Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Netgear Orbi RBK352/RBK353 (AX1800)

Mest netværk for pengene

Vi havde ikke troet, at et af de billigste Wi-Fi 6-netværk ville være så godt.

Skrevet af / 10/12/2021 - 11:36
Netgear Orbi RBK352/RBK353 (AX1800)
Geir Gråbein Nordby

Hvis du har lynhurtigt fibernet og undrer dig over, at Netflix alligevel fryser, mens teenageren gamer på sit værelse, og en anden i huset arbejder på tunge opgaver i netskyen, så er det måske routeren, der er synderen.

I dag, hvor stadig flere gadgets er koblet til internettet – og flere af dem forbundet i et såkaldt smart-home – holder det ikke længere med en boks lukket inde i et teknikrum eller gemt i en skuffe i den anden ende af huset. Sandsynligheden for, at du har brug for et mesh-netværk, er stor, især hvis dit hjem har flere etager.

Med flere og flere dimser koblet til netværket opstod behovet for bedre teknologi. Sidste skrig i Wi-Fi-junglen er Wi-Fi 6, også kendt som AX. Det tillader flere samtidige datastrømme frem og tilbage end tidligere teknologier og holder sig mere stabilt, når mange ting er tilsluttet og skal tale sammen over netværket.

Desuden har det en højere teoretisk hastighed på en enkelt gadget. Hvis du har gigabit-hastighed på dit net, så begynder det at nærme sig, at du kan se denne hastighed på din computer eller mobiltelefon med Wi-Fi 6.

(Foto: Netgear)

Wi-Fi 6 varierer også i kvalitet

For lidt over et år siden havde jeg store forhåbninger til det, der dengang var det billigste Wi-Fi 6 mesh-netværk, nemlig Netgear Nighthawk MK62/MK63 (AX1800) med to nodes ud over hovedrouteren. Men selv om det gjorde flere ting godt, var jeg skuffet over hastigheden. Det var ikke meget hurtigere end Google Nest Wifi med ældre teknologi og var desuden endnu mindre stabilt.

Det blev bedre med en firmware-opdatering, men specielt imponeret blev jeg aldrig. Jeg konkluderede, at fire interne antenner pr. boks var for lidt.

Så blev det straks langt bedre med det dyrere system Orbi RBK752, også fra Netgear, der havde hele seks antenner i hver boks. Selv med kun én node ud over routeren var der langt bedre dækning i mit treetagers hus end med Nighthawk-systemet. Hastigheden var også omkring det dobbelte, selv om jeg havde en ekstra node med Nighthawk.

Interessant nok faldt hastigheden en del, hvis vi sluttede et cat7-kabel til en node med Ethernet-kabel frem for trådløs Wi-Fi 6.

Sund skepsis

Det nyeste Orbi mesh-netværk, som jeg herfra omtaler som RBK352, er tydeligvis nedskaleret i forhold til storebror. For det første er boksene væsentligt mindre, og for det andet er antallet af antenner reduceret til to pr. boks. Det er kun en tredjedel af modellen over og det halve af det førnævnte Nighthawk-system. Ikke noget specielt godt udgangspunkt, eller …?

Læs også Hvad pokker er mesh? Forventningen om, at dine trådløse devices bare fungerer, indfries kun med et ordentligt mesh-netværk.

Ekstra kraftig processor

Men det er kun den halve sandhed, for et ekstra kig i papirerne viser, at RBK352 har en kraftigere quad-core-processor på 1,8 GHz, hvor både RBK752 og Nighthawk MK62 har 1,4 GHz.

Kan den ekstra computerkraft mon gøre noget for hastigheden og stabiliteten?

RBK353-node-i-samme-rom RBK353-router-rom-ved-siden-av-lukket-dor
<
>
Med routeren i rummet ved siden af og noden i samme rum som den tilsluttede enhed fik vi omtrent samme hastighed, hvad enten vi koblede os til noden eller routeren.

Gør kablede produkter trådløse

Ligesom sin storebror har RBK352 Ethernet-stik på bagsiden: Tre på routeren og to på noden. Dermed kan kablede netværksprodukter inkluderes i det trådløse mesh-netværk.

Med storebror RBK752 fik jeg næsten gigabit-hastigheder, da jeg sluttede PC’en til en node med kabel. Med nøjagtig samme opsætning med RBK352 fik jeg lige under 550 Mbit/s med cat7-kabel, hvilket stadig er meget hurtigt (en 4K-video på Netflix kræver f.eks. 25 Mbit/s). Men interessant nok fik jeg endnu højere hastigheder over Wi-Fi.

Hurtigt og meget stabilt Orbi-mesh

Jeg havde på forhånd ventet, at det billigste Orbi-netværk ville være nogenlunde på niveau med det førnævnte Nighthawk-netværk. Men faktisk var oplevelsen langt mere stabil denne gang.

Hvor Nighthawk nægtede at opføre sig ordentligt med Google-højttalere og Chromecast-enheder, lystrer Orbi uden protester, og den oplevede stabilitet er næsten på højde med storebror RBK752. Jeg lever et stort set bekymringsløst liv, uanset om jeg har tre eller tyve dimser koblet til netværket.

Med routeren i rummet ved siden af og noden i samme rum som PC’en fik jeg lige under 650 Mbit/s hastighed, men hvis jeg koblede over fra noden til routeren i det andet rum, steg hastigheden faktisk noget.

Det ændrede sig, da jeg gik en etage ned fra routeren. Så blev netværket hurtigere ved at sætte en node op. Jeg har generelt omkring 300-350 Mbit/s de fleste steder i huset. Allerhurtigst er det i nærheden af routeren.

Stabiliteten er der ikke meget negativt at sige om. Det er aldrig noget problem hverken at streame 4K-video eller arbejde med store filer i skyen. Hjemmet har stabilt netværk, og familien er fornøjet.

I praksis er vi ikke ret langt bagefter storebror RBK752 i daglig brug. Men det sker selvfølgelig, at man gerne vil have den større båndbredde, som storebror giver, især hvis man skal downloade store spil, videofiler eller gigantiske billedmapper fra skyen.

Med Ethernet-stik på både node og router kan man nemt koble kablede produkter til det trådløse netværk. (Foto: Netgear)

Indstillinger: Et tip

Det sker indimellem med Orbi RBK352 – som jeg også bemærkede med storebror – at en tilsluttet enhed kan blive forvist til 2,4 Hz-båndet, der er meget langsommere end 5 GHz, hvilket gør, at man ikke oplever de hastigheder, der er beskrevet ovenfor. Det gælder flere produkter, jeg har testet fra Netgear, og løsningen er næsten altid den samme.

I indstillingerne er det ikke muligt at tvinge en tilsluttet enhed til at bruge ét bånd frem for et andet. Jeg kunne godt tænke mig en mulighed for at administrere dette og låse alle kompatible produkter til 5 GHz båndet. Løsningen er i stedet at sænke effekten på 2,4 GHz-båndet.

2,4 GHz har længere rækkevidde end 5 GHz, så smart-produkter, der kun understøtter dette bånd, vil højst sandsynligt få dækning, selv om man sænker styrken på det til 50 procent eller måske endda 25 procent. Prøv dig frem!

Derhjemme har jeg selv reduceret styrken af det langsommere bånd til 25 procent og oplever ingen problemer i den forbindelse. Og nu hvor min mobiltelefon og min computer altid kobler sig til 5 GHz båndet, har jeg altid den hurtigste forbindelse til rådighed.

(Foto: Netgear)

Konklusion

Netgear Orbi RBK352/RBK353, også kendt som Orbi AX1800, er et meget stabilt mesh-netværk, som har genoprettet journalistens tillid til billige produkter. Har man ikke brug for trådløse hastigheder over 500 Mbit/s, men kan klare sig med omkring 300, så går man ikke galt i byen her.

Hvis man har et stort hus, har man måske brug for en boks eller to ekstra i forhold til dyrere systemer, men man sparer stadig penge.

Et klart anbefalet mesh-netværk, hvis man lever på et skrabet budget.

Karakter
Netgear Orbi RBK352/RBK353 (AX1800)
Basic

Home mener

Stabilt netværk med god dækning og fine hastigheder. Brugervenlig opsætning. To Ethernet-stik på noden. Ikke helt så hurtigt som dyrere mesh-netværk.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vil du have ekstra skærm med din menu?

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Lyd & Billede
Scroll to Top