Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Kef Reference 201/2

Sandhedsserummet (specielt anbefalet)

Jeg fryder mig over den standhaftige bas, den vanvittige dynamik, og det usædvanligt åbne lydlandskab. Jeg undrer mig over at højttalerne ikke er større…..

Skrevet af / 29/09/2011 - 21:03
Kef Reference 201/2
Geir Gråbein Nordby

Når man betaler 39.995 kroner for et par højttalere, er vi forbi snakken om god lyd. Det drejer sig snarere om oplevelse. En drøm. En rus, som gør at du, efter at have lyttet første gang, bare bliver siddende og har lyst til mere. Noget så dyrt må klare at tegne et lydbillede op så omfangsrigt og magisk, at det nærmest trækker dig ud af din dagligdags sindsstemning og ind i en verden, hvor musikken er nuet.

Netop derfor er det naturligt at spørge sig selv, hvorfor man skal bruge så mange penge på en stativhøjttaler. Lyd er som bekendt fysisk, og skal du have ægte dybbas, har du brug for en højttaler af en vis størrelse. Og intet lydbillede er komplet uden basregistreret.

Småt mangler bas
Det var da også det ankepunkt, vi havde, da vi tidligere testede Usher Be-718 DMD og B&W 805 Diamond, begge med diamantdiskanter, som sørger for en ekstra luftig overtoneoplevelse. Ingen af dem havde imidlertid dybassen, der var nødvendig for totaloplevelsen. Ushers bas gik dybere og var varmere og fyldigere, mens B&W var strammere, men også tyndere i basregisteret. Disse kostede væsentligt mindre end Kef Reference 201/12, hvorfor kravene til Kef-højttalerne øges yderligere.

Stor kompakthøjttaler
Kef Reference 201/2 udstråler da også en anden type autoritet end de to nævnte. Ikke bare er den lækkert buede højttaler en hel del større – stor af en stativhøjttaler at være – den er også af typen trevejs, med separate bas- og mellemtoneelementer, som hver måler 6,5 tommer. Dette er normalt forbeholdt gulvhøjttalere og kan være nøjagtig det, som skal til, for at få en stativhøjttaler til at klare sig mod sine større slægtninge. Og hvis bassen går dybt nok, kan en kompakthøjttaler nyde fordelene af bedre diktion og præcision fra mellemtonen og opefter i diskantområdet. Ved at krympe kabinettet opnås nemlig bedre dæmpning og mindre forvrængning.

Konklusion
Et par stativhøjttalere til kr. 40.000 rejser høje forventninger. Til den pris kan man ikke tilgive de mindste fejl.

Og Kef Reference 201/2 skuffer ikke. Den varter op med et lydbillede så helstøbt og forvrængningsfrit, at det meste andet lyder sløvt og livløst i forhold hertil. Kvindevokaler, mandestemmer, et stort orkester eller hårde elektroniske rytmer – alt klarer den! Og det lyder himmelsk og opløst, og højttalerne er noget af det hurtigste og mest dynamiske, vi har hørt (før priserne går helt til himmels)! Vi oplever heller ikke dybbassen som et savn, for som ægte trevejshøjttalere, som dette er, har de faktisk et og andet bas es i ærmet.

Højttalerne kræver noget af elektronikken. For lidt kraft vil give et detaljeret og fint, men alt for livløst lydbillede. Højttalerne klarede sig fint med Musical Fidelity M6i til kr. 19.998, men lyder endnu bedre med en Chapter Précis 205S til 75.000 norske kroner. Nu vil vi ikke påstå, at en sådan er nødvendig, men pointen er, at her skal der ikke spares på kræfterne – eller pengene.

Lyd & Billede mener

Super opløst Gigantisk lydbillede Dynamik! Husk forstærkerkraft

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top