TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Philips Hue lancerer nye produkter

Nyhederne inkluderer en ny produktfamilie af indendørs loftslamper, en opdateret Philips Hue Lightstrip og en ny opdateret Philips Hue Bloom.

Skrevet af / 16/06/2020 - 15:36
Philips Hue lancerer nye produkter

Signify er klar med årets sommerkollektion af nye Philips Hue-produkter, som alle er tilgængelige nu.

Philips Hue Lightstrip Plus har altid kunne forlænges eller afkortes efter behov – men nu, med den opdaterede Hue Lightstrip kan du også genbruge de afklippede stykker, eller koble to Lightstrips sammen. Derudover er den opdaterede Lightstrip nu Bluetooth-kompatibel, hvilket gør det nemmere for brugeren at installere, selv for dem der er helt nye brugere af Philips Hue, og ikke har en Bridge.

Philips Hue Lightstrip Plus (Foto: Signify)

Prisen for Philips Hue Lightstrip Plus er 599 kroner for 2 m startpakke med stik, og 199 kroner for 1 m forlængelse.

Annonce

Den nye Philips Hue White A21 pære har en lumenværdi på 1600lm (svarende til en traditionel 100W pære). Den nye pære er en smule større end en almindelig Philips Hue pære og kan bruges alle steder, man har behov for kraftigere belysning.

Philips Hue White A21 (Foto: Signify)

Prisen for Philips Hue A21 er 199 kroner.

Den nye Philips Hue Centris er en unik og innovativ familie af White and Color Ambiance LED loftsspots, der er designet til at give et stærkt lys. Det diffuse loftslys oplyser rummet, samtidig med at du kan justere spottene til at fremhæve særlige elementer i din indretning. Hvert lys kan indstilles og styres individuelt, og spottene kan roteres 350-grader.

Philips Hue Centris (Foto: Signify)

Philips Hue Centris loftsspot (både hvid og sort) fås i fire størrelser forc mellem 2.099 og 3.399 kroner.

Den ikoniske Philips Hue Bloom bordlampe er også blevet opgraderet med dybere farver og en stor forbedring af det hvide lys, der er blevet boostet til 500lm. Nu leverer Bloom samme oplevelse som du får med resten af Hue sortimentet (farvetemperatur kan justeres fra varm hvid [2000K] til koldt dagslys [6500K]). Den opdaterede udgave er også Bluetooth-kompatibel, hvilket gør den til et plug-and-play produkt og er dermed den perfekte start til kunder, der vil prøve Philips Hue. Den nye Bloom kan også dæmpes (min. niveau under 1%), så den kan bruges som en perfekt natlampe, og den er både tilgængelig i sort og hvid.

Philips Hue Bloom (Foto: Signify)

Philips Hue Bloom koster 599 kroner.

For at gøre intelligent belysning lettere introducerer Signify nu også Bluetooth-kompatible Philips Hue Ambiance indendørs lamper. Sortimentet indeholder spots, væg- og lofts-, pendel- og bordlamper samt LED paneler.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny smart hub og kombinerede skaft- og robotstøvsugere

Mova viser robotstøvsugere på IFA

Roborock fejrer 10 års jubilæum med lanceringen af to nye robotstøvsugere

Aqaras smarte gadgets på IFA

Nye loftlamper fra Philips Hue

Anker sætter turbo på strømmen

Syndflod af nye produkter fra SharkNinja

Energibesparende hvidevarer fra Samsung

Smartere låse til lejligheder fra Yale

En ægte rengørings-blæksprutte fra Bosch

El-kedlernes lavalampe

Kraftfuld stangstøvsuger fra Dreame

Scroll to Top