TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Audio-Technica AT-LPA2

Et af de bedste pladespillerkøb

Audio-Technica har lyttet til vores bønner og gjort en af de mest markante pladespillere i nyere tid tilgængelig for flere.

Af / 12/02/2026 - 12:03
Audio-Technica AT-LPA2

Lyd & Billede mener

  • Luftigt og transparent lydbillede med lynhurtige transienter. Meget højt detaljeniveau og fremragende fokus. Flot bygget – et ægte blikfang i enhver stue. Separat strømforsyning og fabriksmonteret MC-pickup.
  • MC-pickup’en kræver et seriøst phonotrin for at yde sit bedste.

For tre år siden testede vi Audio-Technica AT-LP2022 og konkluderede, at den fortjente et langt større publikum. Modellen blev produceret i et begrænset antal i anledning af Audio-Technicas 60-års jubilæum og var i praksis udsolgt, allerede da vi testede den.

Dengang mente vi, at den fortjente at leve videre i en version uden begrænsning i antal, så flere kunne få glæde af en pladespiller, der ikke bare ser fantastisk ud, men også spiller imponerende godt.

Siden skete der ikke meget – og vi havde næsten glemt LP2022, indtil en meget lignende pladespiller dukkede op på high-end-messen i München i 2025. Jeg siger lignende, for selv om begge er udført i poleret, gennemsigtig akryl, er der flere væsentlige forskelle.

De fysiske mål er de samme, men LPA2 har en tykkere tallerken i 20 mm akryl, en opgraderet tonearm og leveres med en ekstern strømforsyning med elektronisk hastighedsskift via to knapper. På LP2022 var strømforsyningen af den mere enkle type – en almindelig vægadapter – og hastigheden blev skiftet med en kontakt på selve pladespilleren.

Læs også TEST: Audio-Technica AT-LP2022 Det eneste problem med Audio-Technicas jubilæumspladespiller er, at du ikke kan få fat i den.

Med en separat strømforsyning flyttes en potentiel støjkilde væk fra pickup’en, og samtidig er det muligt at konstruere en mere stabil og bedre strømforsyning, når der er plads til alle komponenterne i et selvstændigt kabinet.

Annonce
Audio Technica AT LPA2 2
(Foto: Lasse Svendsen)

En sort silikonerem ligger rundt om den tykke akryltallerken, og den lige kulfiberarm med aftageligt pickup-hus i aluminium hviler i en højdejusterbar armbase. Antiskating er løst med den klassiske løsning – et lod i en snor – men her udført mere elegant end på mange andre pladespillere med samme princip.

Audio-Technica AT-LPA2

Audio Technica AT LPA2
(Foto: Audio-Technica)

Som på LP2022 medfølger der ingen plademåtte, men man kan naturligvis eksperimentere med filt, gummi, kork eller silikone. Husk blot at justere tonearmens højde bagefter.

Hvor LP2022 blev leveret med den enkle, men udmærkede Audio-Technica AT-VM95E BK MM-pickup, er LPA2 udstyret med den markant bedre AT-OC9XEN MC-pickup. Den eneste reelle ulempe – ud over at nålen ikke kan udskiftes – er, at den kræver et seriøst phonotrin for at yde sit fulde potentiale.

Audio Technica AT LPA2 3
AT-OC9XEN MC-pickup. (Foto: Lasse Svendsen)

Pickup’en, som leveres monteret i pickup-huset, har en sporingsvinkel på 20 grader, en udgangsspænding på 0,35 mV og en elliptisk slibning på en aluminiumsnålearm, som passer rigtig godt til pladespilleren. Det er naturligvis muligt at opgradere yderligere. Audio-Technicas nye AT-33x-serie vil for eksempel være et oplagt næste skridt. Vi har også meget gode erfaringer med ART-serien fra samme producent.

Audio Technica AT LPA2 1
(Foto: Lasse Svendsen)

Målinger 

De fleste remdrevne pladespillere har relativt små afvigelser i omdrejningshastigheden. Typisk varierer wow og flutter en smule – men sjældent voldsomt. LPA2 viser i vores målinger, at hastigheden er usædvanlig præcis. Afvigelsen er helt nede på 0,12 %, hvilket er lavere end på den direktedrevne AT-LP8X – og også lavere end på den markant dyrere Cyrus TTP, som ligeledes er direktedrevet.

Wow og flutter ligger lidt højere, som forventet, men stadig flot: LPA2 måles til 0,36 %. Det er bedre end både den remdrevne Pro-Ject The Classic Reference og MoFi MasterDeck – som begge er væsentligt dyrere end LPA2.

Audio Technica AT LPA2 4
(Foto: Lasse Svendsen)

Gennemsigtigt og fokuseret lydbillede

Du kan få mere autoritet og dynamik i bassen fra for eksempel en Technics SL-1200GR2 – og tilsvarende lynhurtig transientrespons og gennemsigtighed fra en Rega Planar 8 – men det koster væsentligt mere end en LPA2 med OC9XEN-pickup.

LPA2’s styrker ligger først og fremmest i en letflydende gengivelse og et meget transparent lydbillede. Her får man alle nuancerne ud af rillerne – med lynhurtig præcision og fremragende fokus. Pladespilleren har måske ikke helt den samme dynamiske kontrast som en Planar 8, men den åbner lydbilledet på en måde, som hverken Planar 3 RS eller Pro-Ject XA B formår med de medfølgende pickupper.

Læs også TEST: Technics SL-1200GR2 Technics-pladespillere findes i alle afskygninger, men denne er specielt rettet mod audiofile og har avanceret digital teknologi under motorhjelmen. Og det kan høres.

Klaveret i åbningen af den legendariske The Köln Concert med Keith Jarrett klinger organisk og uanstrengt ud i rummet. LPA2 har stålfast kontrol over de små nuancer i Jarretts spil, og man lægger straks mærke til, hvor hurtigt den reagerer, når slutningen af den energiske første del accelererer voldsomt – i et tempo, hvor man næsten venter, at det skal gå galt. Her er der fuld kontrol, og det åbne lydbillede gør det let at fornemme akustikken omkring mikrofonerne ved flyglet.

Audio Technica AT LPA2 5
(Foto: Lasse Svendsen)

En SL-1200GR2 gengiver de dybeste klavertoner med mere kraft og tyngde, og man får i højere grad fornemmelsen af et – ganske vist ikke stort – fysisk klaver i rummet.

Technics-pladespilleren leverer også bassen på Turn My Back On You af Sade med større autoritet og rytmisk kontrast. LPA2’s styrke er i stedet rytmisk kontrol og fokus – som er usædvanligt præcist. Med en 600 grams pladestrammer fra Audio-Technica (ekstraudstyr) løftes den dynamiske kontrast i bassen yderligere, og lyden opleves med ét mere levende og engagerende.

Et lille, men effektivt opgraderingstip.

Radioheads velkendte Creep fra albummet Pablo Honey har en guitarsolo, der nemt kan komme til at lyde skarp og ubehagelig. Billige pladespillere gengiver den ofte som forvrænget, spids og todimensionel støj. LPA2 får derimod mere klangdybde frem i guitaren, og lyden bliver ganske enkelt mere interessant og nuanceret.

Konklusion

Audio-Technica AT-LPA2 er en fremragende pladespiller i klar, poleret akryl med tykkere tallerken, opgraderet tonearm og separat strømforsyning – sammenlignet med LP2022, som vi testede for tre år siden. Den leveres med en glimrende AT-OC9XEN MC-pickup og byder på meget præcis omdrejningshastighed samt lave værdier for wow og flutter. LPA2 leverer en letflydende og gennemsigtig gengivelse med fremragende fokus og imponerende rytmisk kontrol. Efter vores mening er LPA2 et af de absolut bedste køb i sin klasse – og uden tvivl den mest iøjnefaldende pladespiller i prisklassen.

Karakter
Audio-Technica AT-LPA2
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Bryder grænser

Hård udfordrer i premiumklassen

Musikstreamer med monsterlyd

En polsk perle

Et rigtig godt budgetkøb

Streaming: Vi har fundet den bedste lyd

Komplet netværksafspiller

Krystalklar musikformidler

Lille radio med stor lyd

Forbløffende dynamisk og raffineret

Klassiker i referenceklasse

Næsten bedre end topmodellen