Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

Chromebooks

Den tredje vej

Er du en af dem, som egentlig gerne ville have en tablet, men hader touch-skærme og ikke kan undvære et tastatur? Så er en Chromebook måske noget for dig.

Du er ikke alene, hvis du ikke bryder dig om touch-skærme. Selv om mange mennesker er glade for den umiddelbare og intuitive betjening, som berøringsfølsomme skærme gør mulig, så er der andre end dig derude, som synes, at betjening via touch-skærm føles akavet, for upræcist og kort sagt møgirriterende.

Men hvis du ikke bryder dig om touch-skærme, har du ikke mange alternativer at vælge imellem, hvis du f.eks. vil købe en mobiltelefon, der kan mere end bare at ringe og sende tekstbeskeder. Og en tablet er formentlig heller ikke sagen, for selv om du som regel kan finde et tastatur til din tablet som tilbehør, så er de moderne mobile operativsystemer som Android og iOS baseret på at blive betjent med fingrene, og brugervenligheden går hurtigt fløjten, hvis man prøver sig frem med touchpad og tastatur.

Så kan du jo bare holde dig til en traditionel bærbar computer, kunne man indvende, men en af fordelene ved en tablet er, at den typisk ikke alene er mindre og lettere end en laptop, den er også billigere. Og kan det virkelig være rigtigt, at du skal snydes for muligheden for at købe en billig enhed, som er let at tage med rundt, bare fordi du ikke er fan af tablets?

Svaret er nej. Du kan sagtens få en let bærbar computer med tastatur til samme pris som en tablet. Du skal bare købe dig en Chromebook!

Den bærbare på slankekur
En Chromebook er betegnelsen for en bærbar computer, som kører operativsystemet Chrome OS. Den er også et eksempel på det, der i fagsproget hedder en tynd klient. Når maskinen kører en applikation, sker det i skyen, hvilket vil sige, at en stor del af arbejdet gøres af store servere via internettet og ikke af computeren selv, hvorfor behovet for lagerplads og processorkraft er minimalt. Omvendt er den næsten ingenting værd uden internetforbindelse.

Annonce

Nøjagtig på denne måde er Chrome OS mestendels baseret på cloud-tjenester som Gmail, YouTube, Google Docs og Google Drev, og en Chromebook kommer typisk kun med 16 eller 32 gigabyte indbygget flash-lager, der dog som regel kan udvides via SD-kort. Processoren behøver som nævnt heller ikke at være særlig kraftig, og de fleste Chromebooks kommer med små processorer som Intel Celeron eller Nvidia Tegra.

Men man behøver ikke at give afkald
Til gengæld starter en Chromebook lige så hurtigt som de hurtigste tablets og smartphones, og da udvalget af cloud-tjenester via Google og andre, der udvikler web-applikationer til Chrome OS, efterhånden er ret stort, kan man gøre en stor del af de ting på en Chromebook, som man også kan gøre på en konventionel bærbar computer. F.eks. skrive og redigere dokumenter og regneark (også i Word- og Excel-format), chatte og videotelefonere (via Google Hangouts, da Chrome OS ikke understøtter Skype), lytte til musik og se video (via Google Play samt streaming-tjenester som Netflix og Spotify), spille spil og meget mere.

Pris og tilgængelighed
Den første Chromebook blev produceret af Google selv og kom på markedet i USA i december 2010. Dernæst kom Acer og Samsung på banen med hver sin Chromebook i løbet af 2011, og i skrivende stund kan man købe Chromebooks fra Acer, ASUS, Dell, HP, Lenovo, Samsung og Toshiba. Langt de fleste Chrome-bærbare kommer med en skærmopløsning på 1366 x 768 pixel, men der findes også modeller med Full HD-opløsning.

På de næste sider kan du læse vores test af tre Chromebooks fra henholdsvis ASUS, HP og Toshiba. For at give dig det bredeste overblik over, hvad der er tilgængeligt på markedet, er de tre udvalgte testprodukter så forskellige som muligt inden for kategorien. Prisen varierer fra under 2.000 kroner til godt 3.000 kroner, og skærmstørrelserne er henholdsvis 11,6, 13,3 og 14 tommer.

 

Annonce
Toshiba-Chromebook-CB30_3 (1) Screenshot-2013-11-22-at-12.40_4 chromeos_googledrivedocs[1] chromeos_video[1] Toshiba-Chromebook-CB30_3 (2) Screenshot-2013-03-20-at-12
<
>
Startskærmen i Chrome OS afviger ikke meget fra, hvad du er vant til fra Windows 7 eller Mac OS X. Nederst i venstre hjørne finder du App Launcher, hvorfra du kan starte alle web-applikationer, uanset om de blot åbner et faneblad i Chrome-browseren, eller de er såkaldte packaged apps, der åbner i egne vinduer.

 

Hvad er Chrome OS?
De fleste tænker nok på det mobile operativsystem Android, hvis de bliver bedt om at svare på, hvilket operativsystem søgemaskinegiganten Google er kendt for. Men Google står også bag et andet operativsystem, nemlig Chrome OS, der præcis som Android er baseret på Linux.Chrome OS er designet til primært at fungere med Googles egne Cloud-tjenester via diverse web-applikationer, og selv om man også kan bruge visse funktioner i Chrome OS i offline-tilstand, forudsætter Chrome OS som regel, at man har forbindelse til internettet.Langt de fleste tilgængelig apps i Chrome OS er baseret på Googles online-tjenester – såsom Gmail, Google Docs og YouTube – og starter typisk som et faneblad i Chrome-browseren, der på mange måder er kernen i Chrome OS. Nogle applikationer kører i egne vinduer – f.eks. Files, der er Chrome OS’ svar på Windows Stifinder eller Finder i Mac OS. Sådanne apps i egne vinduer kaldes i Chrome OS packaged apps og er typisk programmeret i HTML5 eller JavaScript.Som tilfældet netop er med Files, der er forbundet til Google Drev, så henter app’en de fleste informationer fra en Google-tjeneste i skyen, men kan også vise offline-indhold, hvilket i Files’ tilfælde kunne være filer, der er blevet downloadet til Chromebook’ens indbyggede flash-lager.Chrome OS blev annonceret af Google i 2009, og den første computer baseret på Chrome OS, altså den første Chromebook, kom på markedet i USA i december 2010.Ifølge Google selv er Chrome OS primært tænkt som et operativsystem til tastaturbaserede computere, mens Android er designet til at blive betjent via touch-skærme.

Produkter i denne test

ASUS Chromebook C200

Kræver gode øjne

ASUS Chromebook C200 leverer en acceptabel ydelse, men tastatur og skærm får dumpekarakter.

Vejer kun 1,15 kg og er nem at have med sig. Ydelsen er godkendt, og batterilevetiden er helt i top.
Både skærm og tastatur lader en del tilbage at ønske. Skærmen er mat og lyssvag, tasterne sidder for tæt på hinanden, og det er for svært overhovedet at se, hvilke tal eller bogstaver der står på de enkelte taster.

Toshiba Chromebook CB30

Bedst og billigst

Toshiba Chromebook CB 30 er en behagelig overraskelse. Man får testens klart bedste produkt til under 2.000 kroner.

Fantastisk god til prisen. Ydelsen er høj, billedkvaliteten er godkendt, og maskinen er relativt let og alligevel solid og robust.
Batterilevetiden på ni timer er testens korteste, og designet er lidt for plasticagtigt og anonymt.

HP Chromebook 14

Både for stor og for dyr

Hewlett-Packard lader til at have misforstået Chromebook-konceptet.

Pænt design i friske pangfarver og lang batterilevetid.
Elendig ydelse og en kæmpe skærm, der gør maskinen stor og tung, selv om opløsningen er den samme som på andre maskiner med mindre skærmareal. Alt for dyr i betragtning af alle minusserne.
forfatter

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.