TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Philips lancerer ny version af “The One”

En ny generation af Philips’ populære LCD-TV er på vej – inklusive en gigantisk 86-tommer!

Af / 03/02/2022 - 16:30
Philips lancerer ny version af “The One”

Philips har haft en vis succes med deres TV’er de seneste år. Et af disse er LCD-TV’et PUS8506 med kaldenavnet The One, som vi har testet med godt resultat i 65 tommers version. Performance-serien fra Philips har udmærket sig ved fin billedkvalitet, ikke mindst takket være Ambilight-lyset, der giver oplevelsen et ekstra pift.

Læs også Ambilight gør en forskel Philips The One PUS8506 adskiller sig fra konkurrenterne ved sit farvestrålende omgivelseslys, som afgjort bidrager til at forstærke billedoplevelsen.

Philips The One PUS8807

Nu står 2022-generationen snart for tur: Ud over de nye OLED-skærme, som vi allerede har omtalt, får The One også sine naturlige efterfølgere. Den nye modelserie kommer til at hedde PUS8807 og bliver tilgængelig i 43, 50, 55, 65 og 75 tommer – plus en 86 tommers model! Godt nyt for dem, der har savnet en rigtig storskærm med Philips-logo på.

Philips 8807 kan bl.a. prale af en ny 5. generation P5-videoprocessor og et 120 Hz LCD-panel af høj kvalitet. Bagbelysningen er Direct LED-baseret. Det har selvfølgelig også Ambilight, her fordelt på siderne og toppen af bagsiden af skærmen.

8807 65
Philips The One PUS8807 i 65 tommers version. (Foto: Philips)

Understøttelse af HDMI 2.1, eARC, 4K 120 Hz, VRR og AMD FreeSync skulle være på plads, hvilket er godt nyt for gaming-entusiaster. Philips siger, at de har formået at skære forsinkelsen (input-lag) ned til 9 millisekunder. De introducerer også en ny Game Bar på årets modeller, som skal gøre det nemmere at holde styr på alle spilfunktionerne.

På lydsiden er Philips The One udstyret med et opgraderet indbygget højttalersystem, som skal være kompatibelt med Dolby Atmos. TV-højttalerne kan også bruges som centerkanal i et større surround-system via DTS Play-Fi, som gør det muligt at koble trådløse baghøjttalere og en ditto subwoofer til TV’et.

Annonce

(Philips har vistnok også en The One-soundbar på vej; den forventer vi mere info om senere).

Læs også Philips lancerer splinternyt OLED-TV Det kommende OLED807 får både nyt OLED-panel, opgraderet videoprocessor og mere avanceret Ambilight-lys.

Philips The One PUS8507

Ud over den nævnte 8807-serie lancerer Philips pudsigt nok en ekstra variant af The One/Performance-serien i år, kaldet PUS8507. Den største forskel er, at den vil have lavere pris, enklere LCD-paneler (60 mod 120 Hz) og færre skærmstørrelser, nemlig 43, 50, 58 og 65 tommer.

Pris og tilgængelighed

Philips The One PUS8807 og PUS8507 har planlagt lancering i juli 2022. Priserne kendes endnu ikke, men vi opdaterer, når vi ved mere!

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Hisense, Samsung og TCL satser på LCD-TV'er med "RGB-baggrundsbelysning"

Imponerende kontrast: Her er Panasonics nye OLED-TV, Z95B

LG skifter gear: Lancerer større og bedre LCD-TV'er i år

Vi har set Samsungs nye OLED-TV i aktion

Samsung lancerer 8K-TV med Frame-design

TCL lancerer bedre og billigere MiniLED TV

Sådan kommer den nye HDMI 2.2-standard til at fungere

Her er LG's nye OLED-flagskib: 165 Hz og blændende lysstyrke

Sådan bliver årets nye TV'er fra Samsung

CES-messen i Las Vegas åber snart

De bedste TV'er på januarudsalg: Store rabatter på store skærme

Lancerer ny konkurrent til Dolby Atmos