7 væghøjttalere

Hæng lyden op på væggen

Hvorfor acceptere middelmådig lyd, bare fordi du ikke vil have store, prangende højttalere i stuen?

onwall speakers SPREAD web 53058

(Foto: Producent)

Der er meget godt at sige om soundbars. De er kompakte, falder godt ind i miljøet omkring TV’et, og de bedste af dem giver en god oplevelse af film og TV-programmer. Med surround-sound-simulering, og jeg ved ikke hvad.

Læs også: 9 rimelige soundbars

Men hvad en soundbar ikke gør, er at give ordentlige hi-fi-oplevelser på musik. Jo, selvfølgelig kan man høre musik på en soundbar, og de bedste giver en udmærket oplevelse. Men du får aldrig det distinkte lydbillede, som du får med et par ordentlige højttalere.

Så når nogen fortæller mig, at de har solgt deres stereoanlæg for at flytte ind hos deres bedre halvdel og nu har brug for en soundbar til at fylde tomrummet, så anbefaler jeg gerne nogle muligheder, men tager det forbehold, at man aldrig får den samme lydoplevelse, som det gamle anlæg gav.

Bedst mulig lyd

Så hvorfor ikke tænke lidt anderledes? Okay, så de store støvmagneter af nogle gulvhøjttalere må væk. Men det betyder ikke, at du skal hælde barnet ud med badevandet. I stedet for at hoppe på det første det bedste tilbud på en soundbar, du ser, så tag en dyb indånding og tænk dig om. Vil du have den bedst mulige lyd, også på musik? Vil du have noget, der tager sig godt ud i stuen?

Hvad film angår, skal man heller ikke undervurdere, hvad et par ordentlige stereohøjttalere kan gøre. Så måske skal man blæse på næsten-surround-halløjet og fokusere på ordentlig lyd i stedet.

Den perfekte løsning kan være et par væghøjttalere. Behold din gamle forstærker eller køb en ny. Uanset hvad, så bliver det lydmæssige resultat meget bedre end fra nogen soundbar. Det kan du være sikker på. Du får ganske vist ikke lige så dyb bas, men til gengæld får du bedre bas end med de allerfleste soundbars. Jo, det koster lidt ekstra, men du vil ikke fortryde det. Og du kan altid købe en subwoofer senere for at få ægte dybbas!

Vi har testet syv par væghøjttalere, der rangerer i pris fra godt 5.000 kroner til godt 15.000 kroner, og som alle giver bedre lyd end næsten en hvilken som helst soundbar. Så her er det bare at vælge og vrage.

onwall speakers collage 53057
Vi tester syv væghøjttalere. (Fotocollage: Geir Gråbein Nordby)
Læs videre
Exit mobile version