Search
Generic filters

Når maskinerne bliver klogere end mennesker

Nogle mener, at det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens overgår vores egen. Og det kan ske hurtigere, end vi tror.

Kunstig intelligens er et populært tema i science fiction. Film som Blade Runner, Chappie, Ex Machina og Terminator-franchisen har fascineret os og fået os til at tænke på, hvor fedt det kunne være – eller hvor galt det kunne gå! – hvis robotter udviklede kunstig intelligens. Og hvis maskinerne når op på menneskets intellektuelle niveau, hvad vil der så ske?

Hypotesen om, at computernes og menneskets intelligens vil krydse hinanden, kaldes den teknologiske singularitet, og det forventes, at hvis og når det sker, er der ingen vej tilbage. Mennesket vil så være verdens næstklogeste skabning – for altid håbløst bagefter maskinerne.

 

Usandsynligt?

Allerede for 60 år siden blev det foreslået at lave studier i emnet, og siden er der til stadighed kommet nye prognoser for, hvornår vi kan forvente at se maskiner med kunstig intelligens.

Mange mener dog, at det er højst usandsynligt – for ikke at sige umuligt – at digitale robotter opnår ægte, selvstændig kunstig intelligens. Den menneskelige hjerne er nemlig meget mere kompleks, end vi tidligere har troet.

Hjernen har over 80 milliarder nerveceller, som hver især er kemisk og elektrisk forbundet med ti tusind andre. Hjernen er verdens mest komplekse netværk med flere tilslutningsmuligheder, end der er stjerner og planeter i vores egen galakse – ca. tusind billioner synapser.

Tidligere prognoser om, hvornår vi kan forvente kunstig intelligens, har taget fejl, fordi man gik ud fra, at den menneskelige hjerne var mere simpel. Men selv om neuroforskerne møder nye spørgsmål for hver opdagelse, begynder vi nu at få et mere komplet billede af verdens mest komplekse organ.

nerveceller2
Hjernen har flere koblingsmuligheder, end der er stjerner og planeter i vores egen galakse.

 

Ikke umuligt

Det kan virke som en håbløst fjern drøm, at computere nogensinde vil nå op siden af menneskets intelligens og kompleksitet. Men informationsteknologien har et vigtigt es i ærmet, nemlig at udviklingen sker eksponentielt. Det er stik modsat menneskehjernen, som stort set har været den samme, siden homo sapiens så dagens lys for omkring 250.000 år siden.

Ifølge en variant af Moores lov forventes det, at computere fordobler deres regnekraft hver attende måned. Det kan måske ikke fortsætte i det uendelige, men indtil videre har man nærmest kunnet stille sit ur efter det siden 1965.

hjerne_kretskort
Mange mener, at det er umuligt for digitale maskiner at opnå ægte kunstig intelligens.

Undertegnede har læst et sted, at det kan sammenlignes med at fylde Lake Michigan én dråbe ad gangen. For en ordens skyld, så rummer den enorme amerikanske indsø 4.900 kubikkilometer vand, hvilket er 90 gange mere end Norges største sø, Mjøsa.

Forestil dig nu, at man i 1945 (da verden fik sin første programmérbare elektroniske computer) drypper én dråbe vand i en knastør Lake Michigan. 18 måneder efter fordobler man til to dråber, og så fire dråber halvandet år senere. Efter 20 år er den første liter fyldt i, men i 1980 er vi pludselig oppe på tusind liter. Vi skal i alt op på 4.900 billiarder (millioner milliarder) liter.

I 2005 virker det stadig håbløst langt væk, men pludselig – som ren magi – er søen fyldt op i 2025.

eksponentielt
Mens menneskehjernens udvikling er langsom og lineær, udvikler informationsteknologien sig eksponentielt.

 

Den anden del af skakbrættet

Det kan sammenlignes med legenden om skakbrættet. Historien er således: En konge i oldtidens Indien udfordrede en omvandrende vismand til et spil skak, og vismanden måtte selv vælge, hvad han ville have som præmie, hvis han vandt. Han valgte at få præmien i ris, således at kongen skulle lægge ét riskorn på det første felt af skakbrættet, to på det andet, fire på det tredje osv. op til felt nummer 64.

Vismanden vandt, men det, der først havde virket overkommeligt, viste sig snart at være umuligt. På det 20. felt skulle kongen f.eks. placere en halv million riskorn, mens han efter 32 felter var oppe på i alt tre milliarder riskorn fordelt ud over den første halvdel af skakbræt.

Den anden halvdel af brættet satte kongen i gæld til vismanden til evig tid. Det sidste felt på skakbrættet kostede ham nemlig over 18 trillioner riskorn – eller det dobbelte af, hvad høsten ville være, hvis hele Jordens overflade inklusive oceaner var dækket af rismarker. Vismanden viste sig da også at være guden Krishna i forklædning.

Lake_Michigan
At computere opnår ægte kunstig intelligens, kan sammenlignes med at fylde Lake Michigan med én dråbe, som fordobles hvert halvandet år, ad gangen. Efter 70 år virker det stadig fjernt, men 15 år senere er den pludselig fuld!

I teknologiske termer har vi for ganske nylig passeret skakbrættets første halvdel. Så hvis Moores lov stadig holder, og computerne fortsætter med at fordoble deres regnekraft hvert andet år, går vi spændende tider i møde.

 

Kognitiv programmering

Det seneste inden for kunstig intelligens er såkaldt kognitiv programmering. På dette område er det i øjeblikket IBM, der fører an med projektet Watson: Et computersystem bygget til at kopiere menneskelige indlæringsprocesser – på samme kognitive måde, som menneskehjernen genkender problemer og løser opgaver.

Computeren er kodet, så den kan observere, fortolke, vurdere og beslutte. I modsætning til andre datasystemer kan Watson tage og fortolke information fra alle tænkelige kilder – fra lange, komplicerede forskningsrapporter til korte beskeder på Twitter. Al information, som mennesker skriver for andre mennesker, kan Watson tage og forstå. Millioner af ustrukturerede dokumenter kan læses, tolkes og sorteres i løbet af bare et par sekunder.

sjakk_ris
Efter at have tabt i skak til en omrejsende vismand måtte kongen af Indien punge ud med mere ris, end to Jordkloder dækket af rismarker kunne producere. Det skyldes den eksponentielle stigning i antallet af riskorn.

Watson har for nylig lært sig japansk, og det sidste, vi har hørt, er at “han” er ved at lære at fortolke medicinske billeder. En proces, som ellers stort set stadig foregår manuelt, fordi evnen til at se og fortolke billeder er en meget kognitiv proces, som giver mulighed for mange fejl, hvis man overlader det til computere.

F.eks. begyndte Googles billedanalyseprogram med bare en lille justering af følsomheden at overfortolke billeder og se hundeansigter overalt. Når en computer skal tolke røntgenbilleder, er fejlfortolkning uacceptabelt, og det vil derfor være fornuftigt at overlade den slags arbejde til en computer med kognitive evner.

IBM_Watson_røntgen
IBM’s computersystem Watson anvender kognitiv læring og er i øjeblikket ved at lære at tolke medicinske billeder. (Foto: IBM)

 

Brugsområder

Det er ikke svært at forestille sig praktiske anvendelsesområder for kunstig intelligens. Vejrdata kan f.eks. studeres og fortolkes meget hurtigere og med større præcision, og medicinske diagnoser kan stilles mere effektivt, hvilket især er vigtigt ved potentielt dødelige sygdomme.

Forskning vil også kunne gå meget hurtigere, især når man forsøger at kortlægge komplekse strukturer som celler og nerver, men også kompliceret klimaforskning og seismisk aktivitet. I fremtiden vil vi endelig kunne identificere og forudsige jordskælv – takket være kunstig intelligens.

Kreftforskning
Forskning i komplekse strukturer som f.eks. kræft kan få stor gavn af kunstig intelligens.

Robotter kan praktisk og effektivt udføre jobs, som kræver gentagne, statiske bevægelser, og som kan give mennesker varige skader. De kan gå ind og observere og rydde op i farezoner efter ulykker, f.eks. ved lækage i et atomkraftværk, men der er også lavet vellykkede forsøg med robotter som hjemmesygeplejersker.

Intelligent elektronik er også begyndt at spille en vigtig rolle i sikkerhedssystemer i biler. Ikke kun når det gælder ubemandede køretøjer, men også ved at bilen kan lave undvigemanøvrer, hvis føreren ikke er opmærksom på en forhindring på vejen eller falder i søvn bag rattet.

Smart-bil
Biler med indbygget kunstig intelligens kan allerede selv parkere og lave undvigemanøvrer.

 

Ikke uden frygt

Men hvor kunstig intelligens kan være en berigelse på nogle områder, er vejen til ødelæggelse kort på andre. Dræberrobotter i ren Terminator-stil er et nærliggende skrækscenarie.

Allerede i dag bruges semi-intelligente robotter til krigsførelse i form af selvstyrende droner. Hvis man skal tro foreignaffairs.com, planlægger Pentagon at indføre fjernstyrede robotter på jorden i den nærmeste fremtid og forudser en gradvis reduktion af menneskelig styring frem til 2036, hvor maskinerne kan gå i kamp nærmest egenhændigt og endda selv beregne, hvem der skal dræbes, og hvem der skal leve, i felten.

militær_drone
I dag anvendes avancerede fjernstyrede og endda selvstyrende droner til krigsførelse.

Kina, Israel, Rusland og Storbritannien er – sammen med omkring 50 andre nationer – også interesseret i at udvikle den slags teknologi. Det minder skræmmende meget om baggrunden for film som RoboCop og Chappie, og kan altså være på vej til at blive virkelighed inden længe.

Allerede nu er det skræmmende, hvor avanceret militær teknologi er blevet. Så hvad hvis vi en dag ser maskiner med ægte kunstig intelligens? Hvis computerne en dag skulle blive selvbevidste, hvad skulle så forhindre dem i at producere robotter efter egne specifikationer?

Roboter_i_krig
Robotter, der forprogrammeres til selv at gå i krig, skaber moralske bekymringer.

 

Store hjerner er bekymret

Blandt dem, der frygter den dag, hvor verden får ægte kunstig intelligens på et højt niveau at se, er skarpe hjerner som fysikeren Stephen Hawking og Teslas grundlægger, Elon Musk.

“Jeg tror, vi skal være meget forsigtige med kunstig intelligens. Hvis jeg skulle gætte på, hvad vores største eksistentielle trussel er, så er det nok dét. Så vi må være meget forsigtige,” sagde Elon Musk til studerende ved et symposium på MIT sidste år.

Elon-Musk
Elon Musk: “Jeg tror, vi skal være meget forsigtige med kunstig intelligens.”

Over for den amerikanske nyhedskanal CNBC uddybede han: “Der er jo lavet film om det her, f.eks. Terminator. Det er nogle uhyggelige resultater. Og vi må sørge for, at resultaterne bliver gode, ikke dårlige.”

Stephen Hawking er enig med Elon Musk: “Udviklingen af fuld kunstig intelligens kunne være slutningen for menneskeracen,” sagde han til BBC.

Han mener, at de primitive former for kunstig intelligens, der hidtil er blevet udviklet, har vist sig at være meget nyttige. Men han frygter, at konsekvenserne af noget, der tangerer eller overgår vores egen intelligens, vil være katastrofale.

“Teknologien vil fortsætte på egen hånd og videreudvikle sig selv i et stadig højere tempo. Mennesket, der er begrænset af en langsom biologisk udvikling, vil ikke kunne konkurrere og vil blive overgået,” siger Hawking.

HAWKING
Stephen Hawking: “Udviklingen af fuld kunstig intelligens kunne blive slutningen på menneskeracen.”

 

Positive syn

Andre ser mere positivt på kunstig intelligens.

“Jeg tror, vi vil bevare kontrollen over teknologien i temmelig lang tid, og det potentiale, den har til at løse mange af verdens problemer, vil blive realiseret,” siger Rollo Carpenter, grundlægger af Cleverbot, i det samme BBC-program.

Han tror, at vi vil få ægte kunstig intelligens at se i løbet af få årtier: “Vi kan ikke vide, hvad der vil ske, hvis en maskine overgår vores egen intelligens. Så vi kan ikke vide, om vi vil nyde godt dens hjælp på ubestemt tid eller blive ignoreret og tilsidesat – eller potentielt udslettet af den.”

 

Spænd sikkerhedsselen!

Uanset udfaldet må vi bare gøre os klar. Kunstig intelligens er hastigt på vej frem og har et enormt potentiale – som måske kan nås på ufattelig kort tid. Vi er allerede på anden halvdel af skakbrættet …

 

Kilder:
ibm.com
declineoftheempire.com
foreignaffairs.com
futureoflife.org
cnbc.com
bbc.com

 

Menneskets teknologiske historie

250.000 f.Kr. – Homo sapiens ser dagens lys. Relativt sløve stenredskaber, simpelt sprog.
100.000 f.Kr. – Skarpere redskaber af sten og træ.
40.000 f.Kr. – Endnu finere redskaber af sten og træ.
12.000 f.Kr. – Bue og pil.
5.000 f.Kr. – Det første skriftsprog.
1250 e.Kr. – De første krudtvåben.
1450 e.Kr. – Bogtrykkerkunsten.
1760 e.Kr. – Den industrielle revolution.
1884 e.Kr. – Nikola Tesla giver os vekselstrøm.
1895 e.Kr. – Det første røntgenbillede.
1947 e.Kr. – Opfindelsen af transistorer.
1952 e.Kr. – Det første ultralydsbillede, den første video-optager.
1956 e.Kr. – Den første harddisk, 5 MB.
1960 e.Kr. – Opfindelsen af laser.
1965 e.Kr. – Den første personlige computer, Olivettis Programma 101.
1969 e.Kr. – Månelanding.
1975 e.Kr. – Microsoft.
1976 e.Kr. – Apple Computer, 5,25″ floppydisk.
1980 e.Kr. – Compact Discs.
1981 e.Kr. – 3,5″ floppydisk.
1994 e.Kr. – Compact Flash.
2000 e.Kr. – SD-kort.
2003 e.Kr. – Blu-ray.

Typisk harddisk-plads i 1990: 40 MB
Typisk harddisk-plads i 1995: 1 GB
Typisk harddisk-plads i 2010: 500 GB
Typisk harddisk-plads 2015: 1-3 TB

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Halo styrer dit B&O-anlæg med Bluetooth eller Wi-Fi.
    Amazon-ejede Ring har lanceret Always Home Cam, der har en helt unik egenskab: Det er en flyvende minidrone, der selv patruljerer dit hjem.
    Bliver Canons billigste professionelle videokamera.
    Lyden i KEF LS50 Meta og LS50 Wireless II skal være væsentlig forbedret med ny teknologi.
    “Det eneste, der er hurtigere end Ludicrous, er Plaid.”
    Men Volkswagen holder fortsat tæt om mulighederne for at opgradere lydanlægget!
    Samsung Galaxy S20 Fan Edition kan være den perfekte kombination af specifikationer og pris.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Nintendo Switch

    Vejl.pris 2790 kroner kr Hverken fugl eller fisk

    Apple App Store vs. Android Market

    Vejl.pris kr Det endelige opgør
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.