TEST: Devialet Astra

Vi bliver begejstrede, hver gang der kommer en ny forstærker fra det franske firma Devialet. Lige siden 2011 har de lavet forstærkere, der er anderledes end dem, vi normalt tester, og hver ny generation har været lidt bedre end den foregående. Men hver gang vi har testet Devialet-forstærkere, er vi også blevet lidt frustrerede. 

De flade og minimalistiske forstærkere – som du kan gemme i en pizzabakke – repræsenterer utvivlsomt noget af det ypperste inden for fransk ingeniørkunst. Vi har især været begejstrede for Expert Pro-serien, men også de har frustreret os med en usædvanlig bøvlet måde at indstille forstærkeren på. 

På en normal forstærker med afbrydere og indstillinger på forsiden kan man nemt vælge indgang, indstille impedansen på en pickup eller justere andre parametre manuelt. Alternativt kan man bruge app’en og foretage indstillingerne der. 

Mange nyere forstærkere har fået app-styring, hvor alle undermenuer og sekundære indstillinger kan findes, som et alternativ til knapper på fronten. 

Sådan har det aldrig været med Devialet-forstærkere. Hvis man vil vælge andre egenskaber på en indgang på bagsiden, justere impedans, gain eller skifte fra MM- til MC-pickup og så videre, har man skullet forlade sig på et hukommelseskort. 

For Devialet har lavet en avanceret konfigurator, som er tilgængelig på ens egen brugerprofil på deres hjemmeside. Der kan man foretage alle tænkelige indstillinger og lidt til. Men man er som sagt afhængig af det forbaskede hukommelseskort. 

Det lille SD-kort skal sættes i en kortplads på bagsiden af forstærkeren, så man kan uploade nye konfigurationer eller indstillinger, og hver gang man ønsker at foretage en ændring, skal hukommelseskortet tages ud og sættes i computeren igen for at uploade nye indstillinger. 

Det er vældig bøvlet og en stor kilde til frustration. Især for anmeldere som os, der tester alle parametre på en forstærker. For alle, der kun konfigurerer forstærkeren, når den sættes op for første gang, er det naturligvis ikke et stort problem. Men problemet opstår også, hvis man skal opgradere forstærkeren med ny firmware eller udvidende funktioner. 

På den nye Devialet Astra er franskmændene endelig vågnet op til dåd. 

Indstillingerne foretages stadig online, men nu uploader man blot ændringer i konfigurationen direkte til forstærkeren. Og den forstærker, jeg taler om, er Devialets nye Astra. 

Virksomhedens seneste flagskib er fremstillet i Frankrig og har fået et lækkert nyt design med en sandblæst overflade og lineære riller fra fronten langs siderne på det knap 5 cm høje kabinet. Som er fræset ud af et enkelt stykke aluminium. Det ser fantastisk ud, og jeg vil påstå, at en Devialet-forstærker aldrig har set så godt ud, som den gør nu. 

Analog-Digital Hybrid

Astra er bygget op omkring Devialets ADH-teknologi (Analog-Digital Hybrid), som på en smart måde kombinerer præcisionen og hastigheden fra klasse D med den lave forvrængning og naturlige klang fra klasse A-forstærkning. Devialet mener også, at de kan sænke støjgulvet og forvrængningen meget mere med ADH end med en konventionel forstærkerkonfiguration. 

Forstærkeren leverer 150 watt effekt pr. kanal eller 300 watt i 4 ohm, men den kan kobles sammen med en ekstra Astra i en såkaldt dual mono-konfiguration. Så får man 300 watt pr. kanal eller 600 watt i 4 ohm. 

Det slanke kabinet dækker diskret over indgangene på bagsiden. Som består af to RCA-indgange til analog stereolyd, som kan konfigureres som koaksiale digitale indgange. Astra har desuden to optiske digitale indgange og en USB-indgang, der understøtter 32-bit / 384 kHz lydfiler. 

På højre side er de eneste knapper på Astra. Den ene er afbryderen, og den anden trykker man på for at skifte til Bluetooth. 

Record Active Matching

Phono-indgangen kan bruges med MM- eller MC-pickupper, og Devialet-forstærkeren konverterer det analoge signal til et 24-bit 192 kHz digitalt signal. Med RAM får man næsten uendelige indstillinger for perfekt tilpasning til præcis den pickup, man har tænkt sig at bruge. I online-konfiguratoren finder man indstillinger for hundredvis af pickupper, hvor man blot vælger producent og model, og så tilpasses alle relevante parametre til netop den valgte pickup. 

Der er også 13 forskellige eq-kurver her, hvis man har ældre plader, der er indspillet med andre eq-kurver end RIAA 1976-kurven. 

Speaker Active Matching

Som alle Devialet-forstærkere har også Astra SAM – eller Speaker Active Matching – i en database på online-konfiguratoren. Databasen indeholder omkring 1.200 højttalerprofiler, hvor man finder sin model og lægger den ind i forstærkeren. 

SAM tilpasser højttalernes impedanskurve, frekvensgang og afvigelse mellem højttalerparret, og en DSP-algoritme styrer, hvor meget effekt der sendes ud til højttalerne. Så man ikke risikerer at sprænge en højttalerenhed. 

En fin effekt ved SAM er, at især mindre højttalere får en bedre basgengivelse. SAM kan slås til og fra i app’en eller på fjernbetjeningen, og man kan selv bestemme, hvor meget effekt man vil have fra SAM. Lytter man ved lav volumen sent på aftenen, foretrækker man måske at ændre mængden af SAM og omvendt. Hvis man lytter ved høj lydstyrke, kan man tilpasse effekten af SAM efter egne præferencer. 

Trådløs streaming

Som alle Devialet-forstærkere før den kan Astra streame enten over Wi-Fi-hjemmenetværket eller via Ethernet i op til 24-bit og 192 kHz kvalitet. 

Forstærkeren understøtter Airplay, Tidal Connect, Spotify Connect, Google Cast, UPNP, og den er Roon Ready med understøttelse af 24-bit / 192 kHz og DSD64. 

Der er også Bluetooth 5.3 her, og det bruges blandt andet til at oprette forbindelse til den nye fjernbetjening. Som endelig har fået en touchskærm på toppen. I modsætning til sin forgænger kan fjernbetjeningen ikke længere programmeres. Ændringer ud over lydstyrke og afspilning skal foretages i den nye Astra-app, hvor man også finder konfigurationerne. Plus en lang række andre indstillingsmuligheder. 

Krystalklart lydfyrværkeri

Når alt er sat op og konfigureret – hvilket tager ca. 15 minutter – er det bare om at holde sig fast. For Astra leverer et krystalklart og åbent lydbillede, vi sjældent har hørt mage til. 

Det spiller egentlig ingen rolle, hvilken lydkilde man bruger. Jeg sluttede Astra til flagskibs-pladespilleren MoFi MasterDeck, og de digitale lydkilder var hovedsagelig TEAC’s strålende VRDS-701 og Tidal Connect. 

Desværre er der endnu ingen SAM-konfiguration til Dynaudio Contour Black Edition, og jeg havde ikke nogen mindre højttalere, som der fandtes en SAM-konfiguration til i testperioden. Men min faste reference, Sonus faber Olympica III, findes i SAM-registret. 

Da jeg kiggede på noterne fra testen af Expert Pro 220, slog det mig, at de lydmæssige forbedringer i Astra primært er subtile. Man mærker det i Amber Rubarths Full Moon In Paris, hvor den varme klang og det åbne lydbillede kommer ud af højttaleren med et krystalklart fokus. Vokalen lyder simpelthen pragtfuldt, naturlig og organisk med en tydelig gengivelse af nuancer, og gengivelsen af klangen fra instrumenterne er simpelthen vidunderligt naturtro. 

Den altid vanskelige klaverklang afslører, hvor godt forstærkeren formår at gengive instrumentets fulde skala og grundtoner. Det afhænger selvfølgelig i høj grad af højttalerne og andre dele af signalkilden, men hvis vi er enige om, at der er forskel på forstærkere, er testen også relevant her. 

Domenico Scarlattis klaversonate, K406 i C-dur, er et let klaverstykke, som bruger næsten hele skalaen. Her er det let at høre, hvis der mangler noget i bunden, og dynamikken har en tendens til at blive lidt for barberet, hvis man skruer op for volumen til realistiske lydtryk. Det er ikke tilfældet her. 

Med SAM på nul og Astra-forstærkeren sluttet til de håndbyggede Sonus faber-højttalere kommer Steinway-flygelets balance og klangdybde uberørt ud af højttalerne. Lyden gengives med sublim elegance og en upåklagelig dynamisk kontrast. 

Der er noget ved den måde, forstærkeren bare får musikken til at flyde ud i vores rum, så let og ubesværet som bare pokker, der gør, at man hurtigt holder op med at lytte til fejl og mangler og i stedet sænker skuldrene og slapper af med musikken. 

Den legendariske Köln-koncert med Keith Jarrett fra 1975 er en optagelse, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Selv om optagelsen teknisk set er langt fra perfekt, er der en grund til, at musikken er legendarisk. Den improviserede solokoncert er let tilgængelig på alle platforme, og jeg anbefaler, at man lytter til den, både af musikalske og tekniske årsager. 

Der findes bedre klaverindspilninger derude, men pointen her er at finde ud af, hvor meget af det, mikrofonerne opfanger af lyden i koncertsalen, der rent faktisk kommer ud af højttalerne. Mange forstærkere har en tendens til at maskere klangen og give instrumentet for lidt luft. Det er der ikke problemer med her, fordi Astra-forstærkeren ikke har nogen filtre, farvninger eller artefakter, der ser ud til at maskere klangfarverne og nuancerne i musikken. 

Den formår også at dæmpe lidt af den kantede hårdhed i diskanten på Sades Soldier of Love. På både titelnummeret og Moon and the Sky kan jeg spille så højt, jeg vil, uden at det skærer i ørerne. Det er på mange måder en lettelse, og samtidig er det et vidnesbyrd om, at Devialet-forstærkeren både er godt balanceret og har fuld kontrol over forvrængningen. 

Konkurrenterne

At finde alternative forstærkere er intet problem. Et kort dyk ned i testarkivet viser, at en McIntosh MA9500 ligger i en lignende prisklasse. Gryphons kulsorte Diablo 120 koster mindre, men her er DAC og phono-trin ekstraudstyr. Fælles for dem begge er, at de ser ud som integrerede forstærkere med afbrydere og potmetere, og begge har et frontvendt display, som på afstand giver dig et overblik over input og lydstyrke. Ingen af dem kan siges at være diskrete, for begge er i sværvægtsklassen og vil utvivlsomt være blikfang i enhver stue. 

Konklusion

Det sidste slipper man for med Devialet Astra. Det elegante og slanke design glider fint ind i ethvert miljø. Den firkantede fjernbetjening bliver let et samtaleemne, og med et sæt passende højttalere vil en Astra forbløffe tilhørerne, som vil undre sig over, hvor de omfangsrige forstærkere, der leverer lyden, er blevet af. For selv om en Astra ikke har samme muskler som en McIntosh MA9500, spiller den langt over sine specifikationer, og strengt taget behøver man ikke at bekymre sig om højttaler-matching i samme grad, som man er nødt til med mange andre forstærkere. Skulle man have brug for endnu flere kræfter til særligt tungtdrevne højttalere, kan man tilføje endnu en Astra-forstærker. Det fordobler selvfølgelig den i forvejen relativt heftige pris, men trøsten må være, at én Astra er tilstrækkelig til de fleste højttalere – og de flestes behov.