Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

TCL: Skandinaver køber større TV-skærme

TV-producenten TCL Electronics melder om kraftig vækst i salget af store TV-skærme i Norden.

Skrevet af / 15/02/2023 - 19:15
TCL: Skandinaver køber større TV-skærme

Kinesiske TCL Electronics har netop præsenteret sit globale salgsvolumen for 2022, og i den forbindelse fik vi også indblik i tallene for Norden.

Resultatet for smartskærme blev hele 23,78 millioner på verdensplan i 2022, og salget i fjerde kvartal var 32,2 procent højere end i samme periode året før.

Det øgede salg er allerstørst, når det gælder smartskærme på 65 tommer eller derover – her var tallet steget 75 procent globalt.

Den gennemsnitlige TV-størrelse på verdensplan var øget fra 45 til 48,4 tommer, hvilket viser, at folk ønsker sig større skærme verden over.

DSC 4567
TCL 98C735. (Foto: Audun Hage)

Kraftig vækst i Norden

I Norden opnåede TCL en 75 procent stigning i omsætningen i 2022, og når det gjaldt skærme på 65 tommer eller derover var omsætningsstigningen på 52 procent. Isoleret set steg omsætningen i 4. kvartal med hele 120 procent sammenlignet med samme periode året før, antagelig med god hjælp fra kampagneperioder som Black Week.

TCL har gjort sig bemærket med prisvenlige storskærme, og Lyd & Billede har bl.a. testet 98-tommeren 98C735 med godt resultat. Denne model koster for tiden ca. 27.000 kroner, hvilket er væsentligt mindre end andre skærme i tilsvarende størrelse.

Læs også Det største TV vi har testet Glem 85 tommer - nu hedder det 98 tommer, hvis du vil have det største TV på vejen! TCL 98C735 er et gedigent bæst af et TV, og billedkvaliteten overrasker.

“Disse fantastiske tal for Norden er meget opmuntrende for os, ikke mindst med tanke på den satsning og tydelige fokus, vi har haft på udvikling af store skærme med vores seneste QLED- og Mini LED-modeller. Flere og flere forbrugere vælger et større tv for at få en større oplevelse i hjemmet. Det er tydeligt, at vi har ramt plet her,” siger Johan Huss, Country Manager for TCL Nordics.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

Smugkig på Samsungs 2024 TV-modeller

LG: Vores OLED TV'er er de bedste til film

0
Lyd & Billede
Scroll to Top