TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

IFA 2023: LGs trådløse OLED M3 kommer til Norden

LGs nye flagskibsmodel leveres i 97", 83" og 77".

Af / 01/09/2023 - 21:34
IFA 2023: LGs trådløse OLED M3 kommer til Norden

LG Electronics er som sædvanlig på plads i Hal 18 på IFA 2023 med en lidt mindre udstilling i forhold til tidligere år. Den sydkoreanske producent har ikke en imponerende “OLED canyon” eller “OLED-tunnel” ved indgangen, og de viser ikke nær så mange fjernsyn på messen, som de plejer – sandsynligvis fordi mange af årets modeller allerede er blevet lanceret. Der er heller ikke en lige så stor gaming-sektion som sidste år ved lanceringen af OLED Flex. Til gengæld fik vi et glimt af flagskibsmodellen Signature OLED M3!

Læs også Nyhed: CES 2023: LG OLED M3 er et trådløst OLED-TV Ny topmodel med trådløs videotransmission.

LG OLED M3: Trådløs OLED-TV – forventes i Norden til efteråret

M3-serien har meget til fælles med G3-serien, som vi tidligere har testet – det særlige ved den er, at den kan prale af trådløs signal-overførsel. Det trådløse OLED-TV blev vist frem første gang på CES i januar, og nu udrulles det ligeledes i Europa og Norden i løbet af september.

Eksterne videokilder tilsluttes den trådløse Zero Connect-boks, som sender videosignaler i op til 4K/120Hz og HDR-kvalitet til skærmen. Overførselshastigheden skulle angiveligt være væsentligt hurtigere end Wi-Fi 6. LG har udviklet en algoritme, der sikrer optimal og stabil overførsel. Den kan tilpasse sig ændringer i rummet – for eksempel når nogen bevæger sig mellem boksen og TV’et.

97″, 83″ og 77″

M3-modellen, som vises her i Berlin på IFA, er Signature-topmodellen med hele 97 tommer. Den har et lækkert design med en slank ramme, og står direkte på gulvet med V-formede metalben. Prisen på Signature-modellen ligger bestemt også i den øvre ende – næppe mindre end omkring 200.000 kroner – men LG OLED M3 fås også i mindre skærmstørrelser på 83″ og 77″, til henholdsvis omkring 62.000 og 52.000 kroner.

Præcis hvor stabil og pålidelig den trådløse videooverførsel er, forventer vi at kunne fortælle mere om snart, i en kommende test!

Annonce
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX