TEST: Marantz Model 50

Den nye generation af hi-fi- og surround-produkter fra Marantz har virkelig fået et løft, både når det gælder lydkvalitet og anvendelighed. Den integrerede forstærker, Model 50, er ikke nogen undtagelse.  

Forstærkeren er bygget på samme platform som den integrerede streamingforstærker Marantz Model 40n, men er uden DAC, HDMI og streaming, og med andre ord en ren tokanals analog forstærker til en lavere pris. 

I Model 50 får man en lidt enklere version af det nuværende flagskib Model 30, som heller ikke har DAC eller streaming, der er med andre ord tale om en kraftigere integreret tokanals forstærker med analoge linjeindgange og en pladespillerindgang til både MM- og MC-pickupper. 

Man får fem analoge indgange samt udgang til subwoofer og effektforstærker. Der er også en forstærkerindgang her, og ligesom Model 40n har Model 50 en pladespillerindgang kun til MM-pickupper. Eller til MC-pickupper med høj udgangsspænding. 

For enkelhedens skyld

Model 50 kan ses som en forstærker til dem, der allerede har streaming, f.eks. via en streamingboks fra Wiim eller Bluesound. Eller til dem, som ganske enkelt ikke er interesseret i streaming.   

Skulle man senere ønske sig streaming fra Marantz, findes der i samme serie som Model 50 to CD-afspillere, der også har DAC og netværksstreaming, nemlig SACD 30n og CD 50n.  

Sidstnævnte blev anvendt i testen af forstærkeren, som lydmæssigt var et velkomment genhør. Forstærkeren er som nævnt bygget på samme analoge platform som Model 40n, med 2 x 70 watt effekt og Marantz‘ integrerede forstærkerkredsløb, Hyper-Dynamic Amplifier Modules, også kaldet HDAM.   

For at subwooferudgangen kan sende signal til en tilsluttet subwoofer, skal højttalerudgang A være valgt. Man kan i øvrigt ikke vælge delefrekvensen for en tilsluttet subwoofer, som man kan på Model 40n.  

Den medfølgende fjernbetjening kan også styre Marantz’ CD-afspillere. Også dem med netværk. 

Deja vu

Marantz Model 50 er naturligvis ikke uden konkurrence i sin prisklasse. Hegel H95, som er lidt billigere end Marantz-forstærkeren og har både DAC og streaming via Ethernet. Men ingen pladespillerindgang. Den er heller ikke så overdådig på ydersiden, men er en meget potent lille integreret sag, som driver det meste undtagen de mest tunge højttalere.   

Det gælder også Model 50, som har den samme varme, behagelige og let afrundede klang, som vi kender fra vores test af Model 40n. Lyden er en tro kopi af 40n, med livlig basgengivelse, fremragende dynamik og masser af kræfter.   

Med CD 50n som streamingkilde lød slagtøjet på Al Jarreaus Cold Duck stort og kraftfuldt, med virkelig fin skarphed i lilletrommen. Saxofonens lyd et stykke inde i nummeret var varm og dyb, og vokalen fokuseret og luftig.  

En anden saxofon, Marius Nesets på Arlid Andersen Groups Short Story fra albummet Affirmation, afløser i slutningen en kort og energisk trommesolo. Forstærkeren leverer fremragende dynamisk kontrast, og både lilletromme og stortromme gengives med autoritet, inden saxofonen bryder soloen og skyder ud mellem højttalerne. Det er mildest talt rigtig overbevisende.  

Christien Zacharias’ klaverklang på Domenico Scarlattis muntre Sonate i C-dur (K406) gengives med strålende klarhed, og forstærkeren viser sig fra sin bedste side med en potent dynamik, der på overbevisende måde gør musikken levende.  

Den (alt for) ofte spillede Keith Don’t Go med Nils Lofgren bruges af mange som demospor, fordi guitarklangen på liveoptagelsen er hamrende dynamisk. Desuden er guitarspillet virkelig eminent. Med Marantz-forstærkeren lyder det hele fænomenalt engagerende, og lydbilledet er enormt, bundsolidt og omsluttende.   

Jeg savner en smule bid i slagtøjet på Joshua Redmans Hide and Seek, og hvis jeg skal være rigtig kritisk, ville en lidt mere luftig diskant ikke være af vejen.   

Men samtidig spiller forstærkeren med en smittende entusiasme, der får Kylie Minogues seneste album til at lyde som en fest. Bassen på titelnummeret Tension står ikke tilbage for, hvad man kan opleve på en natklub. Man kan mærke bassen i maven, og samtidig er det aldrig ubehageligt, selv når man spiller højt. Indspilningen lever ikke helt op til ECM’s standarder, hvad angår lydkvalitet, men det er mindre vigtigt, fordi forstærkeren gør de vigtigste ting godt: Formidler musikken med overbevisning uden at lægge noget til eller trække noget fra. 

Konklusion

Vi kan bære over med, at Marantz Model 50 ikke har en MC-indgang, for den byder på et smittende engagement, som er sjælden selv i denne prisklasse. Som en rent analog to-kanals integreret betragtet er den et rigtig godt køb, hvor lydkvaliteten virkelig er i højsædet. Den spiller som den dyrere Model 40n, og for alle, der ikke har brug for streaming, er Model 50 et bedre valg. Kvalitetsindtrykket er højt, og Marantz‘ nye designretning bliver kun mere overbevisende, hver gang vi ser et af deres mange produkter. Matcher man Model 50 med CD 50n, får man både streaming, DAC og en fremragende CD-afspiller, og med et par seriøse højttalere oveni har man et system til en langt fra afskrækkende pris, som man kan leve med resten af livet.