Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

98″ QN990C: Samsung lanserer 98-tommers 8K-TV

98-tommerne kommer i stribevis, nu med 8K-opløsning og en afsindig prisseddel...

Skrevet af / 07/08/2023 - 16:54
98″ QN990C: Samsung lanserer 98-tommers 8K-TV

Markedet for gigantiske TV-skærme er i vækst, og Samsung er en af de producenter, der er hoppet med på trenden. De har allerede lanceret et 98-tommers 4K-TV i Q80C-serien, som kommer i butikkerne i løbet af sommeren. Men det stopper ikke der!

Samsung har nemlig endnu en 98-tommers kolos på vej. Denne gang drejer det sig om en ny Neo QLED-flagskibsmodel med 8K-opløsning (7.680 x 4.320).

Topmodellen for 2023 bærer navnet Samsung 98QN990C og er i første omgang tiltænkt det koreanske marked. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Samsung Korea.

Samsung 98QN990C lanceret i Sydkorea. (Foto: Samsung Newsroom Korea).
Læs også Nu kan du købe Samsungs store 98-tommer Samsungs 98" QLED Q80C er et gigantisk QLED-TV på 98 tommer. Nu er det omsider på lager i Danmark.

Samsung 98″ QN990C: Kolossalt og knivskarpt billede med kraftig lyd

Med fire gange så mange pixels som et 4K-TV giver den nye Samsung-skærm en knivskarp billedoplevelse. Efter vores erfaring er det netop, når billedet blæses op til så kolossale skærmstørrelser, at den høje opløsning virkelig giver mening.

Så vidt Lyd & Billede er orienteret, kommer selve QLED LCD-panelet fra TCL CSOT. Det kan virke besynderligt, at Samsung skulle købe paneler fra sin kinesiske TV-konkurrent, men CSOT er en af de få fabrikker i verden, der producerer paneler i denne størrelse. De to producenter har et samarbejde på panelfronten, hvor TCL også leverer paneler til 4K-modellen Q80C. Samsung står naturligvis for design, billedbehandling, lyd og anden elektronik.

Den 98 tommer store skærm har et ultratyndt Infinite Slim Design med metalramme, og den bruger en kraftig videoprocessor (Neo Quantum Processor 8K) til at opskalere forskellige typer videoindhold til 8K-opløsning. Den kan også prale af en 6.4.4-kanals Dolby Atmos-højttaleropsætning på 120 watt.

Vi fik et glimt af den åleslanke skærm på CES-messen i Las Vegas i januar, og nu ser det ud til, at Samsung har sat den i produktion. (Foto: Audun Hage)

Pris og tilgængelighed

Samsung 98″ QN990C er i første omgang blevet lanceret i Korea, og prisen er 49,9 millioner koreanske won. Det svarer til cirka 35.000 euro eller omkring 260.000 kroner. Til sammenligning koster Samsungs 4K 98-tommer Q80C-serie 60.000 kroner. Så du kommer til at betale en klækkelig sum for de ekstra pixels.

Det er endnu ikke officielt bekræftet, at Samsung-skærmen kommer til vores breddegrader, men vi ville ikke blive overraskede, hvis den dukker op i Europa og Norden på et tidspunkt. I så fald får vi nok et nærmere kig på den under IFA-messen i Berlin, som løber af stabelen i slutningen af august/begyndelsen af september.

Læs også Ny 98-tommer fra TCL - endnu billigere end før Storskærmsvanviddet stopper ikke: En ny og billigere 98"-model forventes snart at ramme butikshylderne.
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Sød musik mellem B&O og TCL

IFA nummer 100 er lige om lidt

Sov bedre med LGs OLED-TV

Samsung fokuserer på "supersize" TV'er

Samsung-TV blev smadret

Apple TV med tvOS 18 får understøttelse af 21:9-format

Nyt, stort og billigt TV fra Samsung

Elgiganten: Nu tager TV-salget fart!

Samsung: Nu kommer den nye The Frame-model

TCL lancerer ny TV-model med bred appel

Her er TCL C855

Her er TCL's "The Frame"-konkurrent

Scroll to Top