TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 8 rejsekameraer

Sommerens bedste rejsekameraer

Tag et af disse otte kameraer med ud og rejse, så er du næsten garanteret flotte feriebilleder.

Af / 05/06/2019 - 13:40
8 rejsekameraer

Endelig står sommerferien for døren, og det er blevet tid til at pakke et kamera i bagagen. Men hvilket? Vi har plukket otte af vores yndlingskameraer ud, som vi mener er perfekte rejsekameraer.

Uanset om rejsen går til fjerne himmelstrøg, til sand og strand, til vild natur eller til en nær eller fjern storby, så er der et kamera her, der passer. Et kamera, som ikke bare er praktisk og kompakt, men også sjovt at fotografere med, og som giver langt bedre billedkvalitet end mobilen.

Mobilkameraet kan forevige minderne lige så godt som et kamera, men billedkvaliteten er ikke på samme niveau. Mobilen har også mange begrænsninger, bl.a. dårlig ergonomi og ringe zoom, og den mangler mange af de kreative værktøjer, som et kamera har.

Desuden er det langt mere tilfredsstillende at fotografere med et kamera. Både fordi billederne som regel bliver bedre, og fordi man har bedre kontrol over den kreative proces, som fotografering kan være.

Et kamera har en meget større billedsensor, der fanger mere lys, hvilket giver overlegne egenskaber i svagt lys. Det har også meget bedre følgefokus på billedserier og bedre videokvalitet, og systemkameraer har desuden udskiftelig optik.

Annonce

Med mobilen tager man bare billeder, med et kamera fotograferer man.

Billedkvalitet

Man kan også bare tage billeder med et kamera; det er ofte sådan, det starter for begynderen. Men efterhånden lærer man kameraet at kende og sætter sig ind i dets funktioner og muligheder.

Sammenlignet med mobilkameraet har et systemkamera en meget større billedsensor, også kaldet billedchip. Den behøver ikke så meget lys og giver meget højere billedkvalitet end mindre sensorer. Samtidig er der bedre glas i kameraerne, som giver bedre optisk kvalitet med mindre forvrængning og højere skarphed.

Med udskiftelig optik kan systemkameraer forvandles til landskabskameraer, makromaskiner eller sportskameraer på ingen tid. Man kan gå fra ekstrem vidvinkel til tele på få sekunder. Uden fiksfaserier med digital zoom, som degraderer billedkvaliteten proportionalt med den digitalt øgede brændvidde.

I dag har kameraer kraftige processorer, som fordøjer billeddata lynhurtigt og kan processere video i 4K-opløsning med en kvalitet, der giver knivskarpe billeder på TV’et derhjemme.

Rejsekameraer

Hvis kameraet er for stort og tungt, er det fristende at lade det blive hjemme. Derfor har vi valgt de otte kameraer ud fra, hvor lette og kompakte de er; bærbarhed er en vigtig faktor. Det samme er billedkvaliteten, som selvfølgelig er helt i top. Vi har også vurderet brugervenligheden og set på, hvor hvert kamera udmærker sig.

Nogle er hurtigere end andre, er bedre til at fange børns leg og fokuserer hurtigt og præcist på sports- og actionmotiver. Andre er bedre egnet som videokameraer, mens atter andre er valgt, fordi de udmærker sig på andre områder. Tre af kameraerne er kompaktkameraer med særlige kvaliteter, der gør, at vi har valgt dem her, mens de fem øvrige er systemkameraer med udskiftelig optik.

Ricoh GR III

Verdens bedste lommekamera

Ricoh er tilbage med GR III, som er et pragtfuldt rejsekamera.

Fantastisk skarp 28 mm, fornemme farver, ingen nævneværdig billedstøj og sjovt at fotografere med.
Moderat lysstyrke, langsom autofokus og beskeden batterilevetid.
Læs hele testen

Panasonic Lumix DC-G90

Lights, camera, action!

Det anvendelige Panasonic-kamera er perfekt til videoklip.

Let betjent, vejrbeskyttet og avanceret allround-kamera til både stillbilleder og video.
Moderat batterilevetid og skudtakt, middel videospecifikationer. Høj pris.
Læs hele testen

Canon EOS M50

Perfekt til ­nybegyndere

Canon EOS M50 er specielt velegnet som begynderkamera.

Høj stillbilledkvalitet, hurtig Dual Pixel autofokus, 4K-video, god brugervenlighed og gunstig pris.
4K-video med begrænsninger, lav batterikapacitet.
Læs hele testen

Sony a6400

Lynhurtigt præcisionsværktøj

Sony a6400 er så hurtigt, at alle feriebillederne bliver knivskarpe.

Vanvittig hurtig autofokus og skudtakt. Skarp søger, kompakt og vejrbeskyttet kamerahus.
Meget menuafhængige indstillinger, langsom lagring, træg skærmrespons, beskæring på 4K-video.
Læs hele testen

Olympus OM-D E-M10 Mark III

Perfekt til gadefotografering

Det lækre Olympus-kamera er knaldgodt til ekspeditioner i den urbane jungle.

Rigtig god filkvalitet, fremragende billedstabilisering, 4K-video, touch-skærm og god ergonomi.
Meget støj ved høj ISO, moderat skudtakt med fuld autofokus, lidt begrænset billeddynamik.
Læs hele testen

Fujifilm X-T30

Allround ­rejsekammerat

Fujifilms lille systemkamera er så tæt på perfekt, som man kan komme.

Fornem farvegengivelse, analoge indstillingshjul, kompakt, let, lynhurtigt og en glæde at bruge.
Ikke vejrbeskyttet, kun USB-opladning, beskeden søger.
Læs hele testen

Panasonic Lumix FZ1000 II

Superzoom til vildmarksture

Med 16x zoom øges mulighederne for at fange dyreliv på hukommelseskortet.

Praktisk zoomområde, skarp optik med god billedkvalitet, 4K-video og -stills, god skudtakt. Vridbar touch-skærm.
Mangler vejrbeskyttelse, lidt vignettering på 25 mm.
Læs hele testen

Sony RX100 VI

Kompakt ­rejsekamera

Sony RX100 VI er noget nær det perfekte rejsekamera.

Lynhurtig fokus og skudtakt, god skarphed fra 50 til 200 mm, fornem 4K-video. Latterligt lille og let.
Faldende hjørneskarphed på 24 mm, små knapper, langsom touch-skærm og ditto buffer. Høj pris.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere