Hvem havde troet, at en pickup til en femtedel af prisen ville spille så tæt op til den dyrere pickup? Ikke jeg, og sikkert heller ingen andre.
Men her er vi altså. Ortofon’s nye MC X40 ligger tæt op ad den fem gange så dyre MC Windfeld Ti. Fra samme producent? Hvordan er det muligt?
Man kan argumentere for, at MC X40 er en nyere konstruktion, men det er ikke hele forklaringen. Ortofon’s MC X-serie blev første gang vist på high-end-messen i München i 2025, og Windfeld Ti debuterede i 2022. Den er dog baseret på en 10 år gammel konstruktion, mens MC X-serien er en helt ny konstruktion.
Den erstatter den aldrende Quintet-serie og består af fire modeller, fra den billigste MC X10 til flagskibet MC X40.
Alle fire er baseret på den samme grundkonstruktion. Med et letvægts indre chassis i sprøjtestøbt letmetal i en bikubestruktur, fremstillet ved en metode, der kaldes Metal Injection Moulding (MIM). Den sorte overflade er påført med PVD, eller Physical Vapor Deposition, som det hedder.
Samme konstruktion
Selve motoren i pickupperne er konstrueret med fire sølvspundne spoler i et magnetsystem med en cylinderformet magnetophæng, og spolerne er dæmpet med gummi for at eliminere mikrovibrationer.
Det, der hovedsageligt adskiller de fire Moving Coil-pickupper fra hinanden, er ophænget til nålearmen, nålematerialet og slibningen i enden. Alle pickupper har derfor stort set de samme specifikationer. Vægten er 8,6 gram for alle fire, affjedringens fleksibilitet er relativt stiv 15 µm/mN – 13 μm/mN for MC X10, og alle skal have et nåletryk på 2 gram.
Den stive fleksibilitet betyder, at MC X-serien ikke passer så godt til pladespillere, der har en meget lav tonearmsmasse, typisk 10 gram eller mindre.
Ortofon angiver en anbefalet belastningsmodstand på >50 Ohm, hvilket kun er relevant for dem, der har et mere avanceret phono-trin med mulighed for at indstille modstanden. Alle fire har en udgangsspænding på 0,4 mV, hvilket betyder, at MC X-serien passer til alle phono-trin til Moving Coil-pickupper.
Sølv og diamanter
Indgangsmodellen MC X10 ligner altså flagskibet MC X40, men har en enklere nålearm i aluminium med en elliptisk slibning af diamanten i enden. Et trin op finder vi MC X20, som bortset fra en såkaldt nøgen elliptisk slibning er identisk med indgangsmodellen. Nøgen betyder for øvrigt, at selve stiften er monteret direkte på nålearmen og ikke på en hylse, som er almindeligt for billigere pickupper.
Endnu et trin op finder vi MC X30, som også bruger en nålearm i aluminium, men her er slibningen langt skarpere (r/R 8/40 µm mod r/R 8/18 µm for X10 og X20), med en såkaldt nude fine-line diamant i enden.
Ortofon MC X40
Flagskibet MC X40 er naturligvis den vildeste i serien. Her taler vi om en nøgen diamant i en Shibata-slibning (r/R 6/50 µm) på en stiv og let nålearm i bor. Det er den slags, man stort set finder i de allerdyreste pickupper, men her koster det altså meget mindre for de samme egenskaber.
Forbløffende åben og dynamisk lyd
Forudsat at man har en pladespiller med en tonearm, der matcher det relativt stive ophæng i en MC X40, er det lige til at montere pickupen. Der følger to Torx-skruer og en lille Torx-skruetrækker med, så monteringen er enkel og langt mindre besværlig end det normalt er.
Producenter, der leverer pickupper uden gevind – og bittesmå skruer med ét enkelt spor til en flad skruetrækker – burde stikkes med pickupnåle, til de lignede en nålepude. Hele bundtet.
Nå, men efter at have skiftet den fantastiske Windfeld Ti ud med en MC X40 var jeg spændt på, hvor store forbedringer jeg egentlig ville kunne høre sammenlignet med den gamle Quintet Black – og ikke Windfeld Ti. Selv ikke i mine vildeste fantasier havde jeg forestillet mig, at en MC X40 kunne udfordre den.
Men du godeste, hvor er det dejligt at tage fejl. En MC X40 er ikke helt så opløst, detaljerig og dynamisk ekspansiv som en Windfeld Ti, og den er heller ikke helt så knivskarpt fokuseret – men afstanden er ikke nær så stor, som man skulle tro. Quintet Black? Ingen konkurrence. MC X40 kører i ring om den og er langt mere dynamisk, åben og fokuseret.
Jeg vil faktisk sige, at den næsten er som at høre en mellemting mellem en Ortofon Cadenza Bronze og Black, hvor den kombinerer den klanglige varme fra Bronze med transientresponsen og fokus fra en Black.
Det var tydeligt helt fra første takt på Jan Gunnar Hoffs album Polarity. Selvom pickuppen ikke havde den samme dynamiske kontrast som Windfeld Ti, smældede det for alvor i højttalerne, da Audun Kleive udfordrede trommeskindene. Transienter kommer så hurtigt med MC X40, som også gav Anders Jormins slagtøj og bas en mægtig tyngde i de laveste toner.
Stereoperspektivet er bredt, og musikken gengives med sikker hånd. Der er en mørk, næsten sort baggrund her, som lader musikken slippe fri uden at der høres nogen baggrundsstøj. Finere detaljer gengives omhyggeligt, og vokaler lyder vægtløse og naturlige. Klangbilledet er efter min erfaring varmere end fra for eksempel en pickup i Audio-Technicas AT-OC9-serie.
Jeg lagde mærke til, at pickuppen ikke havde nogen problemer med at fremhæve koret bedre i lydbilledet, lige bag vokalen på Dominique Fils-Aimés’ Constructive Interference. På det efterfølgende nummer, Where There Is Smoke, er der rigeligt med luft mellem perkussionen og vokalharmonierne på optagelsen.
På den legendariske optagelse fra Philips-studiet i Stockholm med Monica Zetterlund og Bill Evans er det gribende at høre, hvordan pickuppen fremhæver klangfarverne fra klaveret og varmen i Monicas vokal. Den over 60 år gamle optagelse lyder så ny og frisk, og når Monicas vals (Waltz for Debby) – til Beppe Wolgers svenske tekst – triller ud af højttalerne, føler jeg, at jeg lytter til optagelsen, mens den foregår, og ikke 61 år senere.
Lydbilledet er så rigt på klangnuancer og fri for farvning, at det meste, man lægger på tallerkenen, lyder forbløffende åbent og levende.
Konklusion
Ortofon’s nye MC X40-pickup leverer en lydkvalitet, der ligger tæt op ad den langt dyrere Windfeld Ti. MC X-serien er baseret på en ny konstruktion med letvægts-indre chassis og sølvspundne spoler og findes i fire modeller med forskellige nålematerialer og slibninger. MC X40, med sin nøgne diamant i Shibata-slibning og en -bor-nålearm, giver en åben, dynamisk og detaljeret lydgengivelse med en varm klang og et bredt stereoperspektiv. Det er en uovertruffen god pickup, der ikke ser ud til at have nogen svagheder, og til den pris kan vi ikke komme på et bedre køb.
