TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

En Sundae McBacon, OK – skal der fritter til?

McDonald's har siden 2021 brugt AI til at tage mod bestillinger i drive-thru. Men det er slut nu. Den kunstige intelligens blev lidt for opfindsom.

En Sundae McBacon, OK – skal der fritter til?

Kunstig intelligens (AI) vinder frem i kundeservice. Når du bestiller en flybillet, handler i en netbutik, eller prøver at finde ud af, hvad der skete med den pakke, PostNord skulle have leveret ved din dør, bliver du oftest konfronteret af en tjenestivrig chatbot, der tilbyder at hjælpe.

Hos McDonald’s har man siden 2021 kørt et forsøg med at bruge kunstig intelligens til at tage mod ordrer fra de kunder, der vælger at blive siddende i bilen og bestille deres varer. Den såkaldte drive-thru.

Systemet blev leveret af IBM, og mere end 100 af kædens grillbarer i USA installerede det AI-drevne bestillingssystem. Men det er slut nu. Den kunstige intelligens er blevet fyret.

Teknologien var OK – men AI’en var lidt for smart

Forsøget var på mange måder en succes. Stemmegenkendelsen fungerede, og den kunstige intelligens forstod kundernes ord hen over motorstøj og skrattende mikrofoner. Og den klarede også at omdanne bestillingen til ordrer til køkkenet.

Men så gik det galt. En godt programmet kunstig intelligens kan træffe beslutninger ud fra de data, som den præsenteres for og komme frem med en løsning. Og her blev McDonald’s AI lidt for kreativ.

Annonce
Læs også Nyhed: Tømmermændsrabat på burgere Burger King scanner dit ansigt. Og hvis du ser lige så fuldesyg ud, som du føler dig, kan du få rabat. I Brasilien.

Dråben, der fik den mellemstore cola til at flyde over, var is med bacon-topping. De måltider, der blev langet ud gennem lugen for enden af bilkøen, svarede ikke altid til den ordre, der var blevet afgivet i mikrofonen. Kunder i burgerkæden har blandt andet postet billeder af is med bacon på toppen. Det skriver Ritzau og TV2.

McDonald’s stopper nu derfor brugen af det AI-baserede system i alle deres restauranter. Der er dog ingen tvivl om, at fastfood-AI er kommet for at blive. Men man vil i burgerkæde undersøge mulighederne mere indgående.

Molekylær gastronomi siger OK til bacon-is

Bacon-is er faktisk slet ikke så dumt. Jeg har prøvet det, og det fungerer smagsmæssigt bedre, end man skulle tro. Molekylær gastronomi er læren om, hvordan smag kan kombineres på et videnskabeligt grundlag, og her viser det sig ofte, at ingredienser, som man ikke forestillede sig, kan passe sammen. Også is med bacon. Men man skal normalt besøge lidt dyrere restauranter end McDonald’s for at blive præsenteret for det.

Og så måske ikke alligevel: Konkurrenten Burger King har faktisk tidligere tilbudt netop en is med bacon. Så måske det var her, den lidt for hjælpsomme AI fik ideen?

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

AI blev butikschefen fra Helvede

Sov sødt - eller dø!

OpenAI's hemmelige AI-enhed afsløret

AI svækker din hjerne

Batteriet er lavet af sand

Få en snak med din søgemaskine

AI afslører: Mælkevejens sorte hul roterer i vanvittig fart

Hollywood sagsøger Midjourney

Hvor dum er AI?

Oplad AA-batterierne med USB

ChatGPT-chats gemmes nu permanent

Europas første månebil lander