TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Samsung lancerer AI-genererede pausebilleder til sine TV’er

Ved hjælp af kunstig intelligens vil Samsung tilbyde smartere og mere stemningsfulde baggrunde.

Af / 23/10/2024 - 20:30
Samsung lancerer AI-genererede pausebilleder til sine TV’er

Samsung Electronics lancerede i dag en ny AI-funktion kaldet Generative Wallpaper til 2024-modellerne af Neo QLED- og QLED-serien med operativsystemet Tizen OS. Den nye funktion udgør i praksis en ny ‘pauseskærm’ med specialtilpassede baggrunde og billeder genereret af AI. På den måde kan man gøre sin TV-skærm mere personlig og stemningsfuld, også når man ikke ser TV.

Generative Wallpaper giver en ny dimension af personaligt look til kundernes skærme, så de kan tilpasse deres TV på en måde, der virkelig afspejler deres stil. Efterhånden som vi fortsætter med at skubbe grænserne for AI-teknologi, ser vi frem til at forvandle hjemmeunderholdningsoplevelsen og udvikle, hvordan brugerne interagerer med deres skærme«, siger Cheolgi Kim, Executive Vice President of Visual Display Business hos Samsung Electronics.”

Samsung TVs and Displays AI TVs Generative Wallpaper Ambient Mode dl3 F
Ved hjælp af AI kan Samsung-TV’et generere stemningsfulde baggrundsbilleder, som vises, når skærmen er i standby. (Foto: Samsung)

Samsungs ‘Ambient Mode’ får AI-genererede baggrunde

Gennem Generative Wallpaper vil Samsung-skærme angiveligt levere baggrunde i 4K-kvalitet, der harmonerer med interiør og omgivelser. Funktionen vil være tilgængelig via Samsungs Ambient Mode, som også indeholder nyttig information som vejrudsigter, nyheder og tid.

For at få adgang til funktionen navigerer man til Ambient Mode-menuen, hvor man kan vælge mellem forskellige temaer og stemninger. Samsungs AI-processor vil derefter kunne tilbyde forskellige 4K-billeder, der harmonerer med det hjemmemiljø, som TV’et befinder sig i.

Samsung TVs and Displays AI TVs Generative Wallpaper Ambient Mode dl2 F
Baseret på de oplysninger, du indtaster, vil TV’et præsentere forskellige forslag til passende baggrunde. (Foto: Samsung)

Generative Wallpaper lanceres i oktober i Sydkorea, Nordamerika og Europa på Samsungs nyeste Neo QLED- og QLED-modeller med Ambient Mode, herunder Q77D, QN85D og QN900D.

Annonce

Bemærk – Ambient Mode må ikke forveksles med kunstgallerifunktionerne i Samsung Art Gallery, som kun er tilgængelig på The Frame. Der er det ikke AI-genererede billeder, men faktiske originale fotos, malerier og samtidskunst, der vises.

Læs også Nyhed: Samsung The Frame viser højdepunkter fra MoMA-udstillingen Eksklusive kunstværker fra bl.a. Frida Kahlo og Georgia O'Keeffe er nu tilgængelige via Samsung Art Store i 4K-opløsning.
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX