Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Signify opdaterer Philips Hue HDMI Sync Box

Boksen får bl.a. understøttelse af HDR10+ og Dolby Vision-indhold samt infrarød fjernbetjening og stemmekontrol.

Skrevet af / 29/05/2020 - 08:46
Signify opdaterer Philips Hue HDMI Sync Box

Sidste år lancerede Signify den såkaldte Philips Hue HDMI Sync Box, som man kan koble til sit TV eller sin prokektor via HDMI og sende farvesignalerne videre til kompatible Philips Hue-lamper og -lyspærer.

På den måde kan man lave sit eget “Ambilight-lys” og bruge Hue-lamperne til at lyse væggen op eller endda hele rummet.

Nu får Philips Hue HDMI Sync Box bl.a. stemmestyring samt understøttelse af HDR10+ og Dolby Vision. (Foto: Signify)

Nu er der et par væsentlige opdateringer på vej til den lille boks.

Ikke alene vil Philips Hue HDMI Sync Box fremover understøtte stemmestyring og infrarøde fjernbetjeninger. Boksen kan nu også fungere sammen med HDR10+ og Dolby Vision indhold.

Det betyder i praksis, at efter man har opdateret sin boks via Hue Sync-app’en, så vil Philips Hue HDMI Sync synkronisere lysene med alt HDR10+ eller Dolby Vision indhold, der kommer gennem boksen til et kompatibelt TV. Den fulde liste over kompatible TV og HDMI-enheder kan findes her.

Brug bl.a. Philips Hue HDMI Sync Box til at skabe Ambilight-stemning, når man gamer. (Foto: Signify)

Den nye software tilføjer også stemmekontrol til Philips Hue HDMI Sync Box. Man kan tænde og slukke for Sync Box, starte og stoppe lyssynkronisering, skifte fra lydtilstand til gaming- eller videotilstand, og endda skifte mellem HDMI-kanaler med en nem stemmekommando. Bemærk dog at stemmestyring kun virker på engelsk i starten.

Boksen understøtter både stemmestyring via Siri, Google Assistant og Amazon Alexa.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se hvordan du gør rent

Sikkerhedsløsning fra Yale

Nye robotter fra Ecovacs tager sig af vinduer og have

Foodprocessor med ikoner i stedet for drejeknap

Dreame lancerer første robotplæneklipper i Danmark

Den smarte lås indbygget i døren

iRobot videreudvikler sin bedst sælgende robotstøvsuger

Espresso med et snuptag

Samsungs nye AI-hvidevarer

To nye eksklusive kulsyremaskiner

Sensorer og indbygget vægt forenkler bagningen

Billigere Arlo-overvågningskameraer

0
Lyd & Billede
Scroll to Top