af den mindste Citation smart-højttaler giver Sonos kamp til stregen.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    LG SN8YG

    Vejl.pris 6490 kr LG har oppet sig

    Belkin Soundform Elite

    Vejl.pris 2299 kr Vellykket musikalsk partnerskab

    Harman Kardon Citation One MKII

    Vejl.pris 1699 kr Stærkt forbedret Citation

    Sonus faber Lumina III

    Vejl.pris 18000 kr Håndbygget lydkvalitet
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.