Search
Generic filters

Klipsch RSB-14

 itemprop
Klipsch RSB-14

Meget lydtryk, ikke meget andet

Klipsch har det højeste lydtryk i testen. Men soundbaren skuffer på lydkvalitet.

Lyd & Billede mener

Når det gælder lydtryk, er Klipsch i en klasse for sig. Brugervenligheden på Play-Fi multirum er rigtig god.
Lydkvaliteten holder ikke mål.
HDMI: 3 x ind, 1 x ud (ARC)
Digital ind: Optisk
Netværk: Wi-Fi, Ethernet
Trådløst: DTS Play-Fi, Bluetooth (aptX)
Analog ind: 3,5 mm mini-jack
Subwoofer: Trådløs
Mål: 111,8 x 8,3 x 8,3 cm
Farve: Sort
Pris: 5.999 kroner
Web: lcd.dk

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 5999 kr

RSB-14 er en meget komplet soundbar med tre HDMI-indgange, der understøtter alle videoformater, inklusive den nyeste kopibeskyttelse på Ultra HD Blu-ray-film.

Trådløs subwoofer medfølger, og soundbaren kan indgå i en trådløs multirumsopsætning takket være DTS Play-Fi. Sidstnævnte går på tværs af brands, så tilsvarende produkter fra bl.a. MartinLogan, McIntosh, Onkyo og Pioneer kan indgå. Det eneste krav er, at de understøtter Play-Fi, som dermed er en slags konkurrent til Google Cast.

Soundbaren kobles til netværket ved at downloade app’en Klipsch Stream. Brugervenligheden på Play-Fi er rigtig god; det er let at kombinere flere højttalere i netværket, og Tidal-brugerfladen er også rigtig god, næsten som på den originale Tidal-app.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Lydkvalitet

Surround-funktionen på film er rimelig god; her får man et godt indtryk af surround-sound. Og det er klart testens kraftigste soundbar – den kan spille virkelig højt!

Men der er nogle problemer. For det første er der en hørbar susen fra højttalerne. Men endnu vigtigere er det, at lydkvaliteten ikke er særlig god. Overtoneområdet er temmelig indelukket, dialogerne lyder farvet, og bas-området er særdeles svulstigt og overdøver det nedre stemmeregister i dialoger. Deadpool kan lyde noget mumlende, når han taler bag sin maske, og det bliver værre, når det gengives af Klipschs soundbar.

Til film vil vi dog stadig hævde, at RSB-14 til nød kan fungere. Problemet opstår for alvor, når man skal spille musik. Her tager basregisteret overhånd, og det hjælper ikke at dæmpe subwooferen, idet der er en pukkel i mellemtoneområdet, som farver lyden meget. Er det en elbas eller en kontrabas, vi hører? Elektrisk klaver eller flygel? Det er ikke let at høre. Der mangler overtoner, og det lyder simpelthen uldent.

Det bliver noget klarere med Dialog-knappen aktiveret. Men det lyder hårdt, mørkt og ikke særlig medrivende på akustisk musik.

annonce

Soundbaren kan spille næsten absurd højt, men det hjælper ikke meget, da man ikke får lyst til at bruge den til fest. Skuffende, især når vi ved, at Klipsch laver så mange andre gode produkter.

annonce

Konklusion

Soundbaren fra Klipsch er nem at slutte til og bruge, og tre HDMI-indgange er mere, end de fleste kan prale af. Det er også testens kraftigste; man kan spille meget højt med Klipsch RSB-14, og Play-Fi er ikke mærkeafhængigt for at fungere i multirum.

Det hjælper desværre ikke så meget, da soundbaren simpelthen ikke lyder godt nok. Dialoger på film mangler opløsning, og musik i stereo fungerer dårligt. Lyden er desværre for ulden.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

    Også i denne test:

     data-srcset

     data-srcset

    Philips HTL5160

    Pris: 3499 kr Annonce
    Balancen i lyden er fin, og soundbaren simulerer surround-sound ganske godt. Google Cast giver god brugervenlighed ved streaming.
    Vi savner flere overtoner, og stereoperspektivet på musik kunne have været bredere.
     data-srcset

    Yamaha YAS-306

    Pris: 2999 kr Annonce
    Lav pris og god brugervenlighed trækker op, og soundbaren giver tilstrækkelig fyldig lyd uden subwoofer.
    Musik i stereo mangler noget power.
     data-srcset

    Samsung HW-MS660

    Pris: 4790 kr Annonce
    Lyden er meget klar og ren, og Samsung ligger i front, hvad angår naturlig klang.
    Bassen kan næsten blive lidt for fyldig indimellem.
     data-srcset

    Sony HT-NT5

    Pris: 4999 kr Annonce
    Den mest vellykkede flade soundbar, vi har hørt, lyder både naturligt og åbent, og brugervenligheden er god.
    Fokus i lydbilledet er bedre på soundbars, der spiller fremad.
     data-srcset

    Bose SoundTouch 300

    Pris: 5999 kr Annonce
    I typisk Bose-stil er soundbaren meget brugervenlig, og rumkorrektionen kan være en hjælp i vanskelige omgivelser.
    Lyden er for dårlig, og vi savner understøttelse af flere streaming-tjenester.
     data-srcset

    Sonos Playbase

    Pris: 5999 kr Annonce
    Lyden er afbalanceret, og rumkorrektionen løser faktisk problemer. Øget kabinetvolumen giver plads til bas-enheder, så man slipper for subwoofer.
    Der mangler HDMI-indgange, og lyden er ikke så spændende som på de bedste lydsokler.
     data-srcset

    Heos HomeCinema

    Pris: 5999 kr Annonce
    Brugervenligheden er i top, mange streaming-tjenester understøttes, og med subwoofer inkluderet er prisen meget gunstig.
    Der mangler lidt nuancer i overtonerne, især på musik i stereo.
     data-srcset

    Bluesound Pulse Soundbar

    Pris: 7999 kr Annonce
    Meget kraftig lyd, selv uden subwoofer. Klangbalancen er flot, og brugervenligheden er rigtig god.
    Også her kunne der have været mere luft i toppen.
     data-srcset

    Yamaha YSP-2700

    Pris: 7999 kr Annonce
    Mange højttaler-enheder og avanceret DSP gør, at man får noget nær ægte surround-sound.
    Der er et stort hul i lyden mellem subwoofer og soundbar. Soundbaren giver os konsonanterne fra stemmer, subwooferen vokalerne.

    Subscribe
    Notify of
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til Klipsch RSB-14

    (Foto: Producent)

    Hvis du vil have bedre lyd fra tv’et, er en soundbar den nemmeste løsning. Vælg en med streaming, så du får et musikanlæg med i købet!

    (Foto: Producent)

    Nvidia Shield anno 2017 er bedre og mindre end sin forgænger.

     data-srcset

    Hvilken af de mange streaming-tjenester på nettet passer bedst til dig? Vi har set på fordele og ulemper.

     data-srcset

    Vi har testet vareudvalget hos de fire største leverandører af IP-tv i Danmark.