Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Bose SoundTouch 20

Ultrakompakt anlæg til netværksmusik

Boses mini spiller højt – især i bunden.

Skrevet af / 02/06/2014 - 05:52
Bose SoundTouch 20
John Alex Hvidlykke

Bose har lavet kompakte “livsstilsanlæg” i en årrække. Og netværksanlægget SoundTouch 20 fortsætter stilen. Anlægget er størrelsesmæssigt som en køkken- eller clockradio på steroider.

Der er to indbyggede højttalere. Bagsiden rummer de få nødvendige tilslutninger i form af et RJ45 Ethernet-stik (for dem, der ikke vælger Wi-Fi), strømstik samt en 3,5 mm mini-jack indgang til analoge kilder. Der er også to USB-stik, som udelukkende bruges under opsætningen, der kræver en computer.

Netværksmusik for menigmand
Netradio er ikke ligefrem nogen nyskabelse. Det er afspilning af musikfiler over netværket heller ikke. Men med SoundTouch-serien har Bose forsøgt at gøre en forholdsvis nørdet teknologi tilgængelig for menigmand og koge betjeningen ned til en halv snes knapper på en fjernbetjening. Sonos har ellers været noget nær enerådende på dette område, men nu vil alle de etablerede firmaer være med.

SoundTouch20_3
Der følger en fjernbetjening med, men det er svært at klare sig uden tablet, mobil eller computer.

Serien rummer også to andre enheder, den større og kraftigere SoundTouch 30 og den batteridrevne SoundTouch Portable. De tre er pris- og ydelsesmæssigt sat op til konkurrere med f.eks. Play-modellerne fra Sonos. Der er desuden flere større modeller på vej samt en separat forstærker, så man kan sætte et par voksne højttalere til netværkslyden. Endelig lover Bose, at firmaets lifestyle-systemer vil kunne opgraderes med en Wi-Fi-adapter.

Alverdens radiostationer
SoundTouch 20 indeholder hverken FM eller DAB, men har umiddelbar adgang til tusindvis af netradiostationer fra hele verden. For at finde dem skal man bruge styrings-app’en, som findes til smartphone (Android/iOS), pc og Mac. Her kan man søge på nettets radiostationer og på filplaceringer på husets netværksforbundne enheder. Når man har fundet en musikkilde, kan den enten afspilles direkte eller gemmes som forvalgsstation.

Boses minianlæg er skabt til dem, der vil have et simpelt anlæg med et behageligt design. eligt lydbillede uden eligt lydbillede uden eligt lydbillede uden
Boses minianlæg er skabt til dem, der vil have et simpelt anlæg med et behageligt design.
eligt lydbillede uden eligt lydbillede uden eligt lydbillede uden

Her støder vi så ind i et problem, for der er kun plads til seks forvalg. Det er simpelthen for lidt, når udvalget af stationer er så kolossalt. De danske nationale radioer er rare at have. Men det samme er BBC’s stationer. Og når min bedre halvdel rimeligt nok ønsker adgang til et udvalg af det finske hjemlands radiokanaler, og husets næsten-teenager kræver direkte import af reggae fra Jamaica samt dubstep fra engelske Inner Bass Radio, bliver der lynhurtigt kamp om forvalgsknapperne.

Streaming både og
SoundTouch20 understøtter Apples AirPlay, så du kan streame musik fra iOS-enheder eller iTunes til den via netværket. Det er et klart plus. Til gengæld scorer Bose et solidt minus i karakterbogen for ikke at understøtte populære streaming-tjenester som Spotify og WiMP. En opdatering i andet halvår af 2014 skulle dog give adgang til Deezer. Indtil da må man nøjes med at streame lyd fra iOS-enheder. Hvis du har en Android-enhed, kan du godt fjernstyre systemet, men du må nøjes med netradio og lokalt lagret musik.

Mangelfuld lydfilafspilning
Ud over netradio kan SoundTouch 20 afspille musikfiler over husets netværk. Man kan spille MP3, WMA, AAC og Apple Lossless. Understøttelse af FLAC skulle komme med en snarlig opdatering, men højopløste lydfilformater leder man forgæves efter.

Desværre understøtter den heller ikke hverken M3U-playlister eller nummerering af selve filerne. Det betyder, at numrene bliver afspillet alfabetisk efter titler frem for i den rækkefølge, som kunstnerne lagde dem på albummet!

Lyden
Bose siger selv, at SoundTouch 20 kan placeres overalt. Pladsmæssigt er det rigtigt; den fylder ikke meget. Men skal lyden være bare nogenlunde balanceret, så skal enheden helst på god afstand af vægge og hjørner. Ellers drukner alt i bas – eller rettere i mellembas, da egentlig dybbas ikke findes her. Placeret i en vindueskarm overdøvede bassen alt andet. Det kan gå til sønnikes dubstep, men ikke til nyhedsradio.

Hvis du skal spille musik fra en netværksdisk eller udforske nye radiostationer, må du have fat i app’en.
Hvis du skal spille musik fra en netværksdisk eller udforske nye radiostationer, må du have fat i app’en.

Anbragt på et bord kommer der lidt mere balance i lyden, selv om bassen stadig er en tand for voldsom. SoundTouch20 afslører et behageligt lydbillede uden iørefaldende mangler eller mislyde. Diskanten kunne være bedre opløst, mellemtonen kunne være mere fremtrædende, og stereoperspektivet er af naturlige grunde smalt. Men hvis stuen bare skal fyldes med lidt musik uden at stjæle opmærksomheden fra designermøblerne, opfylder SoundTouch opgaven perfekt.

Bose nævner intet om effekt eller andre tekniske data. Men enheden kan spille voldsomt højt, størrelsen taget i betragtning. Faktisk over 105 dB i middel lydtryk på en meters afstand! Ud fra strømforbruget gætter vi på, at SoundTouch20 indeholder en 2 x 40 watt klasse D forstærker.

Konklusion
Bose SoundTouch 20 er en fin lille netradio til livsstilssegmentet, som vil synes, at designet og Bose-navnet gør prisen på godt 3.000 kroner rimelig. Som jukeboks til baggrundsmusik gør den et fint stykke arbejde. Lyden er ren og kraftig. Det bliver aldrig grimt at høre på, heller ikke når der skrues godt op.

Det ville dog være rart, hvis Bose tæmmede basgengivelsen lidt eller forsynede styre-app’en med nogle EQ-indstillinger til henholdsvis taleradio og rav i gaden.

Lyd & Billede mener

Nydeligt designet, letbetjent og kompakt minianlæg, der kan passe ind overalt. Imponerende kraftig lyd. Kun seks faste stationer, ingen lydindstillinger og en noget overdrevet basgengivelse. Hverken Bluetooth, Spotify eller WiMP.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top