Af de seks små bas-elementer i hver højttaler er kun to i realiteten tilsluttet, mens de fire andre er passive slavemembraner. Slaveenhederne giver et tilskud i den dybeste ende af basspektret og fungerer på samme måde som en basrefleksport, men uden basportens ulemper i form af vindstøj og udstråling ved højere frekvenser.

Klipsch har altid svoret til hornladede diskanter, og det har de ikke tænkt sig at holde op med. En kompressionsdriver med  titaniummembran er monteret i et kvadratisk horn, som er buet 90 grader på alle leder for at give større effektivitet og mere kontrolleret spredning.

Brugervenlighed
Klipsch Gallery G-28 er en såkaldt LCR-højttaler (left, center, right), der kan bruges som enten stereo- eller centerhøjttaler. Højttaler-elementerne er derfor placeret helt symmetrisk. Der følger forskellige beslag til forskellige formål med, men til vægmontering er det bare at hænge hver højttaler på en skrue i væggen.

Den høje følsomhed på 94 dB med én watt betyder, at de flade højttalere kun kræver mellem fjerdedel og halvt så meget forstærkerkraft for at spille lige så højt som konkurrenterne. Dermed er man er mere fri til at vælge en forstærker ud fra lydkvaliteten uden at skulle bekymre sig så meget om kraften.

SW-308 er mindre end de fleste andre Klipsch-subwoofere og er let at placere diskret. Den har et aktivt bas-element og to passive radiatorbasser; vi foretrækker at have den aktive mod os. Vi fik et godt resultat i vores lytterum med delefrekvensen sat til 100 Hz.

Lydkvalitet
Med electro-funk duoen Daft Punk på programmet viser højttalerne sig fra deres mest rytmisk side. Uden subwoofer har de en meget frisk og energisk mellemtone, og trods den høje følsomhed kan de gå længere ned i basområdet, end vi havde forventet.

Det her er en energisk magtdemonstration, som viser, at flade højttalere også kan have muskler. Ud over den høje følsomhed begrænser horndiskanterne spredningen, så vægge og tag ikke reflekterer lyden så meget som dome-løsninger. Det gør, at vi får en mere direkte lyd.

Men Klipsch G-28 kan naturligvis ikke efterligne et par gulvhøjttalere, før subwooferen kobles på. Så får man den nødvendige bund i basregisteret, der giver både fylde og tryk, men også skaber større kontraster i lydbilledet.

Sammenlignet med DLS og Dali er der væsentlig mere dynamik og liv med Klipsch. Dena Piano Duo med deres to klaverer på Mozart/Grieg vol. II lyder legende og let. Lyden af tangenthamre, der slår på klaverstrenge, er meget livlig.

Der er masser af gang i den akustiske guitar på Heather Novas ballade “Valley of Sound”, og hendes stemme lyder stor og klar. Det, der mangler, er dybde i stereobilledet, ligesom hos så mange andre væghøjttalere.

Konklusion
Man skal ikke lade sig narre af Klipsch Gallery G-28’s flade udseende. Med deres høje følsomhed spiller de højt og “lige i masken” selv med en strømsvag forstærker, og evner også at engagere uden subwoofer. Der er masser af tryk i hele frekvensregisteret, fra den øvre bas helt op til diskantområdet.

En subwoofer er nødvendig for at få resten af basregisteret med, og her gør SW-308 et godt stykke arbejde. Uden at være størst i klassen integreres den fint i lydbilledet og følger op med en heftig basgengivelse. Det her system giver en meget live-agtig følelse uanset musik.

Der mangler lidt opløsning i toppen af overtoneområdet, men sammenhængen er så god, at vi er ligeglade.

Også i denne test:

7 væghøjttalere