Jeg troede, jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Først en fysisk anstrengelse, som altid med McIntosh-forstærkere, efterfulgt af en interessant tilspilningsperiode. Så meget havde jeg lært efter mange år med at flytte rundt på og teste McIntosh-produkter.
Men denne gang var jeg ikke forberedt.
Det vil sige, med en vægt på tæt på 50 kilo lever MA12000 bestemt op til begrebet tung hi-fi, men lyden fra forstærkeren adskilte sig umiddelbart fra f.eks. MA9000. Som har været flagskibet blandt de integrerede McIntosh-forstærkere. Ikke længere.
Den endnu større, endnu tungere og endnu kraftigere MA12000 er som udgangspunkt meget lig både MA9000 og de andre integrerede forstærkere fra den amerikanske producent. Men den skiller sig ud ved at være en hybridkonstruktion. Autoformere – store transformatorer – og solide udgangstransistorer kombineret med vakuumrør i forforstærkertrinet.
Det er ikke så almindeligt at kombinere rør og transistorer i en integreret forstærker, men ideen er ikke ny. Japanske Luxman gjorde det i 1980’erne med den integrerede LV-serie, og de lavede endda CD-afspillere med rør! McIntosh er i dag den eneste producent, der kombinerer rør og transistorer – i MA252 og MA352 og nu også i flagskibet MA12000.
McIntosh-forstærkeren bruger altså samme princip, men er et 350 watt kraftigt monster af en forstærker. Med et nyt DAC-modul, en hysterisk god phono-indgang og i alt 17 indgange.
Overkill for de fleste, men fleksibilitet mangler der i hvert fald ikke.
Når man først har fået bakset monstrummet på plads, hvilket er et tomandsjob, kan man ikke undgå at lægge mærke til alle lysene, der er så typisk McIntosh. De kan dæmpes, også dem i det lille vindue foran, der gør MA12000 så unik.
Rør
Forstærkerens fire 12AX7A-rør kan nemlig ses gennem et lille vindue mellem effektmetrene. Rørene sidder i forforstærkerdelen, og man kan se forstærkerkredsløbenes topografi oven på den.
De to pladespillerindgange – en til MM- og en til MC-pickupper – er to af de i alt 17 indgange. Som også omfatter seks ubalancerede og to balancerede line-indgange.
Nyt DAC-modul
Det nye digitalmodul DA2 er det samme som i forforstærkeren C2700 og har en opgraderet version af den 32 bit konverter, der sidder i DA1-modulet bag på MA9000. Det, der er nyt i DA2, er understøttelse af DSD512 og en HDMI-indgang med lydretur til tilslutning af TV. Der er endda justering af lip-sync på HDMI-indgangen.
DA2-modulet på MA12000 og C2700 har desuden to koaksiale og to optiske indgange, der understøtter op til 24 bit/192 kHz filer, og en USB-indgang med understøttelse af 32 bit/384 kHz. Modulet har også det specielle DIN-stik, som muliggør digital tilslutning af McIntoshs SACD-afspillere med MCT-udgang.
DAC’en har selvfølgelig Roon-understøttelse, så man kan streame musikken og styre musikbiblioteket i Tidal eller Qobuz med en Roon-klient.
En ottebånds equalizer fra 25 Hz til 10 kHz danner en perlerække mellem indgangsvælgeren og volumenkontrollen. De to sidstnævnte kan også bruges til at gå ind i skærmmenuen, hvor man kan lave indstillinger såsom at ændre indgangsfølsomheden, omdøbe indgangene og justere belastningen til MM- og MC-pickupper. Impedansbelastningen kan sættes til 50, 100, 200, 400 eller 1000 ohm på MC-indgangen og kapacitansen fra 50 til 400 pF på MM-indgangen.
Som man kan se på billederne, har forstærkeren også en hovedtelefonudgang med et lille logo ovenover. Det er McIntoshs Headphone Crossfeed Director (HXD), som skal give følelsen af at lytte til højttalere i et rum, selv om man har hovedtelefoner på.
Fuldt balanceret med autoformere
Bortset fra rørene er MA12000 bygget meget ligesom MA9000 eller MA7200. Forstærkeren er fuldt balanceret med McIntoshs velkendte autoformere på udgangene. Som har separate viklinger og udgange til 2, 4 og 8 ohm højttalere.
Dette princip er ret usædvanligt på en forstærker med transistorer i udgangstrinet, og det er noget, man stort set kun finder på rørforstærkere. Men McIntosh insisterer på at bruge trafoer på udgangene på deres dyrere forstærkere, fordi det gør udgangstrinet helt ufølsomt over for varierende højttalerbelastning og uønsket feedback fra højttalerne.
Den er også udstyret med McIntoshs Sentry Monitor, som kobler udgangene ud, hvis forstærkeren er i fare for kortslutning, og Power Guard, som overvåger signalet i realtid for at undgå klipning, der kan skade højttalerne.
Benhård og raffineret
Siden forstærkeren bruger rør i kombination med transistorer, er støjgulvet lidt højere end på MA9000. Men det mærker man ikke noget til. Ikke engang på MC-indgangen, der er stille som graven.
Noget, man til gengæld mærker, er den vanvittige kontrol, forstærkeren har over højttalerne. De store JBL 4367 er ikke ligefrem tungtdrevne, men det kræver både muskler og kontrol at styre to 15 tommers basser, og det gør MA12000 med samme autoritet som effektforstærkeren MC312.
Det er naturligt at sammenligne med MA9000, som MA12000 ikke kan lyve sig fra slægtskabet med, og som spiller fantastisk. Den har som nævnt forrige generation af DAC-modulet (som dog kan opgraderes), men har samme antal indgange og koster væsentlig mindre. I den forstand er den et bedre køb.
Så hvad får man i MA12000, som MA9000 ikke har? Den nye forstærker har om muligt endnu bedre greb om højttalerne – måske mest mærkbart i bassen, når man spiller rigtig højt – og musikken har en lidt varmere klang. Vokaler lyder lidt (men også kun lidt) mere fyldigt. Anslag på strenge, f.eks. på en kontrabas, smælder mere i rummet, og der er større dybde i lydbilledet.
Jeg vil ikke sige, at den nye forstærker er vanvittig meget bedre end den gamle. Det ville være en overdrivelse, og man kan som nævnt høre, at de er beslægtede. Men der er noget ved den måde, musikken klinger på, der fænger mig mere. Om det kan tilskrives rørene eller ej, skal jeg være forsigtig med at sige noget bastant om. Men bl.a. akustiske guitarer, strygere, vokaler, bækkener og messingblæsere gengives med lidt mere glød.
Klavertoner lyder klarere, og der er mere dybde i klangen, hvilket minder meget om kombinationen McIntosh C2700 og MC312. En kombination, der koster omtrent det samme, men fylder dobbelt så meget.
Konklusion
Historien er rig på kraftfulde integrerede forstærkere – Krell FBI, Musical Fidelity M6si500, Gryphon Diablo 300 og flere fra McIntosh – men jeg vil påstå, at MA12000 er den mest anvendelige af dem alle. Med i alt 17 indgange, DAC, MM- og MC-indgange, pre-out og 350 watt effekt til rådighed er McIntosh-forstærkeren enormt fleksibel.
Den er mere end kraftig nok og spiller så fantastisk flot, at selv hardcore audiofile kan kureres for opgraderingssyge.
2 kommentarer til “McIntosh MA12000”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Fin anmeldelse, men det er ikke korrekt at McIntosh er de eneste der kombinerer rør og transistorer. McIntosh er bare kommet senere igang….
Disse hifi test bliver kortere og kortere og i denne er der ikke engang eksempler på hvilken musik apparatet er blevet testet med.
Der bruges største delen af pladsen på tekniske detaljer og sammenligninger med andre apparater.
Et produkt som dette fortjener mere – hvis dette skulle læses som en seriøs test.
Kan I mon huske de gode gamle High Fidelity dage?…
Nuvel det var der ikke kunder nok til, men alligevel. Prøv at sammenligne disse meget sparsomme “tests” med fx https://www.stereophile.com/equipmentreviews
Ja undskyld Lasse & Co. – det er bare blevet for overfladisk.