Gaming er noget af det mest krævende, du kan byde din PC. Hvis du vil kunne spille de nyeste spil i en opløsning og billedkvalitet, der ligner en biograffilm, og uden at skærmen hakker, så skal der seriøs hardware på bordet.

Vi har i denne test slagtet sparegrisen og bedt producenterne om at sende os bærbare gaming-computere, hvor der ikke er skelet småligt til prisen.

Man kan godt finde endnu vildere computere, men for de næsten 30.000 kroner, som de testede maskiner koster stykket, skal man være særdeles kritisk (og have vundet i lotto) for at finde grund til at pege på begrænsninger.

Grafik i næsthøjeste klasse

Den vigtigste komponent i en god gaming-computer er grafikprocessoren. Og i dag er det ikke spørgsmålet om, hvilken producent, der skal levere grafikprocessoren, men om, hvilken af Nvidias GeForce-processorer, man skal vælge.

I den prisklasse, vi befinder os i, falder valget typisk på GeForce RTX 5080, der er den næstbedste GPU i GeForce RTX 50-familien, der blev lanceret i 2024.

For perspektivets skyld skal man huske, at der er forskel på laptop-processorer og grafikkort til stationære computere – også selv om de hedder det samme.

En GeForce RTX 5080-processor til en bærbar PC har ikke samme rå regnekraft som en GeForce RTX 5080 til skrivebords-PC’en. En processor til en bærbar er nødt til at være mere nøjsom med effektforbruget – og dermed også med behovet for afkøling.

Som tommelfingerregel kan man sige, at en given GeForce-laptop-processor har en ydelse, der nogenlunde svarer til modellen lavere blandt stationære grafikprocessorer.

Hurtige og skarpe skærme

Gaming-laptops blev i mange år leveret med skærme i Full HD-opløsning (1.920 x 1.080 pixel). Den lave opløsning var et nødvendigt kompromis for at opnå en høj opdateringshastighed på skærmpanelet fra grafikprocessoren. Den slags er heldigvis fortid, og alle maskiner i testen havde skærme i den opløsning, der bærer den tekniske betegnelse WQXGA. Da ingen kan huske bogstavkombinationen i mere end 10 sekunder, har disse skærme også kælenavnet 2,5K, fordi opløsningen er mindst 2.560 pixels i bredden.

Selv om opløsningen var høj, var opdateringshastigheden på skærmen på alle deltagere mindst 240 Hz. Det betyder, at man næsten skal være professionel Counterstrike-spiller for at komme ud i en situation, hvor man kan opdage, at billedet hakker, når man kaster sig rundt om et hjørne.

To af de testede maskiner (Asus og Lenovo) var udstyret med OLED-skærme, der giver en ekstra lækker billedkvalitet med dybe farver og stor kontrast. Det skyldes, at de enkelte pixels i et OLED-panel selv producerer lys, og der dermed ikke er brug for bagbelysning. OLED-paneler har tidligere ikke kunnet konkurrere på hastighed, men fås nu i 240 Hz-udgaver også.

Processor og ram

Selvom grafikkortet tager den største del af slæbet, er der stadig brug for en kraftig processor. Og hos alle fire deltagere var valget faldet på en Intel Core i9-processor. De fleste af dem i Ultra-varianten, der betyder, at CPU’en også er optimeret til kunstig intelligens.

Der var også enighed blandt leverandørerne om, at der skal tilstrækkeligt med hukommelse til. Alle maskiner i testen blev leveret med 32 gigabyte DDR5-RAM. Lagerpladsen var hos alle 1 terabyte SSD.

Født til AI – men grafikkortet er vinderen

Tre ud af fire gaming-laptops i denne test var udstyret med Intel Core i9-processorer i Ultra-varianten, der er optimeret til kunstig intelligens.

Vores tests viser imidlertid, at det er grafikprocessoren, der trækker det tungeste læs. Resultaterne på GPU’en er markant højere end NPU-scores på tværs af alle modeller.

Så imens en indbygget NPU (Neural Processing Unit) i processoren kan gøre en forskel på lette ultrabook-computere, er forholdet et andet på gaming-PC’er, hvor grafikkortets voldsomme regnekraft også giver et forspring, når det gælder opgaver med kunstig intelligens.