Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Acer Swift 5 (SF514-56T-706S)

Ligner en luksus-laptop

Acer Swift 5 ligner og opfører sig som et direktørlegetøj. Men den koster så lidt, at de fleste kan være med.

Skrevet af / 19/11/2022 - 14:00
Acer Swift 5 (SF514-56T-706S)
John Alex Hvidlykke

En bærbar computer, der skal bruges til studier eller til udgående arbejde, skal først og fremmest være rigtig bærbar. Sådan at den kan være med i tasken, hvor du går og står. Ultrabook-computere er netop den slags bærbare. Men de superslanke og lette PC’er plejer at koste voldsomt mange penge.

Med sit blåmetallic aluminiumskabinet ligner Acer Swift 5 den typiske luksus-ultrabook. Men den bare 15 mm høje og 1,2 kg lette bærbare PC koster bare det halve af direktørlegetøj som Dell XPS 13 Plus. Og selv om Swift 5 ikke er så knivskarpt designet som Dell’en, er den faktisk en lille smule lettere og tyndere.

Med sit blåmetallic aluminiumskabinet ligner Acer Swift 5 den typiske luksus-ultrabook. (Foto: Acer)

Så højt opløst som nødvendigt

Acer Swift 5 har i den testede udgave en 14-tommers skærm i den opløsning, der med en umulig forkortelse kaldes WQXGA. Det svarer til 2560 x 1600 pixels og er altså behageligt højere end Full HD, men ikke så ekstrem (og kostbar) som 4K-opløsning. Og for de fleste vil højere opløsning være irrelevant på en 14” skærm, da det blot vil betyde, at tekst og ikoner skal forstørres til 200% i stedet for 150% for at kunne ses. Skærmen er i 16:10-format.

Nok så væsentligt er det, at skærmen har touch-funktionalitet, som gør det lettere at bruge computeren, når der ikke er plads til en mus. For eksempel i flysæder eller i tæt pakkede auditorier. Skærmen er af Gorilla Glass; det har vi set før. Men det er første gang, jeg har mødt en skærm med bakteriedræbende belægning, så dine fedtede fingeraftryk ikke kommer til at udgøre en sundhedsrisiko.

Tastaturet, der er i samme metallicblå farve som kabinettet, er af lidt bedre end gennemsnitlig kvalitet, og man kan skrive ganske hurtigt på det. Acer har valgt at gøre de yderste rækker af taster smallere i stedet for at lade tastaturet gå til kanten af kabinettet.

Acer har valgt at gøre de yderste rækker af taster smallere i stedet for at lade tastaturet gå til kanten af kabinettet. (Foto: Acer)

Det virker en smule billigt (maskinen er billig), men årsagen er sandsynligvis, at der skulle være plads til flere porte. Og det er der blevet: To USB-C-porte, to USB-A-porte og en rigtig HDMI-udgang. Ved siden af tænd/slukknappen finder man også en i fingeraftrykslæser.

Bygget over Intel EVO

Som de fleste Intel-baserede ultrabookcomputere i dag er Acer Swift 5 bygget over Intel EVO-platformen. Det er et glimrende udgangspunkt, der næsten uundgåeligt fører til ret fornuftige computere. Når EVO-logoet er på maskinen, er man sikret, at der mindst er 16 GB RAM og 512 GB SSD, samt Intel Iris Xe Graphics. Processoren kan til gengæld variere. I dette tilfælde er den imidlertid en rigtig kvik Intel Core i7-1260P med 12 kerner og 16 tråde. Det betyder omkring tre gange så megen regnekraft som den typiske i7-processor havde for et par år siden. Og det er i øvrigt selv samme processor som i den førnævnte og dobbelt så dyre Dell XPS 12 Plus.

WQXGA-opløsningen (2560 x 1600 pixels) er behageligt højere end Full HD – og billigere end 4K. (Foto: Acer)

Benchmarks

Med EVO-arkitektur på bundkortet er resultatet af vore benchmark-målinger ikke særlig overraskende. Og processoren er ligeledes velkendt, så at den er hurtig, kommer heller ikke som nogen overraskelse. Men set i forhold til prisen er det hele faktisk ret overraskende. På ikke bare de fleste, men samtlige punkter overgår Acer Swift 5 nemlig den dobbelt så dyre Dell XPS 13 Plus, der i øvrigt er bygget over stort set den samme hardware!

Processortesten Geekbench 5 ender med en score på henholdsvis 9.225 i multicore og 1.716 i single-core. Det er rigtig flot. Og rigeligt til enhver form for kontorarbejde.

Det samme vises af office-simuleringen PCMark 10, der ender på 5.708. Vi har set den højere. Men kun på kostbare gaming-fartmonstre.

Læs også Skarpeste ultrabærbare nogensinde Dell XPS 13 Plus er den knivskarpest designede ultrabook-computer, vi har set nogensinde. Næsten for designet faktisk.

Intel Iris Xe-grafikken er god til det, som den er beregnet til, nemlig at sikre en glat afvikling af Windows-brugerfladen. 3D-grafik er ikke dens force. Men du kan godt lige akkurat spille lidt Counterstrike eller League of Legends efter kontortid.

3DMark Time Spy-testen ender med et resultat på 1.775. Den mindre krævende 3DMark Fire Strike klares med en score på 4.795.

Batteritiden er med tre timer og 17 minutter tilstrækkelig til en hel dag på kontoret. Og da maskinen oplades med USB-C, kan du nødlade med de fleste mobilladere, hvis du skulle blive ramt af overarbejde.

Konkurrenter

EVO-computere er der masser af, men de fleste er dyrere end Acer Swift 5. I prislejet har vi i år kun testet Huawei Matebook 14, der havde samme skærmopløsning, men måtte nøjes en noget langsommere processor.

Dell XPS 13 Plus har samme ydelse, men langt højere pris. Så kan du nøjes med WQXGA-opløsning på skærmen og et mere jordnært design, er der mange penge at spare.

Læs også Gennemfornuftig PC til studier og arbejde Den nyeste MateBook-udgave er en mindre designskarp og mere praktisk arbejdshest til tasken.

Konklusion

Acer Swift 5 er en ualmindelig velkonstrueret ultrabookcomputer til en virkelig skarp pris. Processoren er stjernen i forestillingen, men der er både grafik, RAM og lagerplads nok til at konkurrere med mere luksusprægede modeller. Og Swift 5’eren ser i øvrigt ikke spor billig ud. Hvis du mangler en praktisk PC, du kan proppe i tasken til hverdag, og som er så let og kompakt, at du vil komme i tvivl, om du har husket at få den med, så er der ikke meget at betænke sig på.

Karakter
Acer Swift 5 (SF514-56T-706S)
Premium

Home mener

Højopløst skærm og hurtig processor i en tjekket indpakning til en virkelig fin pris. Der er ingen rimelige klagepunkter. Det skulle lige være den middelmådige batteritid.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

MacBook Air er blevet lidt hurtigere men også dyrere

Vil du have ekstra skærm med din menu?

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Lyd & Billede
Scroll to Top