BBC’s quizprogram QI er berømt for med jævne mellemrum at spørge deltagerne, hvor mange måner jorden har. Afhængigt af hvordan spørgsmålet stilles, hvordan man definerer en måne og de seneste resultater, kan svarene variere fra en til tusindvis. De fleste af os hælder nok til én, og det er derfor, vi kalder den Månen i sin bestemte form. Men asteroiden 3753 Cruithne kaldes faktisk “Jordens anden måne”, fordi den går i kredsløb om Jorden hvert 770. år.

Men længe før det sker igen, får Jorden besøg af asteroiden 2024 PT5, som i to måneder vil indgå i en tyngdekraftsdans med Jorden og følge en hesteskoformet bane omkring den. Det betyder, at vi faktisk har en anden måne, selv om den er midlertidig.

Asteroiden blev opdaget af ATLAS (Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System), som scanner efter asteroider, der potentielt kan ramme Jorden. Den stammer fra asteroidebæltet Arjuna og har en unik bane, som betyder, at den vil blive påvirket af Jordens tyngdefelt. Universitetet i Madrid har fulgt asteroiden tæt i de sidste tre uger.

Men hvor kom asteroide 2024 PT5 oprindeligt fra? En teori fremsat af NASA er, at Arjuna-bæltet blev dannet af meteoritnedslag på Månen, som kastede klippestykker ud i rummet. Dette diskuteres i detaljer i en interessant artikel i Science Alert.

Selvom vi næppe vil kunne se månen med det blotte øje, er forskerne begejstrede. Det giver en unik mulighed for at studere samspillet mellem vores tyngdekraft og jordnære objekter.

Every temporary moon we capture helps us improve our models and prepare for any future encounters with larger asteroids. It’s a step forward in both protecting our planet and expanding our knowledge of the solar system,” siger Dr. Martinez som er involveret i projektet.

Så hvis du skulle være med i QI eller et andet quiz-program i den nærmeste fremtid og blive spurgt “hvor mange måner har Jorden?” kan du triumferende svare “to!”.