TEST: Ortofon 2M Black LVB 250

Som en, der har alle Beethovens symfonier og klaverkoncerter stående i reolen, tog jeg nyheden om en Ortofon-pickup med komponistens navn på med et skuldertræk. Ifølge den pressemeddelelse, der kom ud i 2020, havde man taget en perfekt 2M Black og tilføjet en eksklusiv nål. Og hvad så? Desuden ville den nok blive udsolgt ret hurtigt.  

 For de uindviede er en 2M Black en Moving Magnet-pickup og flagskibet i serien. Indtil LVB 250 blev lanceret, altså. Tallet i navnet er taget fra Beethovens fødselsår, 1770, som var 250 år før Ortofon lancerede LVB 250.   

 Pickuppen havde jeg faktisk glemt, indtil jeg ved et tilfælde opdagede, at den stadig kunne købes i mange butikker.  

I de fleste butikker koster den en del mere end en almindelig 2M Black, og det burde måske gøre den til et dårligere køb, tænkte jeg. Den eneste måde at finde ud af det på er at teste en LVB 250.  

Som sagt, så gjort.

Ortofons 2M-serie består, for en god ordens skyld og i stigende rækkefølge, af 2M Red, Blue, Bronze, Black og denne 2M Black LVB 250. Derudover er der versioner til 78-plader og en monoversion i samme serie. Det fantastiske ved 2M-serien er, at man kan skifte nål og opgradere fra f.eks. 2M Red til Blue eller 2M Bronze til Black.  

Dem, der allerede har en 2M Bronze eller Black, kan opgradere til LVB 250, hvis de ønsker det. Det vil give dem en bedre lyd, fordi nålen på en LVB 250 bruger en såkaldt nøgen Shibata-diamantslibning på en nålearm i Boron. Den samme som benyttes på den mange gange dyrere Cadenza Black MC-pickup fra Ortofon.

Moving Magnet

Nålearmen på en LVB 250 har et ophæng i et kompositmateriale, som Ortofon kalder MWCNT (Multi Wall Carbon Nano Tubes). Det mener de både giver bedre dæmpning og er mere miljøvenligt at producere.  

Pickuppen kan i øvrigt leveres færdigmonteret i et SH-4 pickuphus – headshell, med den korrekte Baerwald-monteringskurve. Klar til at blive skruet fast i en s-formet tonearm med SME-montering.  

Specifikationerne er på papiret næsten identiske med en 2M Black, med undtagelse af 1 dB bedre kanaladskillelse for LVB 250. Udgangsspændingen er 5 mV, og pickuppen skal belastes med 47 kOhm, og kapaciteten skal være inden for 150 – 300 pF. I praksis betyder det, at LVB 250 kan bruges med alle forstærkere, der har en MM-indgang.

Montering

Der er ingen grund til at frygte monteringen. Hvis du følger instruktionerne, er det klaret på 20 minutter. Pickuppen leveres med en vægt og en simpel monteringsvejledning, men jeg anbefaler, at du køber en monteringsskabelon, eller vinkelmåler, som mange kalder den. Det gør det lettere at få den korrekte sporingsvinkel i rillerne. Den lodrette sporingsvinkel skal være 20 grader og nåletrykket 1,7 gram.  

Hvis du køber pickuppen færdigmonteret i SH-4 headshell, behøver du kun at indstille vægten, anti-skating og kontrollere den lodrette sporingsvinkel. 

Dynamisk og levende lyd

Så er du klar til at lade nålen falde og musikken flyde ud i rummet.  

Jeg tvivler på, at selv de af os, der er fortrolige med en 2M Black, umiddelbart kan sætte fingeren på, hvad der er bedre ved en LVB 250. Men lad mig give det et forsøg.  

Ortofons 2M-serie er kendetegnet ved en relativt fyldig lyd med god dynamik, fin åbenhed og balance i hele lydbilledet. Bronze og Black byder på flere detaljer og bedre fokus, og der er – især i Black – en mere sort baggrund (!) med mere dybde og luft.

Ortofon 2M Black LVB 250

Hvad en LVB 250 også kan tilbyde, er større dynamisk kontrast, hurtigere transienter og en endnu mere luftig lyd med skarpere fokus. Forskellen er ikke enorm, men den er bestemt mærkbar. Pickuppen har meget af den samme umiddelbare respons på dynamiske transienter, som man forbinder med gode MC-pickupper (Moving Coil).  

Musikken flyder let og ubesværet, mens percussion og kontrabas har ægte tyngde. Pickuppen er ikke ligefrem bange for bas, og rytmiske ændringer sker lynhurtigt. Der er ikke meget, der ligner varm sirup her.

Det er virkelig sjovt at spille musik med så god en pickup. Den åbner lydbilledet og giver lytteren en solid scene med alle klangfarver intakte.

LVB 250 har ikke samme hurtige transientrespons som en Audio Technica AT-ART20 til den tredobbelte pris, men den udfolder et lige så stort og fyldigt lydbillede og spiller med større åbenhed og autoritet end for eksempel en 2M Red, Denon DL 103 eller Grado Gold 1.  

Det er alt, hvad man behøver til den pris. Men hvordan spiller den Beethoven?   

På en remastered indspilning af Beethovens koncert for violin og orkester, udgivet på Deutsche Grammophon med Wolfgang Schneiderhan og Berlinerfilharmonikerne, lyder den vidunderligt. Strygerne er gengivet med dejlig varme, og Schneiderhans strøg over strengene vibrerer i rummet. Der er god dybde i den remasterede optagelse, som lyder frisk og åben med Beethoven-pickuppen. En Ortofon Cadenza Bronze eller Black ville tilføje mere krop, dybde og varme, men til over dobbelt så høj pris som en LVB 250. 

Konklusion

Hvad Beethoven ville have tænkt om en pickup, der gengiver hans musik, får vi aldrig at vide. Man kan gætte på, at han ville have været mildt overrasket over, at det overhovedet var muligt, og hvis man tilføjer goodwill, tror jeg, at han ville have hilst gengivelsen af hans værk fra LVB 250-pickuppen velkommen. Ortofon 2M Black LVB 250 er mere raffineret og fokuseret end den originale 2M Black, hvilket giver musikken mere dybde og fylde. Da det er en MM-pickup, er det nemt at få den til at spille godt med de fleste forstærkere, der har en pladespillerindgang. Men 2M Black LVB 250 er så god, at den fortjener en seriøs pladespiller og en ordentlig pladespillerindgang.