Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Panasonic Lumix S 85 mm F1.8

Lysstærkt portrætobjektiv

Panasonics første full-frame portrætobjektiv rammer plet med god skarphed og nul fortegning.

Skrevet af / 19/03/2021 - 11:48
Panasonic Lumix S 85 mm F1.8
Lasse Svendsen

Det er kompakt, let og skarpt, og lavet til Panasonics full-frame-kameraer med L-fatning. Den nye 85 mm er også det første i en serie af objektiver til L-fatningen, som alle har fast brændvidde og f/1.8 som bedste lysstyrke.

Tre andre objektiver i samme klasse med kortere brændvidder – 24, 35 og 50 mm – vil blive tilgængelige senere, og efter at have testet S 85 mm F1.8 glæder vi os. For her får man meget for pengene.

Objektivet er relativt kompakt for en full-frame portrættele. Det er også vejrbestandigt, men har ikke billedstabilisering indbygget. Det betyder dog ikke det store, da Panasonics kameraer i Lumix S-serien har det. Det er også værd at nævne, at Lumix S 85 mm F1.8 ligeledes kan bruges på Leica SL-serien, som Panasonic deler bajonetfatning med.

Let og handy. Og skarpt. (Foto: Lasse Svendsen)

Bortset fra en fokusomskifter har objektivet ingen knapper. Det har en fokusring, men ingen blændering. Der medfølger en modlysblænde og objektivdæksler – og det er dét.

Panasonic-objektivet vejer relativt beskedne 355 gram, og sammen med et Lumix S5 giver det en meget let og handy kombination.

Læs også Opfyld full-frame-drømmen med klassens bedste kamera Lumix S5 har en perfekt balance mellem egenskaber og brugervenlighed, og er et af de bedste køb i full-frame-klassen.

De øvrige tre objektiver i samme serie forventes at være lige så lette, og de bliver lige så store som det aktuelle med en længde på omkring 82 mm uden modlysblænde på.

Det har nærmest ikke synlig focus breathing og er derfor også velegnet til video-optagelse, da man knap nok bemærker ændringer i brændvidden, når man fokuserer.

Sammen med et Lumix S5 bliver det kompakte 85 mm F1.8 en fleksibel combo. (Foto: Lasse Svendsen)

Allround portrætobjektiv

Selv om 85 mm ofte betragtes som den “perfekte” brændvidde til portrætter, er objektivet selvfølgelig fuldt anvendeligt til meget andet, hvor man vil have et tættere udsnit. Med lysstyrke f/1.8 er det også muligt at reducere dybdeskarpheden betydeligt for at få den eftertragtede bokeh-effekt, som er særlig effektiv på portrætter.

Med en nærgrænse på 80 cm er det langtfra noget makro-objektiv, men det duer også til portrætter meget tæt på.

Objektivets autofokus er meget støjsvag. På et Lumix S5 er den også hurtig, og det handy objektiv ligger godt i hånden. En start/stop-knap til autofokus – eller hold, for den sags skyld – findes som nævnt ikke, og en blændering svarende til den på Lumix S PRO 50 mm F1.4 glimrer ligeledes ved sit fravær.

Det gør kromatisk aberration og fortegning heldigvis også. En 85 mm er ikke nogen stor optisk udfordring, og Panasonic har ikke været nødt til at ty til de dyreste komponenter for at lykkes med den optiske ydelse.

Panasonic-objektivet er nemlig knivskarpt fra fuld blændeåbning (altså laveste tal) til blænde f/11. Derfra falder skarpheden, og på f/16 og f/22 er den synligt lavere end på f/.8.0. Hvor man kan se et lille fald i hjørneskarpheden, men nærmest ingen vignettering og ingen fortegning.

Fra f/2.8 er det ikke muligt at se noget fald i skarpheden i kanterne, og objektivet forvrænger heller ikke objekter såsom lyskilder i det uskarpe område. De ser næsten perfekt sfæriske ud med minimale afvigelser, og der er ingen irriterende koma eller strølys på billederne.

Lumix S 85 mm F1.8 er betragtelig mindre og billigere end Lumix Pro S 50 mm F1.4. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Det kompakte Panasonic-objektiv til Lumix S-serien er en vellykket og overkommelig 85 mm med god lysstyrke og fremragende som allround portrætobjektiv. Det har ingen alvorlige mangler, hvad den optisk ydelse angår, og er let og praktisk i brug.

Nogle vil savne en blændering, andre billedstabilisering, men i betragtning af prisen mener vi, at Panasonic har ramt plet med Lumix S 85 mm F1.8. Som er et oplagt portrætobjektiv til alle med et Lumix full-frame-kamera.

Karakter
Panasonic Lumix S 85 mm F1.8
Premium

Lyd & Billede mener

Jævn skarphed op til f/11. Lysstærkt med fin bokeh-effekt. Vejrbestandigt og gunstigt prissat. Ingen billedstabilisering eller blændering.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Scroll to Top