Kinas månesten forvirrer forskere

I maj landede det kinesiske rumfartøj Chang’e 6 på Månens bagside, en stort set uudforsket del af Månen. Efter en 53 dage lang mission vendte det tilbage til jorden i slutningen af juni. Med sig havde den 2 kg månesten, som siden er blevet analyseret. Håbet var at finde ud af, hvorfor overfladens sammensætning og historie adskilte sig fra forsidens. Men svarene var uventede, og nu klør forskerne sig i hovedet.

Månens for- og bagside er helt forskellige, med forskelligt terræn, kemisk sammensætning, antal kratere og spor af vulkansk aktivitet. Forsiden er dækket af en tredjedel størknet lava sammenlignet med kun to procent af bagsiden.

Den gådefulde asymmetri mellem Månens forside og bagside er en længe uløst gåde, skriver geokemiker Qiu-Li Li fra det kinesiske videnskabsakademi i Beijing i tidsskriftet Nature.

Sten (fra forsiden), der blev hentet af USA i 1960’erne og 1970’erne, afslørede, at månen var på sit mest vulkansk aktive for 4 milliarder år siden og var afkølet for 3 milliarder år siden.

Men de nye sten fra bagsiden viser vulkansk aktivitet for 2 milliarder år siden! Mere overraskende er det, at indholdet af prøverne manglede varmeproducerende elementer som kalium, sjældne jordarter (som uran og thorium) og fosfor. Sådanne elementer ville kunne holde den forreste skorpe varm nok til vulkansk aktivitet, men der er ingen forklaring på, hvordan den bageste del kunne forblive smeltet så længe uden dem.

Den kinesiske nationale rumfartsadministration (CNSA) tilbyder nu forskere at låne sten til undersøgelser. Indtil videre kun i Kina, men de lover, at udenlandske institutioner også vil kunne ansøge om lån inden for to år. Det var tilfældet med de sten fra forsiden, som Cheng’e 5 hentede i 2020, og som blev internationalt tilgængelige i 2023.

Kilder: Space.com og Sciencenews.org