Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Libratone Loop

Trådløs fuldtræffer

Selv om du vælger en lille trådløs højttaler, behøver du ikke at nøjes med lille lyd. Libratone Loop spiller, så gardinerne blafrer.

Af / 19/12/2013 - 11:53
Libratone Loop

Lyd & Billede mener

  • Nydelig kvalitet Åbent lydbillede Understøtter AirPlay
  • Ingen dybbas Ikke Bluetooth

Udvalget af ​​trådløse højttalere er eksploderet. Nu fås de i alle størrelser, pris- og kvalitetsklasser. Man kan finde en højttaler, der passer til at hænge på væggen, eller en, der er lille nok til at være i tasken og drives af et genopladeligt batteri – eller en, der snarere hører til i bogreolen.

Nogle af dem er desværre besværlige at få til at virke. Andre spiller ikke særlig godt, og nogle gør hverken det ene eller det andet.

Men heldigvis er der nogle mennesker, der prøver lidt mere end andre. Danske Libratone er et godt eksempel. De laver flere højttalermodeller, som alle er trådløse – og en fryd for øjne og ører. De er måske ikke det ultimative inden for lydkvalitet, hvis man spørger de audiofile, men de heller er ikke lavet til audiofile guldører. Snarere til almindelige mennesker, der vil have god lyd, som ikke optager for meget plads.

Pladskrævende kan man ikke sige, at Loop er. Det nyeste medlem af Libratone-familien bygger på arven fra Live, som er en højttaler, der ligner en stor tekande. Men her er designet helt nyt, og højttaleren er formet som en tallerken, så den kan hænges på væggen. Eller bare ikke fylde så meget.

Trådløs via AirPlay
Det gør den egnet til at placere hvor som helst i huset. Hvis man vil have den på væggen, følger der skruer og et praktisk vægbeslag med, der er formet som en knage, så man bare kan tage højttaleren ned, hvis man vil høre musik i et andet rum.

Annonce
Libratone_Loop_IcyBlue_Concret_03
Loop kan hænges på væggen, sættes på en hylde og er så slank, at den passer ind overalt.

Ellers kan den hvile på sin “ønskekvist”, et Y-formet ben, der klikkes på plads på bagsiden. Hvor man også finder en analog lydindgang, hvis man vil høre musik fra en lydkilde, der ikke er trådløs. F.eks. tv’et.

For Loop er trådløs og har sit egen indbyggede Wi-Fi netværk. Den bruger Apples AirPlay-teknologi, som virker med alle trådløse iOS-enheder, f.eks. en iPad eller en iPhone, men understøtter også DLNA, så man kan bruge den med Android mobiltelefoner. Det eneste, den ikke har, er Bluetooth.

Eksklusiv teknik
Som sædvanlig for Libratone-produkter er kvaliteten upåklagelig. Loop fås i flere forskellige farver – dvs. det er egentlig det italienske uldovertræk, der er farvet og kan udskiftes, hvis man foretrækker en anden farve.

Teknisk set er den ikke så forskellig fra andre trådløse højttalere. Med digital lydprocessering og ditto forstærkning. Men Loop skiller sig ud ved at have et bas/mellemtone-element i midten, flankeret af en bånddiskant på hver side. Det er usædvanligt i denne prisklasse og noget, som normalt kun ses på dyrere højttalere. Sammen med en ellipseformet passiv bas-enhed giver det et fyldigt og usædvanlig luftigt lydbillede.

Lydkvalitet
Men før man når så langt, skal den parres med afspilleren. Så snart højttaleren er sluttet til stikkontakten, gør den sig klar til at blive parret trådløst med afspilleren. Så behøver man bare at vælge Libratone, når den dukker op på mobilskærmen, og så er man i gang. Men jeg anbefaler at downloade Libratones gratis app, der giver endnu flere muligheder.

I app’en er der en EQ-menu, hvor man kan tilpasse klangbalancen efter, hvor i rummet Loop er placeret. App’en har også forprogrammerede EQ-indstillinger, som man kan bruge alt efter smag eller musikgenre. Selv foretrak jeg den neutrale indstilling til næsten al musik.

Libratone Loop kan spille temmelig højt uden at forvrænge særlig meget, men den er lidt for lille til en stor stue, hvis man skal spille op til fest. Så er der brug for tungere skyts. Men hvis man er klar over begrænsningerne, kan man få en masse sjov ud af Loop. Alle i familien kan finde ud af at bruge den, og den trives lige så godt med klassisk som med hiphop og rock.

Libratone_Loop_PineappleYellow_Shelf
Loop stråler som en sol i gult og fås i syv andre farver.

Lydbilledet er pænt fyldigt med en godt vægtet bas, men ikke dybbas, selvfølgelig. Det er også åbent, og især diskanten er med til at gøre musikken mere tydelig, selv om balancen i lydbilledet svækkes af en lidt ujævn frekvensrespons i den nedre del af mellemtone-område. Men det gør ikke så meget, for Loop formår stadig at engagere. Den har en ganske livlig dynamik og god kontrol over komplekse rytmer, og lydbilledet bliver sjældent anmassende eller grødet.

Libratone Loop er kort og godt en rigtig god højttaler, der er let at bruge, ser godt ud og passer ind overalt. Med en pris, der afspejler den kvalitet, man får, og ikke mindst lydkvaliteten.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet

Disse højttalerne er lydens Rolls-Royce

For dyrt køb for de fleste

Fejer soundbarerne af banen - men det koster!

Fyrværkeri i hjemmebiografen

Velafbalanceret filmlyd

Fantastisk soundbar til The Frame