TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Google Veo 3 klar til danske brugere

Google gør nu sit AI-videogenereringsværktøj Veo 3 tilgængeligt for danske brugere med Gemini AI Pro-abonnement. Veo 3 kan skabe korte videoer med integreret lyd udelukkende baseret på en tekstprompt.

Af / 03/07/2025 - 13:20
Google Veo 3 klar til danske brugere

Veo 3, der blev lanceret globalt i maj 2025, er tredje generation af Googles tekst-til-video-model. Sammenlignet med forgængerne tilbyder den nye version automatisk generering af synkroniseret lyd, herunder dialog med læbesynkronisering, lydeffekter og baggrundsstøj. Dette reducerer behovet for postproduktion markant, hævder Google.

“Veo 3 er bygget til at tage en simpel prompt og forvandle den til en fuldendt filmisk scene – med lyd, bevægelse, karakterer og detaljer,” udtaler Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark, og tilføjer at værktøjet giver “helt nye kreative muligheder, også for almindelige brugere.”

Den seneste måned har internettet været spækket med eksempler på, hvad AI-modellen Veo 3 kan skabe. En af de virale trends har været visuelt og lydmæssigt tilfredsstillende videoer med udskæring af frugter og grøntsager i glas. Ovenstående video er genereret af Googles kommunikationsafdeling i forbindelse med den danske lancering af Veo 3.

Tekniske specifikationer

Brugere i Danmark kan skabe videoer på op til otte sekunder i 720p-opløsning. Dette er lavere end den 1080p-opløsning, der er tilgængelig via direkte abonnement på veo3.ai i andre markeder. Videoerne bærer både det digitale vandmærke SynthID og et synligt Veo-logo for at markere dem som AI-genereret indhold.

Læs også Nyhed: Movie Gen tager AI-videoskabelse til et nyt niveau Metas nye AI-værktøj kan skabe videoer med dig selv i dem, men i en AI-genereret verden.

Veo 3 fungerer i både browser-versionen af Gemini og i app’en til Android og iOS. Google anbefaler at strukturere prompts med beskrivelser af person, kontekst, handling, stil, kameraperspektiv og stemning for at opnå bedst mulige resultater.

Annonce

Det tog blot et par minutter at skabe denne AI-video af L&B Homes journalister, som fejrer den danske lancering af Veo 3.

Konkurrenter på markedet

Veo 3 møder konkurrence fra andre AI-videogeneratorer som OpenAI’s Sora og RunwayML’s Gen-3. Sora tilbyder længere videoklip på op til 20 sekunder, men genererer kun lydløse videoer, hvilket kræver separat lydproduktion. Runway Gen-3 kan producere videoer i op til 10 sekunders længde og tilbyder 4K-eksport.

Læs også Nyhed: OpenAI præsenterer Sora Forbløffende fotorealistiske videoer udelukkende baseret på tekstbeskrivelser.

Pris og tilgængelighed

For at bruge Veo 3 i Danmark kræves et Google AI Pro-abonnement, der koster 209 kroner månedligt. Google oplyser, at udrulningen sker trinvist, og det kan derfor tage nogle dage, før alle danske brugere har adgang til funktionen.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Mumiens forbandelse var en velsignelse i forklædning

Slut med lydløse AI-videoer

AI blev butikschefen fra Helvede

Sov sødt - eller dø!

OpenAI's hemmelige AI-enhed afsløret

AI svækker din hjerne

Batteriet er lavet af sand

Få en snak med din søgemaskine

AI afslører: Mælkevejens sorte hul roterer i vanvittig fart

Hollywood sagsøger Midjourney

Hvor dum er AI?

Oplad AA-batterierne med USB