TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Beovision Harmony lanceres i 83 tommer

Bang & Olufsen har opdateret deres bedste TV med et helt nyt OLED-panel fra LG. Og prisen bliver … hamper.

Af / 07/05/2022 - 09:30
Beovision Harmony lanceres i 83 tommer

Bang & Olufsen er kendt for at lave nogle af de mest luksuriøse TV’er på markedet. Topmodellen BeoVision Harmony anses for at være lige så meget et møbel som et TV – for ikke at tale om et lydanlæg! Nu får Harmony-familien en ny tilføjelse i form af et 83 tommers OLED-TV, Beovision Harmony 83″.

Når TV’et er slukket eller bare spiller musik, hviler den motoriserede OLED-skærm på gulvet, skjult bag frontpaneler i eg og aluminium. Når man vil se TV, hæves skærmen til synshøjde, mens frontpanelerne elegant åbner sig.

Beovision Harmony er tidligere lanceret i 65 og 77 tommers versioner, foruden en ekstra heftig 88-tommer med 8K-opløsning. Den nye 83-tommer er bygget efter samme opskrift med samme lyddel og motoriserede skærmmontering som resten af familien.

Det er en ret snedig løsning, som også gør det muligt at udskifte og opdatere TV’et til den nyeste generation – endda til en større skærmstørrelse, hvis det ønskes!

Sound And Vision For Your Home Beovision Harmony Beolab 28 0017 Interior Shot 1
(Foto: Bang & Olufsen)

I dette tilfælde er TV-delen baseret på LG’s nye 4K-topmodel OLED G2, som vi for nylig har testet i 65 tommers version. Læg hertil lyd, design og betjening fra Bang & Olufsen, og vi har en luksuriøs totalløsning med lyd og billede i top.

Annonce

Hvis man ikke er tilfreds med lyden fra det indbyggede trekanals højttalersystem, er det også muligt at udvide til fuld 5.1 eller 7.1 surround-sound med ekstra B&O-højttalere hele vejen rundt. F.eks. et sæt Beolab 28, som vi for nylig har testet. Men det kommer selvfølgelig til at koste endnu mere.

Læs også TEST: Bang & Olufsen Beolab 28 Bang & Olufsens Beolab 28 ligner ikke et kraftværk, men overrasker med et usædvanlig potent og velafbalanceret lydbillede.

Pris og tilgængelighed

Bang & Olufsen Beovision Harmony 83″ er tilgængeligt nu med en vejledende udsalgspris på 153.500 kroner. Træpaneler og fæsteanordninger kommer oveni.

Mere info: bang-olufsen.com

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX