Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Sony GTK-XB60

Mere blink end dunk

Trods sit festglade ydre spiller XB60 ikke lige så medrivende som konkurrenterne.

Skrevet af / 18/04/2018 - 10:00
Sony GTK-XB60
Jonas Ekelund

Vi har tidligere testet Sonys festlige højttalere med lyseffekter i Extra Bass-serien. F.eks. den rejsevenlige Sony SRS-XB30 og sidste års altanhøjttaler Sony GTK-XB5, som desværre manglede batteridrift. Det er der rettet op på med Sony GTK-XB60, som kan holde op til 14 timer på rimelig volumen og med lyseffekterne slået fra. Men ved fuld lydstyrke med ekstra bas og lysshow holder den kun tre timer!

Vægten er omtrent som de andre i testen, men bærehåndtagene på de korte sider er ikke specielt behagelige. De duer fint til at flytte højttaleren, men ikke til at slæbe rundt på den i timevis.

Der er lige lovlig mange valg og indstillinger i app’en.

 

Sonys apparat er som sædvanlig proppet med funktioner. Den mest iøjnefaldende er diskolyset, der blinker og pulserer i takt til musikken og kan indstilles efter musikstil. Hvis man vil lege DJ, kan man slutte en mikrofon til og snakke til gæsterne. Flere højttalere kan parres, enten i stereo eller party-mode med op til ti kompatible modeller. Både med ledning og trådløst. Der er også lydindstillinger til forskellige musikstile samt ekstra basforstærkning.

De mange funktioner betyder dog, både at toppen af apparatet er overlæsset med knapper, og at app’en er svær at navigere rundt i. Der findes endda en ekstra DJ-app til at styre belysningen.

I betragtning af at XB60 er en del af Extra Bass-serien, og af de massive bas-enheder havde vi forventet noget – ja, ekstra. At tagstenene ville rasle ned fra taget, og at man ville blive slynget bagud af lydtrykket. Mindst. Men i realiteten er XB60 mere beskeden end både JBL Boombox og Braven BRV-XXL.

Den formår faktisk at spille mange musikstilarter, så længe man er klar til at rode med Bass Boost, EQ-indstillinger og ClearAudio-funktionen. Uden disse kan dansemusik virke lidt tam i sammenhængen, og mere finstemt musik lidt indelukket.

(Foto: Producent)

 

Konklusion

Sony GTK-XB60 er uden tvivl den mest festlige højttaler i testen med sine farverige lamper og sit stroboskoplys. Den skal nok få gang i dansen ud på aftenen! Man kan endda lege DJ med mikrofon og lyseffekter.

Hvis lyden ikke er slår til, kan man parre to eller flere højttalere for mere pågående volumen. En enkelt højttaler er nemlig ikke lige så højlydt eller bastung som mange af konkurrenterne.

Det betyder til gengæld, at XB60 kan klare mange musikgenrer, men det kræver en evig skruen på lydindstillingerne for at blive rigtig godt. Med de mange knapper på højttaleren og menuer i app’en er der risiko for, at man ikke orker alt det besvær.

Lyd & Billede mener

Lækkert design og imponerende lysshow. Party-mode og mikrofonindgang. USB-oplader. Kort batterilevetid med alle funktioner aktiveret. Kræver justering for at lyde godt med forskellige musikstilarter.

Også i denne test:

6 trådløse boomboxes

JBL Boombox

Small box, big boom

Til trods for sin relativt lille størrelse har JBL Boombox stor lyd og seriøs basgengivelse.

IPX7-vandtæt. Lang batterilevetid. Potent bas og god lydkvalitet.
Ingen tonekontroller. Høj pris.
Læs hele testen

Aiwa Exos-9

Ude dårligt, hjemme godt

Aiwa Exos-9 FAKTA Bestykning: 2 x 1”, 2 x 3”, 6,5” bas Frekvensområde: 40 Hz – 20 kHz Forstærker: 200 W Maks. lydtryk: 100 dB Tilslutninger: AUX, Bluetooth 4.0 (NFC) Batteritid: 9 timer (18 timer m. ekstraudstyr) Mål: 50 x 30 x 20 cm Vægt: 7,2 kg Pris: 3.000 kr. Web: turascandinavia.com Ude dårligt, hjemme godt Lyden kan man ikke klage over, men den har sine begrænsninger som boombox. Plus: Udskiftelig batteripakke. Spiller højt og kraftfuldt. God, afbalanceret lyd. Minus: Overtonerne er ikke de mest opløste. Ikke vejrbeskyttet. Ikke en egentlig boombox. Hjemme i stuen er Aiwa Exos-9 et ægte monster, der buldrer løs, så man kan få helt ondt i ørerne. Den er ekstremt kraftfuldt, og bassen er stram og fast uden at skride ud. Når man ser den, kunne man tro, at det er “party-højttaler”, der ikke kan spille rigtig musik, men det kan den faktisk. Den er ikke det bedste valg, hvis du foretrækker klassisk, jazz og anden helt akustisk musik, men hvis du vil have en allround-højttaler, så bliver det ikke meget bedre til prisen. Exos-9 passer dog ikke rigtig som boombox, fordi den er besværlig at bære rundt. Og da den ikke er specielt beskyttet, skal man nok ikke tage den med til stranden. Karakter (1-6): 5

Udskiftelig batteripakke. Spiller højt og kraftfuldt. God, afbalanceret lyd.
Overtonerne er ikke de mest opløste. Ikke vejrbeskyttet. Ikke en egentlig boombox.
Læs hele testen

Braven BRV-XXL

Alsidig under panseret

En tank udvendig, der viser sig at have uventede musikalske kvaliteter indeni.

Robust og IPX5-spuletæt. Mikrofonindgang og USB-oplader. Uventet god lyd.
Ret tung at bære rundt på. Rigtig dybbas mangler. Kræver speciel oplader.
Læs hele testen

Monster Superstar Blaster

Kanon lyd og udseende

Monsters boombox er kynisk brutal at se på, men lyder pænere end forventet.

Kan spille vanvittig højt og tåle at blive taget med overalt. Et rigtig godt køb (men ikke så længe endnu).
Den er relativt tung. Kun Bluetooth og AUX-indgang.
Læs hele testen

Vooni Boombox

Større er ikke bedre

Ligesom de mange løfter i TV-Shop er Boombox for god til at være sand.

Mange decibel pr. krone. Mange lydkilder. Trådløs mikrofon medfølger.
Uhåndtérbart stor og forfærdelig tung. Billig, uigennemtænkt konstruktion. Lyder forfærdeligt.
Læs hele testen

Højttalere du kun kan drømme om

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Lyd & Billede
Scroll to Top