Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

“Usynlig” PC-skærm til hjemmekontoret

Perfekt til hjemmearbejde: Samsung Smart Monitor M8 er et TV med indbygget monitor - og vice versa.

Skrevet af / 06/02/2022 - 08:00
“Usynlig” PC-skærm til hjemmekontoret

Selv om coronaisolation og forsamlingsforbud i hvert fald foreløbig er fortid, er hjemmekontoret kommet for at blive. Men det kan for mange være svært at finde plads til en ergonomisk kontorarbejdsplads i boligindretningen.

Samsungs Smart Monitor ligner den perfekte kombination: Skærmen er computerskærm i arbejdstiden og smart-TV i fritiden. Man får altså et “usynligt” TV på kontoret eller en “usynlig” skærm i stuen. Alt efter hvordan man vælger at se på det. Vores TV-ekspert, Audun Hage, testede Samsung Smart Monitor M7 sidste år. Og han har stadig ikke været i stand til at få armene ned (hvilket gør det svært for ham at spise).

Nu er der en efterfølger på vej. Samsung Smart Monitor M8 skulle komme på markedet til april. Vi har ikke fået en eksakt pris at vide endnu, men forventer, at den bliver omkring 6.000 kroner.

Med en tykkelse på blot 11,4 mm fylder den 32 tommer store Smart Monitor M8 (modelnavn: M80B) ikke meget i dybden. Og designet er enkelt, med helt plan bagside og hvidt(!) kabinet. Panelet, der selvfølgelig er i UHD 4K-opløsning (3840 x 2160 pixel) holder 99 % af sRGB-farveskalaen, hvilket er nøjagtigt nok til det meste kontorarbejde.

Smart Monitor M8 kamera
Kameraet er magnetisk, så det kan flyttes rundt på kanten af skærmen. Og gemmes helt væk, når arbejdet er slut. (Foto: Samsung)

Smart-TV og produktivitets-apps er indbygget direkte i skærmen, hvilket muliggør problemfri underholdning og arbejde, og skærmen fungerer om en SmartThings kontrol-hub, selv uden behov for en PC. Skærmen leveres med et flytbart magnetisk webcam.

Samsung Smart Monitor M8 02
TV og computerskærm i et. Samsung Smart Monitor M8 ser ud til at være perfekt til hjemmekontoret eller kollegieværelset. (Foto: Samsung)

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

Se, dét kan man kalde harddisk-plads!

Praktisk Philips-skærm til hverdagsbrug

40 (!) nye AI-produkter fra Lenovo

0
Scroll to Top