Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: Alienware M15 n00awm1506

Ferrarirød sportsmodel

Alienware har begået en caféracer af en letvægts gaming-maskine.

Skrevet af / 06/02/2019 - 12:57
Alienware M15 n00awm1506
John Alex Hvidlykke

Alienware har lavet gaming-pc’er længere end alle andre, og den her har de givetvis lavet til dem, der er gamle nok til at have været med fra begyndelsen.

Alienware M15 n00awm1506 er en pc, der henvender sig til et “modent” publikum. Dels fordi den ser umanerligt nobel ud, og dels fordi den koster en hel del.

Kabinettet er, som Alienware har for vane, ikke firkantet, men ganske svagt femkantet. Også bagkanterne er skåret af. Det har absolut ingen funktion, men det ser vildt raffineret ud. Det samme kan man sige om farven på låget, der er i en knaldrød metallak. Resten af maskinen har en silkemat, sort overflade, der ser lækker ud, men på ingen måde er immun over for fedtfingre. Maskinen er kun 22 mm tyk (kun undergået af MSi), og kabinettet er lavet i en magnesiumlegering, der er let og virker usædvanlig stiv og stabil.

Skærmen er på 15,6 tommer og – selvfølgelig – Full HD og med 144 Hz opdateringshastighed.

Selv om vi er i voksenafdelingen, kan lyset i tastaturet og de to Alienware-logoer selvfølgelig indstilles til at lyse i alle RGB-regnbuens farver. Selve tasterne er i orden, uden at være fremragende. Faktisk virker de lidt små og vrikkende. Men aktionen er stadig så præcis, som man kan opnå med et membrantastatur – og dermed 999 ud af 1.000 bærbare computere.

Benchmarks

Også Alienware har valgt Intel Core i7-8750H som processor. Og det har de med rette, da den er det eneste fornuftige valg lige nu. I Geekbench-testen får Alienware M15 en single-core-score på 5.068 og hele 22.034 i multi-core. Det er lidt hurtigere end samme processor i konkurrenternes maskiner. Forklaringen kan være den ekstra ram, da knaphed på hukommelse kan koste hastighed.

Grafiktesten 3DMark ender på 13.577 i Fire Strike-testen og 5.196 i Time Spy-testen. Det er fuldkommen på linje med de andre GeForce GTX 1070-maskiner fra Acer, HP og MSi.

Alienware siger selv, at M15-computeren kan køre op til 15 timer på en opladning. Det kan sagtens være sandt ved lette opgaver, men under den sveddryppende PCMark-batteritest tog det lige under tre timer at få tømt batteriet.

Konklusion

Alienware M15 er en maskine, der oser af luksus. Den er let og lækker, og der er ikke sparet på ram og lagerplads. Man kan ikke klage over ydelsen. Faktisk lykkes det Alienware at få lidt mere ydelse ud af den samme hardware. Men man får til gengæld også lov til at betale testens højeste pris for den lille forskel. Og det er mere, end man skal give for den klart kraftigere Asus udstyret med næste generations grafikprocessor.

picture2 picture3
<
>
Alienware M15 er en maskine, der oser af luksus. (Foto: Alienware)
Karakter
Alienware M15 n00awm1506

Home mener

Lækker og let luksusmodel med rigeligt af det hele om bord. 1 terabyte SSD! Testens dyreste maskine, men hverken den største eller den hurtigste.

Også i denne test:

5 premium gaming-laptops

MSi Creator P65 8RF-453NE

I kjole og hvidt

MSi’s albino-gamer er så elegant, at den sprænger rammerne for, hvor en gaming-pc kan passe ind.

Den frosthvide, slanke computer er vanvittig attraktiv at se på. CPU og skærm er i den bedste klasse i dag.
Man får lov til at betale lidt ekstra for al elegancen, herunder det træskrin, som den leveres i, og som ikke påvirker ydelsen.
Læs hele testen

HP Omen 15 Laptop dc0805no

Mest til prisen

Den billige Omen-model indeholder samme hardware som konkurrenterne, blot i en lidt billigere indpakning.

Pæn og tillidsvækkende maskine med god ydelse til en lidt lavere pris. Lyd fra B&O. 144 Hz skærm.
Intet RGB-lysshow. Tastaturet føles lidt vaklende. Det solidt udseende kabinet er af plastic.
Læs hele testen

Asus ROG Strix Scar II

Generationsskifte

Asus’ første pc med ny grafikgeneration matcher gigantmodellerne fra sidste år.

Første laptop med GeForce RTX 2070. Flot grafikydelse i slankt format. Stor og lækker på kun 3 kg.
Grafikken er ikke hurtigere end GeForce GTX 1080. Blæserne støjer en del.
Læs hele testen

Acer Predator Helios 500

Meget for pengene

Acers kæmpemaskine er overvældende og voldsom uden at være dyr.

Der er god plads til det hele. Ergonomien er fin, og skærmen er stor nok til seriøs gaming. Prisen er fin.
I kraft af størrelse og vægt er den kun en bærbar af navn. Du får præcis samme ydelse i de mindre maskiner.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top